Toast á la Croque Madame

ToastForvirret? Nysgerrig? Ja, det kan jeg godt forstå.. Toast á la Croque Madame er vist ikke på menukortet ret mange steder. Men det var den herhjemme i sidste uge, og den blev så god, at jeg ville dele den med jer.

Det er den ultimative SU-mad. Det er hurtigt, nemt og ikke mindst billigt. Derudover kan man designe sin toast lige som man kan lide den, lave en enkelt eller flere ad gangen, pynte den fint eller spise den på farten. Om det er morgenmad, frokost eller aftensmad, må man også helt selv beslutte 😉

ToastJeg har haft den skønneste weekend, og jeg er faktisk så heldig, at den fortsætter lidt endnu. Jeg har nemlig fri i dag. At holde fridag på en mandag føles lidt som at tage ugen ved næsen og snyde sig udenom den ellers lidt kedelige start på ugen. Jeg har i denne uge tryllet min mandag om til den bedste start. Hverdagen kan bare komme an!

Toast

Toast á la Croque Madame, 1 pers.

2 skiver franksbrød, fuldkorn
1 tsk sennep
1 skive ost
2 skiver skinke eller hamburgerryg
1 par ringe rødløg
2 tsk soltørrede tomater, hakkede
1 æg
Olie til stegning
Krydderier og/eller krydderurter til pynt, jeg brugte frisk rosmarin og chili

Smør det ene franskbrød med sennep. Læg først skinke, så løg og tomater og til sidst ost ovenpå. Slut af med den anden skive franskbrød. Toast sandwichen i en toastmaskine, hvor pladerne er smurt med olie. Eller rist den i lidt olie på panden på begge sider.

Steg et spejlæg i lidt olie i 5-6 minutter og læg det ovenpå den færdige toast. Pynt evt. med krydderier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *