Tag-arkiv: påske

Martsmums #16

Martsmums{ Årets første kop kaffe og (min allerførste Kaj)kage blev nydt i haven }

Det blev en lidt sen omgang Månedens Mums i denne omgang. Marts er fløjet afsted, og jeg følte egentlig ikke, at jeg nogensinde nåede at flyve med.. Det bliver bedre i denne måned, det ved jeg.
Ikke desto mindre stod marts på mange dejlige stunder, nu jeg bladrer mit fotoalbum igennem. Blandt andet sunde og rare hverdage og en skøn påskeferie propfyldt med frokoster, kaffepauser og kageeftermiddage. Dejlige minder allerede. Læs resten

Glimt af påskeferie

Glimt af påskeferieEt fint pyntet påskebord }

Er det bare mig eller var det ekstra hårdt at komme op i morges? Dynen var lidt varmere, sengen lidt blødere og øjenlågene lidt tungere..
Ferien er slut og sommertiden er begyndt. Heldigvis var det ikke ligeså mørkt, som jeg havde frygtet, da jeg stod op. De lyse morgener kommer hurtigt igen, og nu kan vi glæde os over de lyse aftener. Læs resten

Citronmuffins i fåreklæder

Citronmuffins i fåreklæderDet var så den påskeferie, for mit vedkommende… Jeg håber, at I suuuuger det sidste ferie, solskin og afslapning til jer for denne omgang, og at I kan se tilbage på nogle skønne påskedage. Det kan jeg! Jeg har været feriebarn hjemme hos mine forældre med alt hvad der hører sig til: Syvsoveri, nybagte boller, (solskins)gåture, kreahygge, kaffetåre, sofaslængeri, højtlæsning, påskefrokoster, kagebagning, godnatkram og og og… Læs resten

10 rarheder

10 rarhederOnsdag er altså en dejlig dag at opsamle rarheder på.
Onsdag er jeg stadig i en stemning af ro over hverdagens sædvanlige trummerum, men den hårde begyndelse af ugen, hvor weekenden og alt det sjove er uoverskueligt langt væk, er overstået.
I denne omgang ligger onsdagsrarhederne faktisk i midten af en tiltrængt påskeferie med dejlige dage og (endnu) flere rarheder rundt om hjørnet. Læs resten

Hønsesalat – en sundere version

Sundere alternativ: HønsesalatPåskefrokosterne venter liiige om hjørnet, og jeg har fundet en velkendt klassiker frem: Hønsesalaten. Den er ifølge undersøgelser en af danskernes foretrukne pålægstyper, når det gælder de luksuriøse smørrebrød. Men altså.. Nu kommer Frøken Ernæringsbevidst lige op i mig; det er jo ikke den sundeste pålægstype i disken. Mayonnaise, bacon og meget af det.
Men frygt ej: Jeg har nemlig lavet en sundere udgave af den evige klassiker til jer.
Jeg vil faktisk vove at påstå, at den smager endnu bedre end dem, der ligger i køledisken i supermarkedet! Og den er lige til at bikse sammen – det er slet ikke svært. Læs resten

Aprilmums

AprilmumsRose Garden
En af de smukke oaser i Hyde Park, London

Det er blevet til en sen omgang månedens mums for april måned. Jeg gentager virkelig mig selv, men: Tiden flyver afsted! Og jeg halser prustende efter og prøver at holde trit 😉

Det betyder bestemt ikke, at april ikke har været en rar måned – tværtimod! Tiden flyver, når man har det godt.
April bød på mange dejlige oplevelser. Alt fra veloverstået eksamen, slentren i Hyde Park og det første solslikkeri i Frederiksberg have (aka. min baghave) til hjemmebagte boller, biografhygge og altankasseplantning.

Sommer – jeg er klar!

AprilmumsI påsken bagte jeg Langfredagsboller.

AprilmumsFine forårsblomster.
Her er de fra London, men de begynder også så småt at titte frem herhjemme.
Det er ren skønhed!

AprilmumsJeg pakkede en picninckurv med bøger, sandwich og kaffe og satte mig ned i Frederiksberg have og læste. Haven bliver mit foretrukne læsehjørne denne sommer, er jeg sikker på.

AprilmumsEn helt almindelig torsdag futtede Mette og jeg ned og blandede slik og gik i biografen for at se denne her tøsefilm. Vi legede søndag på en torsdag med max hygge.

AprilmumsSøndag morgen inden arbejde stod den på selvforkælelse!

AprilmumsFrederiksberg Have og Frederiksberg Slot stråler i solskinnet.

AprilmumsApril nåede også at få hvederne med, selvom de også blev stornydt 1. maj på storebededag. Det er nemt og lækkert at bage dem selv.

Langfredagsboller med tranebær og chokolade

Langfredagsboller med tranebær og chokoladeVil du dele en langfredagsbolle med mig?

I England er disse boller, kaldet Hot Cross Buns, en påsketradition langfredag. Glasuren på bollen er et kors (om man vil), og englænderne mindes Jesus og hans korsfæstelse med denne bolle.
Jeg er med på idéen langt hen ad vejen. Søde boller, påskehygge og fredag – tjek! Man må helt selv om, hvor meget man lægger i dem; jeg ser en bolle med kryds af glasur og glaze af honning, som jeg ikke kan vente med at sætte tænderne i. Mmmmmh!
Et engelsk ordsprog siger: “Half for you and half for me, between us two shall goodwill be”. Hvis to venner deler en langfredagsbolle, vil venskabet vare i hvert fald et år endnu. Det er da en sød tanke 🙂

Langfredagsboller med tranebær og chokoladeIgen i dag skal vi arbejde på opgaven i studiegruppen, og når man skal arbejde en højhellig langfredag, så skal der forkælelse til!
Jeg har lavet bollerne lidt grovere end de klassiske ved at erstatte en del af hvedemelet med grahamsmel. Jeg synes, at det giver et godt bid i bollen, men hvis du hellere ønsker en klassisk fødselsdagsbolle-inspireret bolle, kan du blot tilføje mere hvedemel.

I får opskriften her. Glædelig langfredag!

Langfredagsboller med tranebær og chokoladeLangfredagsboller med tranebær og chokoladeLangfredagsboller med tranebær og chokolade, ca. 15 stk

25 g smør
1,5 dl mælk
1 dl appelsinsaft
50 g gær
2 spsk honning
1/2 tsk salt
1 æg
50 g tørrede tranebær
75 g mørk chokolade, hakket
1/4 tsk muskatnød
1 tsk kardemomme
200 g hvedemel
200 g grahamsmel

Varm honning til pensling
Glasur

Smelt smørret og lun mælken sammen med smørret. Tilsæt den kolde appelsinsaft og sørg for at væsken nu er fingervarm. Hæld blandingen i en skål, smuldr gær i, og rør det rundt. Tilsæt resten af ingredienserne og bland godt. Kør eventuelt dejen på en røremaskine, mens køkkenet vaskes op.
Lad bollerne hæve 1 time.
Form dejen til 15 boller, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad bollerne efterhæve endnu 1 time.
Bag bollerne i 20 min. ved 200 grader almindelig ovn. Pensl de varme boller med lun honning umiddelbart efter, at de er taget ud af ovnen. Når bollerne er afkølet kan de pyntes med det karakteristiske kryds af glasur.

Bollerne er bedst samme dag, som de er bagt, men de kan godt opbevares lufttæt. Da vil honningen dog trænge ned i bollen, og den blanke overflade forsvinder.

Hjemmelavede påskeæg med romkugle og karamel

Hjemmelavede påskeæg med romkuglemasse og karamelJaaaa, endelig påskeferie! Og hvordan fejre det bedre end med hjemmelavede påskeæg og søde mennesker?
Jeg har nu fået påskeferie (for en dag). I går afleverede jeg nemlig første eksamensopgave på studiet. Så indtil den mundtlige forsvarelse skal forberedes, tillader jeg mig lige at tage en pustepause. Phew!

Selvom det har været hårdt, og jeg føler mig træt som en grå dame på 100 år, har det været en af de sjoveste opgaver at skrive; og jeg har virkelig lært meget! Så kom bare an med næste opgave – jeg er klar. Eller okay, vent gerne liiiiige lidt endnu 😉

Hjemmelavede påskeæg med karamelI mandags, da jeg havde besøg af min søde studiegruppe, havde jeg kreeret de her påskede chokoladeæg. Jeg blev dagens heltinde, og jeg vil indrømme, at med sådan ét i hånden gled opgaveskrivningen lidt lettere (trods chokoladefedtet tastatur..) Jeg kunne godt finde på at lave endnu en omgang – det er jo kun påske én gang om året.

Hjemmelavede påskeæg med karamel
Hjemmelavede påskeæg med karamelPåskeæg med romkugle og karamel, ca. 10 stk.
250g kagerester (jeg brugte klassisk chokoladekage, men anden kage kan også bruges)
1 spsk kakao
1 spsk rom eller romessens
1 spsk hindbærmarmelade

10 tsk karamel (f.eks. hjemmelavet)

100 g chokolade til at overtrække med (jeg brugte halvt hvid, halvt mørk)
Pynt f.eks. hakkede nødder, frysetørrede bær, chokolade, krymmel

Blend kageresterne fint i en blender. Tilsæt kakao, rom og hindbærmarmelade og blend igen. Form 1 spsk romkuglemasse til et påskeæg, skær det over på midten og lav en lille fordybning i begge halvdele. I fordybningen puttes 1 tsk karamel, og ægget samles igen om karamellen. Fortsæt til al massen er brugt op.
Smelt chokoladen til overtræk. Dyp romkugleæggene i chokoladen, drys med pynt og lad dem tørre.
Opbevar chokoladeæggene på køl indtil de skal spises. De kan holde sig 4-5 dage på køl, men mon ikke de er spist inden da..?

Jeg ønsker jer god påske og ferie!

Martsmums

MartsmumsKarameldåsen tryllekoger, chokoladekagen lækkerbager i ovnen, mørket sænker sig over Frederiksberg og jeg har en hel aften med masser af kvalitetstid med mig selv i sigte. Skønt! Og lige hvad jeg trænger til.

Mens jeg venter på alt det lækre, sidder jeg og kigger marts igennem for mums.
Mmmmmhh! Selvom det meste af min tid går med læsning, opgaveskrivning, undervisning og energiberegninger har marts alligevel været fyldt med lækre stunder på madfronten; både på café, hjemme og hos søde venner. Her får i lidt af min marts i billeder.

MartsmumsMadpakker bliver smurt i massevis. Det skal jeg lige vænne mig til igen… Jeg elsker rugbrødsmadder, men afveksling er også godt. Her har jeg smurt en bolle med hjemmelavet makrelrilette. Den dag blev der kigget langt efter min madpakke 😀

MartsmumsEfter en lang dag på arbejde i Blomsterbergs café, er der ikke noget bedre end at slappe af på sofaen med varm kakao og kanelsnegle-rester.
#Personalegoder

MartsmumsJeg er tyvstartet på påsken og har testet min nye fine tepotte.

MartsmumsÅrets første is er herfra. Issæsonen er hermed skudt igang, og nu mangler vi bare forårsfornemmelserne..

MartsmumsHjemmelavet bland-selv-salat med de bedste ingredienser: Bagt sweet potato, spinatblade, couscous, hjemmelavet pesto, broccoli, grønne bønner, soltørrede tomater, hjemmelavet humus, friske tomater, edamamebønner og brød. En solskinssalat man bliver helt glad af at kigge på – og spise 😉

MartsmumsMorgenmaden har den seneste tid stået på cremet grød med lækker topping. Så er det ikke svært at komme ud af fjererne!

MartsmumsOnsdag og tidligt fri fra studie er lig med kaffedate og onsdagssnegle. De her kæmpeenorme af slagsen er fra Sankt Peders Bageri og bestemt værdige som Københavns bedste.

MartsmumsNår mor og far, en helt almindelig lørdag, kommer forbi til kaffe med kage fra Lagkagehuset, får lørdagen pludselig et luksustwist. Træstamme, påskekylling aka. romkugle i kyllingeforklædning og Christianshavnerkage. MUMS!

Hvordan har jeres marts set ud?
God påske og påskeferie til jer, der er så heldige! Her står den på endnu mere opgaveskrivning og derefter eksamenslæsning. Jeg venter nogle uger med påskeferien, men så er den også velfortjent.