Louises Afrika #3

En hyggestund med JeremyIsabelle og Rose steger chapati på børnehjemmet

En lille tanke fra den anden side af ækvator.

Vi har det godt og nyder det afrikanske liv. Vi er langsomt faldet ind i de daglige rutiner både derhjemme og på børnehjemmet og føler, at vi er blevet en mere naturlig del af livet hernede. Vi kan dog ikke komme udenom, at vi skiller os utroligt meget ud. Der står turist skrevet i panden på os, og man kan skille os fra bukkene på mange mils afstand. Derfor får vi mange henvendelser fra de lokale på gaden, der enten hilser os god dag eller vil give os en tur i deres tuktuk. Til det første smiler vi og vinker, mens chaufførerne bliver blankt afvist.
De kalder os Mzungo hernede, som betyder hvid mand, og vores værtsfamilie fortæller, at de lægger høj værdi i ordet. Ordet Mzungo beskriver os som engle eller helgende, der kommer gående forbi. Så det er okay, at de råber det efter os 😉 Især skolebørnene er betagede. De modigste siger jambo (hvilket betyder hej til en turist), nogen vinker, og andre kigger bare med store øjne. Vi er enige om, at det er sjovt og sundt at prøve at skille sig så meget ud. Vi kan virkelig ikke gemme os noget sted, og vi falder ikke bare i med mængden. Sådan må afrikanere og andre mørke også have det i f.eks. Danmark.
I familien og på børnehjemmet joker de med, at alle de hvide har lommerne fulde af penge. Og det kan man jo godt forstå, når man sammenligner f.eks. den kenyanske løn mod den danske løn. Jeg tror slet ikke, at de ville vide, hvad de skulle bruge så mange penge på hernede. Men vi forklarer dem også, at jo, vi har mange penge i forhold til dem, men i vores samfund er tingene også bare dyrere: maden, husleje, skat osv. så i det store hele er vi altså ikke rige studerende. Ingen tvivl om, at vi hver især har flere ressourcer at gøre godt med, vi har en sikkerhed fra staten, og dermed er vi bedre stillet. Men jeg synes, at det er relevant, at de kender nuancerne i forskellene og forstår, at der ikke gror penge på træerne i Europa.

Louises Afrika #2

Legepladsen på børnehjemmetEn af vores mange pauser

Vi har ikke taget så mange billeder endnu, fordi vi gerne vil vise, at vi er oprigtigt interesseret i deres liv og måde at gøre tingene på. Men det skal nok komme 😊

Wow, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde… Vi har oplevet og erfaret SÅ meget den sidste uge.
For en uge siden ankom vi til vores værtsfamilie sent om aftenen efter en 9 timers lang køretur. Vi var trætte og udmattede, men spændte på, hvad der ventede os.
Vores værtsfamilie er virkelig sød og imødekommende! Vi følte os hjemme og trygge allerede den første dag. Vi har fået vores eget værelse, som Isabelle og jeg deler, med to store senge, to natborde, et lille spejl og et bord, vi har lagt vores tøj på.

Vores værtsfamilie består af Dishan og hendes mand, som har to døtre, Scholar på 20 år og Thandie på 10 år, to sønner, Johnson på 15 år og lille Jeremy på 9 måneder. Derudover har de en hushjælp boende. Vi er ret mange mennesker, når vi sidder rundt om bordet til aftensmad, som i øvrigt foregår i sofaerne om sofabordet, fordi de ikke ejer et spisebord. Vi beder bordbøn før hvert måltid, for familien er kristen og meget troende.

Vi har efterhånden smagt de fleste swahilliretter. F.eks. Ugali, som er en stiv majsgrød. Konsistensen er ligesom en grynet kartoffelmos uden vand og smør, som har stået lidt for længe. Og det smager ikke meget bedre heller 🙈 Vores yndlings indtil videre er chapati. Det er en pandekage lavet af hvedemel, vand og lidt sukker, som kan spises både med en kød-“stew”, linser eller vores yndlings: bønner. Kødet hernede bliver kogt til ukendelighed og indeholder sener og fedt, som gør det rimelig uappetitligt. Til gengæld er jeg positivt overrasket over, at de spiser så mange tilberedte grøntsager. Vi kan jo ikke spise friske grøntsager, fordi vores maver ikke kan tage det vand, de skyller dem i, men lige den bekymring, havde jeg ikke behøvet at have hjemmefra.

På børnehjemmet, hvor vi arbejder, er vi også faldet rigtig godt til. Det er et af de pæneste børnehjem i hele Kenya, og det kan både mærkes og ses. Der er struktur på procedurerne og et ret tydeligt hierarki hos de ansatte.
Jeg har fulgtes med “mødrene” på børnehjemmet, og strøget og foldet tøj, givet formiddagsmad til børnene, holdt masser af pauser og gået lidt til hånde. Ved frokosttid har Isabelle og jeg sammen serveret frokost til de 200 skolebørn, der går i skolen, der er knyttet til børnehjemmet. Det er altså lidt af en oplevelse. Børnene står i en lang kø klar med deres ske i hånden, og så kommer vi slæbene med en plastikspand, som vi serverer maden fra med en kop. Børnene er vilde med os, kalder os Mzungo, som betyder hvidt menneske, og overfalder os, når vi leger sammen.

I går havde vi fridag, som vi spenderede på stranden. Det var virkelig tiltrængt efter en lang uge med mange nye indtryk. I dag skal vi på stranden igen – denne gang sammen med Thandie, og i morgen skal vi med i kirke.

Så kort fortalt: vi har det godt og oplever en masse spændende ting. Tænk, at der kun er gået en enkelt uge, men jeg er sørme også glad for, at der alligevel er 6 tilbage.

Louises Afrika #1

En forsinket update skrevet for en uge siden på vej på videre eventyr.

I skrivende stund sidder jeg og bumler afsted i en bus mod Mombasa. Vores numser er flade og vores rygge trætte efter de første 6 timer, og der er stadig minimum 3 timer igen. Men vi er ved godt mod! Når vi ankommer står vores værtsmor nemlig og tager imod os og kører os til det hus, vi skal kalde “hjem” de næste syv uger.

Turen herned til Nairobi gik rigtig fint. Det var en lang tur fra tidlig eftermiddag onsdag til morgen torsdag. Vi startede dog ud med en lille forsinkelse i Kastrup pga. is på flyvingerne, som resulterede i, at vi landede i Charles De Gaulle 5 min. før, vi skulle boarde det næste fly til Amsterdam. Vi spurtede igennem terminal 2 i slalom uden om de mange rejsende, hastende igennem paskontrol og spurgte febrilske personalet om vej, så vi ikke mistede et sekund.
MEN VI NÅEDE DET! Og så sad vi dér i det næste fly og overvejede, om man egentlig behøvede mere tid i sådan en transit. Vi følte egentlig, at det var ret fornemt at være oppe i luften igen efter en halv time 😉 Transitten i Amsterdam gik mere smertefrit med en time til boarding, da vi landede. Ombord på Kenya Airlines mod final destination Nairobi så vi film, lavede krydsogtværs, spiste aftensmad og slappede af. Men vi faldt aldrig sådan rigtigt i søvn. Adrenalinen i kroppen og spændingen om snart at være på et helt fremmed kontinent afholdte os fra at finde ro, og hen på de små timer begyndte vi at opgive… Lyset i kabinen blev tændt og vi fik serveret morgenmad. Snart efter stod vi på fast jord i Nairobi.
Vi fandt en sød taxachauffør, som kunne køre os til hotel Harlequin, og senere fandt vi ud af, at vi faktisk havde været ret heldige med ham. Han kunne fortælle os en helt masse om Kenyas historie og kultur og lærte os også en lille smule swahili (hvilket han mente, at vi ville få brug for i Mombasa, fordi ikke nær så mange taler engelsk dér).

Kl. 10 lokal tid kunne vi endelig ligge os under hver vores myggenet og tage os en velfortjent lur, inden vi ville ud at udforske byen.
Vi tog til Karen Blixens farm – et smukt, idyllisk og romantisk hus beliggende med den flotteste udsigt til Ngong Hills (som ligner knoer på en knyttet hånd; knuckles – deraf navnet Ngong) Vi havde en privat guide, som kunne fortælle os en helt masse interessant om Karen Blixen, hendes forhold til kenyanerne og deraf også en del af vores egen kultur.

Alle de kenyanere vi har talt med indtil videre har været yderst venlige. Vi har ikke følt os utrygge på noget tidspunkt, og alting har været så vel planlagt og tilrettelagt. Så på trods af African time (at alting foregår i 1. gear i forhold til overhalingsbanen derhjemme) har vi ikke haft de store frustrationer. – Lige bortset fra da vi skulle vente halvanden time på vores mad i restauranten på hotellet.

I går spiste vi aftensmad med de andre piger, vi har rejst herned med, på restaurant Carnivore. En ægte turistfælde men med så lækker mad, at nogle kenyanere også selv besøger restauranten. Blandt smørmørt oksekød, saftige spareribs og fantastiske kyllingelår smagte vi både kanin, krokodille og dem, der var lidt modigere end mig, smagte også oksetestikler. Den aften var en stor oplevelse og der var en virkelig hyggelig atmosfære. Måske ikke så traditionelt kenyansk, men det skal vi nok nå.

Så nu har vi endelig taget hul på Kenya-eventyret, og vi er spændte på, hvad der venter os.

Fastelavnsboller med remonce og æblefyld

Inden jeg rejser fra iskolde Danmark, vil jeg lige dele opskriften på de her super skønne fastelavnsboller med jer. Bare fordi jeg sidder på den anden side af jordkloden, når der skal slås katten af tønden og spises fastelavnsboller dagen lang, betyder det ikke, at jeg springer fastelavnsbollesæsonen helt over. Jeg har snydt lidt og bagt (og spist) på forhånd. På den måde kan man nå det hele. Smart, ikke?

De her fastelavnsboller er bygget op om min gode gamle opskrift på fastelavnsboller, der bare aldrig slår fejl. Denne gang har jeg dog fyldt dem med cremet, saftig remonce og vanilleprikket, syrligt æblefyld. De to spiller bare godt sammen, skulle jeg hilse at sige.

Lov mig, at I spiser massere af fastelavnsboller i år – også en for mig – når nu jeg ikke kan deltage i festlighederne herhjemme.
Glædelig (tidlig) fastelavn!

Fastelavnsboller, 12 stk.

Bollerne:
250 g hvedemel
25 g gær
1 dl mælk
75 g blødt smør
1 æg
25 g sukker
1/2 tsk salt
Mælk til pensling

Remonce:
50 g sukker
50 g blødt smør
50 g marcipan

Æblefyld:
2 æbler
1 vanillestang
25 g sukker
2 tsk citronsaft

Rør gæren ud i den lune mælk og tilsæt resten af dejens ingredienser. Ælt dejen godt – evt. 10 minutter på røremaskine – og lad den herefter hæve 30 min.

Rør sukker, smør og marcipan godt sammen, og stil det til siden.

Befri æblerne for kernehus og skær dem i små tern. Flæsk vanillestangen og bland kornene med sukkeret. Kom æbletern, vanillesukker, den tomme vaniljestang og citronsaft i en gryde og  lad det småkoge indtil æbleternene er møre, og fyldet har samlet sig. Smag æblefyldet til med ekstra citron eller sukker afhængig af æblernes sødme. Stil det til side, og lad det køle af.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud i en halv cm tykkelse. Skær dejen i firkanter af 8×8 cm (ca. 12 stk). Læg en teske remonce på hver firkant, og top med en teske æblefyld. Fold hjørnerne ind og tryk dem omhyggeligt sammen, så der ikke er nogle revner. (Ellers vil al det lækre fyld ende på bagepladen i stedet for inde i bollen) Læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad dem efterhæve 30 min.
Pensl bollerne med mælken og bag dem i en almindelig ovn ved 210 grader i 12 min, indtil de er let gyldne.

Pynt fastelavnsbollerne med farverig glasur.

… Så mor har det bedre herhjemme

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min mor – og til dels heller ikke min far – er helt vildt begejstrede for mit valg af destination. Der er mange farer, der lurer i sådan et u-land; fordomme om og også reelle omstændigheder, der ikke er lige så udviklede, som herhjemme, anderledes bakterier og sygdomme (som jeg selvfølgelig er blevet vaccineret imod) og måske den største fare af alle: uvidenhed fra vores side som “turister”.

“Har du tænkt på…?”, “Hvad nu hvis…?”, “Har du pakket…?”, “Sørg for aldrig at være ude i mørke!”, “Vær altid to…”, “Hvis du er i tvivl, så lad være…” og så videre, og så videre. Min mor har givet mig mor-talen et par gange, og jeg vender obligatorisk det hvide ud af øjnene.
Men sådan skal det være, ik’? Jeg accepterer (mere eller mindre) hendes bekymring, og hun accepterer mine “jaja…” og “det ved jeg da godt, mor…” Så er alle glade 😉

I bund og grund er jeg jo ret glad for, at de bekymrer sig. Tænk, hvis de havde været fuldstændig ligeglade med min sikkerhed og mit helbred.. Det kan jeg slet ikke forestille mig.
Deres (over)bekymring vidner bare om omsorg og kærlighed, og DET er jeg taknemmelig for! 100%!
I hverdagssituationer får jeg bare ikke kigget ud over min egen næsetip og sagt “Tak for din omsorg og bekymring, mor. Jeg er sørme taknemmelig for, at du vil mig det allerbedste. Du skal bare vide, at jeg allerede har tænkt de samme tanker.”
Hverdagslouise siger istedet: “JAAA! Jeg VED det godt!! Jeg er altså 22 år!”
(Håber min mor læser med her 😉 – Undskyld, mor!)

I går hev jeg min mor med på apoteket, for én fordel, jeg har erfaret er, at mine forældre glædeligt sponsorerer min “sikkerhed” i form af medicin, forsikring osv.
Beskidt trick – I know, men never the less storshoppede vi altså på apoteket i går. Jeg er aldrig kommet gående ud af apoteket med sådan en stor pose før.. Det føltes lidt skørt.

Engangshandsker, ipren, mildin, engangssprøjter og -kanyler, immodium, malariapiller, tandtråd og engangsservietter. Jeg er godt dækket ind! Jeg håber selvfølgelig ikke, at jeg får brug for noget af det, men det er en rar backup at have med. Og bedre endnu: Jeg tror, at mine forældre har det bedre herhjemme, fordi de ved, at deres fornuftige datter tuller rundt i Afrika godt klædt på til krisesituationer. Og snart kommer hjem igen.

Next stop Kenya


Eksaminerne er ovre, ferien er i fuld gang, og forude venter mit eventyr i KENYA! 😃
2 måneder! 60 dage i Afrika!
I kan tro, at jeg glæder mig! Glæder mig til alt det, der venter. Til mødet med kulturen, naturen, børnene, arbejdsopgaverne, solen, dyrene, udfordringerne og oplevelserne. Og alt det, jeg slet ikke kan forestille mig endnu… Det hele!

Jeg rejser sammen med min studieveninde, og det er jeg sørme glad for. Jeg ville slet ikke turde at kaste mig ud i noget så anderledes helt selv. Jeg kan mærke, at det giver mig tryghed, at vi er to, og at min rejsebuddy er én, jeg kender rigtig godt. Mon ikke, at det er nemmere at sluge en kamel eller to, når man har én ved siden af til at holde i hånden..?
Vi skal bo lokalt hos en familie bestående af mor, far og fire børn mellem 20 år og 8 måneder. Begge forældre er karrieremennesker, og faren er sjældent hjemme. Jeg er spændt på at se, hvordan de får hverdagen til at fungere 😅

Udover at få kulturen helt ind under huden, skal vi ud at se vilde dyr på safari, vandre i smuk natur (som der jo skulle være en masse af i lige netop Kenya) og opleve Nairobi.

Men den allervigtigste grund til, at vi rejser afsted er, at vi skal i praktik på et børnehjem for forældreløse børn, der er ramt af HIV eller AIDS. Vi skal arbejde med børnenes sundhed både på ernæringsfronten, men sandelig også den psykiske og sociale sundhed. Vi skal lege, spille, lære, sanse, lave mad og spise sammen. Det bliver en enorm faglig – og helt sikkert også personlig – udfordring. En erfaring, som jeg vil tage med mig gennem hele livet, håber jeg.

Som punktum på denne dannelsesrejse (det kan man vist roligt kalde den 😉 ) smutter vi til Zanzibar og daser i en uge. Lidt luksus, lidt stille og rolig turisme, masser af sol på maven, forhåbentlig andre søde unge mennesker og optankning på energikontoen. Så er vi klar til at vende snuden hjem mod det fine forår i Danmark.

Så nu kan jeg faktisk ikke vente til, at eventyrerne starter. Next stop Kenya!

Første udfordring: At få alle mine pakkenelliker stoppet ned i en backpack … som jeg kan bære på ryggen, vel at mærke…

Glædelig jul ❤

Glædelig jul Glædelig julGlædelig julGlædelig julGlædelig jul Glædelig jul Glædelig jul
Først og fremmest: Rigtig GLÆDELIG JUL til jer og jeres ❤
Jeg håber, at I har haft nogle helt vidunderlige juledage og en magisk juleaften. Hygget jer i familiens selskab, givet og modtaget hjertevarmende gaver og spist lige tilpas for mange julegodter 😉

Jeg havde en dejlig juleaften præcis, som juleaften skal være. Disneys juleshow, god mad, dansen om træet, gode gaver og julelys i (barne)øjne, ikke mindst. Jeg holdt jul med mine forældre, søstre, svoger, niece og nevøer. Tre børn på hhv. 2, 3 og 4 år. Jeg skal love for, at der var nogle, der havde svært ved at vente på gaver. Åh, det var dejligt at opleve juleglæden gennem så små størrelser – men det er vi vel alle i denne tid; små størrelser 😉
Julefreden så vi dog ikke meget til, og det var også helt okay.

Dagen efter dagen kom jeg aldrig ud af mit nattøj. Vi brugte hele 1. juledag på at dase, lege med alt det nye legetøj, drikke kaffe, se julefilm, gå på legeplads og spise rester. Nogen måtte endda lige tage endnu en dans om juletræet og var ikke helt tilfredse med, at der altså ikke var en mandel gemt i resterne af risalamanden.
I dag, 2. juledag, har vi nået ligeså lidt meget, og vi er slet ikke færdige, så vi inddrager lige dagen i morgen som 3. juledag.

Ferierarheder

Ferierarheder{ Julehyggen har spredt sig i mit lille hjem }

Min forsinkede efterårsferie lakker mod enden, og i morgen starter skolen igen. Et nyt modul med en masse nye udfordringer og erfaring venter.

Som så ofte har jeg virkelig fået udnyttet min ferie godt. Det er ikke altid lige fornuftigt, for jeg har tendens til at køre mig selv træt med alle de ting, jeg har sat mig for at skulle nå, i stedet for netop at tage det stille og roligt og spare energi op til den kommende periode. Når jeg tænker efter, er det nok det, der er bagtanken med sådan en ferie.
Men det er bare så fristende at udnytte hvert minut af ferien, og fylde den til randen med hyggelige aftaler! Og selvom jeg virkelig godt kunne bruge en uges ferie denne mandag, tror jeg på længere sigt, at det alligevel har været fornuftigt at tanke op på den sociale hygge-konto. Det forudser jeg nemlig, at der ikke bliver så meget tid til de kommende uger. Og dog; forhåbentlig kan jeg presse en lille smule (jule)hygge ind hist og pist. Det plejer jeg at være ret god til 😉

Se hvilke ferierarheder min ferie blandt andet bød på her:

Ferierarheder { Der var tid til at kræse om morgenmaden med hjemmelavet kanel-granola og stearinlys }

Ferierarheder{ Jeg har gået ture i solskinsstrejf og gyldne blade }

Ferierarheder{ Hvorefter jeg kom hjem i varmen og spiste ryd-op-i-køleskabet-tærte (og frøs resterne ned til hverdagstravle dage) }

Ferierarheder{ Spiste mere tærte – denne gang chicken pot pie hos American Pie Company som lidt moralsk opbakning på en hård dag… }

Ferierarheder{ Lyttede lydbog og havde tid til at lade mig forsvinde ind i en anden verden }

Ferierarheder  { Strikkede og morgenmadshyggede }

Ferierarheder { Læste nogle af de bøger, der ellers bare ligger og venter på mit natbord }

Derudover har jeg været på aftensmadsbesøg hos to krudtugler og min søster, shoppet juleforberedelser ad flere omgange, været i biografen med skuldrene op under ørerne, svedt til pilates, haft god gammeldags sleep-over med hyggesnak til den lyse morgen, vindueskigget (og -drømt) på Gammel Kongevej, været i boghimlen og arbejdet.
Det eneste, jeg ikke har nået, er at sove længe … men man kan sove, når man bliver gammel, er der nogen, der siger 😉

Oprydning og -ladning af batterier

EfterårsferiefornemmelserAaaah! I skrivende stund sidder jeg tilbagelænet i sofaen, iført nattøj, med en varm kop kaffe i den ene hånd og computeren i den anden. Jeg har den bedste udsigt til en hel uges velfortjent ferie!
Den falder sørme på et tørt sted (gør ferier egentlig ikke altid det?) Jeg har planer om en hel masse hygge med en mine dejlige venner og familie. Og forhåbentlig også lidt med mig selv – det øver jeg stadig…
Kreatid, lange gåture, kaffedrikning, tv-kiggeri, sofadasen og dybe vejrtrækninger. Altsammen lige når jeg har lyst, og helt uden dårlig samvittighed. Måske med et drys af jul… Den kommer altså snigende; julehyggen! I dag er der præcis 3 uger til 1. søndag i advent (indsæt selv smiley med hjerter i øjnene 😉 )

Jeg bestod eksamen i fredags, og derfor har jeg i denne uge såkaldt “modulferie”, inden næste kapitel af studiet starter. En uge til at slappe af og lade op til endnu en studietravl hverdag. Bevares, der er stadig en masse bøger, der skal købes og læses, men det er i mit helt eget tempo, og det har nu meget at skulle have sagt 😉

EfterårsferiefornemmelserEfterårsferiefornemmelserIndtil videre har jeg sofadaset i mine forældres sofa til vild med dans, bagt crumble med bær fra haven, strukket kroppen til pilates, fejret en 3-årig fødselsdagsmus, sovet så længe, som jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst gjorde, været på arbejde i bageren, skrålet med på min yndlingsjulemusik, rengjort hele hytten og belønnet mig selv for førnævnte. Ganske fin start på ferien. Både praktiske ting, der rydder op i sindet, og rare ting, der giver energi. Mer’ af det, tak!

Fin søndag til jer!

Uhyggelig lækker græskarkage

Uhyggelig lækker græskarkage Selvom jeg ikke har efterårsferie, synes jeg stadig, at denne uge er præget af feriestemning. Jeg hygger mig ekstra meget i denne uge, og indtil videre går det ganske fint med feriefornemmelserne – også uden ferie. Jeg har skruet op for venindehygge-eftermiddage, aftensmadsaftaler og morgenafslapning. Jeg har spist græskarsuppe, pebernødder og pandekager med is, drukket varm kakao, masser af kaffe og litervis af te. Og så har jeg taget forskud på julehyggen med julemusik og julekalender 🙂 Dét er efterårsferie for mig!

Uhyggelig lækker græskarkageNåh ja, så har jeg også fanget mig en efterårssnue, som sætter en god dæmper på den værste energi… Men jeg udnytter syg-i-sengen-situationen og får det bedste ud af det.

I går havde jeg en savnet veninde på besøg til (jule)hygge. Vi drak julete, hørte julemusik, gnaskede pebernødder og spiste – lidt ude af (jule)temaet – græskarkage. En uhyggelig lækker en af slagsen. Den er fyldt med hokkaido græskar og smager skønt af appelsinskal, ingefær og nelliker. Svampet, krydret og super nem.
I anledningen af halloween havde jeg pyntet den med skræmmende søde kageskilte og (u)lækker glasur.

Uhyggelig lækker græskarkage Uhyggelig lækker græskarkageUhyggelig lækker græskarkage, 5 pers.

150 g græskar, f.eks. 1/4 hokkaido 
100 g smør
100 g sukker
2 æg
2 øko appelsiner, revet skal heraf
100 g hvedemel
1 tsk ingefær
1 tsk nelliker
1 tsk bagepulver

Skyl græskaret, flæk det og fjern kernerne. Fjern også skrællen og riv det groft. Pisk smør og sukker godt sammen og tilsæt æggene ét ad gangen. Riv appelsinskallen og bland græskar og appelsinskal i smør-sukker-ægge-blandingen. Vend forsigtigt mel, krydderier og bagepulver i dejen. Beklæd en springform (16 cm i diameter) med bagepapir og hæld dejen heri.
Bag kagen i 175 grader varm ovn i 45-50 min. Tjek med en tandstik eller strikkepind, om kagen er bagt færdig.
Lad kagen køle af på en bagerist, inden den tages ud af formen og pyntes med glasur lavet af flormelis, appelsinsaft og evt. frugtfarve.