Citronmuffins i fåreklæder

Citronmuffins i fåreklæderDet var så den påskeferie, for mit vedkommende… Jeg håber, at I suuuuger det sidste ferie, solskin og afslapning til jer for denne omgang, og at I kan se tilbage på nogle skønne påskedage. Det kan jeg! Jeg har været feriebarn hjemme hos mine forældre med alt hvad der hører sig til: Syvsoveri, nybagte boller, (solskins)gåture, kreahygge, kaffetåre, sofaslængeri, højtlæsning, påskefrokoster, kagebagning, godnatkram og og og…

Citronmuffins i fåreklæderÉn af påskeferiens kreativiteter endte ud i en kage af den ekstra foårårsfine slags; nemlig disse citronmuffins i fåreklæder. Jeg medbragte dem til påskefrokost, hvor de fik gæsterne til at trække på smilebåndet. Hyggeligt!
Jeg har sørget for, at selve kagen er en syrlig og frisk en af slagsen, så den står i kontrast til den (hvinende) søde pynt. Idéen er i øvrigt inspireret heraf.

Påskedejlighederne er et overstået kapitel for mit vedkommende, for den næste eksamen venter om hjørnet og virkeligheden er startet igen. Heldigvis smiler solen ned til os.

God 2. påskedag til jer!

Citronmuffins i fåreklæderCitronmuffins i fåreklæder, ca. 18 stk.

3 æg
2 1/2 dl sukker
1 tsk vanillesukker
100 g smør
1 dl mælk
200 g mel
2 tsk bagepulver
1 nip salt
2 citroner skal og saft

Pynt:
Flormelis
1 1/2 pose mini marshmallows
Fondant eller marcipan

Pisk æg, sukker og vanillesukker sammen til den gule farve lysner. Smelt smørret og bland det med mælken. Hæld langsomt smørblandingen i skålen, mens der piskes. Bland mel og bagepulver i en anden skål og sigt det i dejen.
Når mel skal sigtes i dejen, er det ikke kun for at undgå klumper, men også for at bevare og tilføre luftighed i kagerne.
Tilsæt citronsaft og -skal og vend det hele nænsomt sammen.

Fyld små muffinforme 3/4 op. Jeg brugte silikoneforme, så jeg undgik papir på de færdige får.
Bag muffins’ne ved 200 grader i 15 minutter. Lad dem afkøle helt inden de pyntes.

Man kunne sagtens spise kagerne som de er, men her får I vejledningen til fårepyntningen:

Citronmuffins i fåreklæder
Form små hoveder, pupiller og ører af fondant eller marcipan. Sæt ørerne fast på bagsiden af hovedet.
Lav en tyk glasur af flormelis og vand. Tilsæt evt. citronsaft.
Sprøjt glasur på hovederne som øjne og læg en sort kugle i øjet som pupil. Prik til sidst næsen vha. en spids kniv.
Nu er fårehovederne færdige og muffins’ne skal pyntes. Jeg vil anbefale at pynte én muffin færdig ad gangen.

Smør glasur ud på muffinen, sæt først hovedet på og fyld derefter ud med mini marshmallows stående på højkant. Stil muffinen til tørre og gå videre til den næste.

Opbevar fåremuffins’ne i en luftæt beholder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *