Vores sommer-bucket-list

Min roomie og jeg har udarbejdet en lille sommer-bucket-list for ønsker, drømme og to-do’s for oplevelser denne sommer. Jeg tænkte, at det kunne være hyggeligt for jer at se, og måske endda lade jer inspirere af..?

Det er helt sikkert, at vi ikke når alle punkterne, men det er en lille guideline, som vi vil skæve til, krydse af og måske endda føje til. Og jo, vi har også hvert vores liv ved siden af, men vi nyder altså hinandens selskab ret så meget 😍

Vi to har allerede rimelig mange oplevelser sammen i bagagen, selvom vi faktisk kun har kendt hinanden i to år.
Vi er verdensmestre i filmhyggeaftener bestående af tøsefilm, dyner, bland-selv-slik, stearinlys, snakken og fnisen til langt ud på natten. Vi laver den ultimative bedste søndagsmorgenmad på en hverdag. Vi diskuterer alle mulige og umulige emner, er impulsive, planlægger, griner, græder og er der for hinanden.
Vi kan faktisk også allerede krydse ting af på vores liste, men sommeren er jo også allerede i fuld gang.

Here it goes!

  1. Løse kryds-og-tværs på stranden
  2. Tage på picnic i en park
  3. Høre sommerkoncerter til fredagsrock i Tivoli
  4. Rulle byen tynd i aftensolen til Friday Night Skate
  5. Skråle uden hæmninger på roadtrip ud i det blå
  6. Lege turister for en dag i smukke København
  7. Gå på tingfinder-jagt på et loppemarked
  8. Skabe hyggelige traditioner
  9. Holde en temafest
  10. Se filmen Trolls med vores to Disney-veninder. Det har stået på listen længe…
  11. Rulle på eventyr i Vanløse
  12. Bidrage til en velgørenhedssag (nogle gode idéer til hvilken og hvordan?)
  13. Lave vores egen is. Måske den her eller denne. Mmmh…
  14. Kigge på dyr og spise frokost med dyrene i Zoo
  15. Være frivillige. Jeg skal igen i år til Arla Food Festival i Kgs. Have
  16. Lege 10 år igen og styrte rundt mellem forlystelserne i Tivoli
  17. Kreere vores egne øreringe á la dem her
  18. Snuppe en overnatning i Malmø
  19. Slentre ned ad gaden i vores Yvonne-hatte (aka. sommerstråhatte 😉)
  20. Komme lidt på dybt vand – bogstavelig talt – og tage på kanotur
  21. Læse en bog højt for hinanden
  22. Være babysittere sammen
  23. Danse til den lyse morgen

Samtidig med at vi nyder solen, os selv, hinanden og bare livet i al sin finhed ☺️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *