Tag-arkiv: yoghurt

Bananyoghurt uden tilsat sukker

Bananyoghurt uden tilsat sukkerHverdagen er tilbage. Frisk og veloplagt som altid.
Når man bare gerne vil snooze lidt længere, dynen føles lidt for tung, og man netop lå og sov så godt, er det ikke særlig attraktivt at skulle stå op for at være sikker på at få en sund start på ugen. Det er meget mere fristende at blive liggende 10 minutter længere i sengen, og så snuppe noget hurtigt morgenmad på farten.
Det er bare mange gange ikke et sundhedsmæssigt smart træk på længere sigt..

Bananyoghurt uden tilsat sukkerDenne her yoghurt er hurtig OG sund på en og samme tid. Jeg vil vove at påstå, at det ikke tager længere tid at lave, end man kan nå at lægge vejen forbi den nærmeste bager på vej til skole eller arbejde.

Jeg elsker at forkæle min morgenmad lidt ekstra. Og hjemmelavet er det endnu bedre. Bananyoghurt – og andre frugtyoghurter – er tilsat usynligt sukker, når man køber dem i supermarkederne på karton. Derfor har jeg lavet min egen bananyoghurt uden tilsat sukker, kun sødet med det naturlige fruktose i bananen.

Morgenmaden er mit sidste skud energi inden en ny og truende dag går i gang. Den skal mætte længe, være nærende og smage godt.

Bananyoghurt uden tilsat sukkerBananyoghurt, 1 pers.

1 banan
2 dl yoghurt naturel eller skyr
Müsli som topping (f.eks. Chokogranola)

Så nemt er det:
Mos eller blend bananen og bland den sammen med yoghurten.
Top med musli og hav en god dag!

Bananyoghurt uden tilsat sukker

Majmums

Hej juni – du er savnet!
Sommeren er her endelig! Hurraaaaa.
Jeg lufter mine blege ben og smiler med solbriller på næsen.

Maj var nu en dejlig måned med virkelig mange hyggelige, lækre og gode stunder.
Dem glæder jeg mig over, mens jeg sidder og nørder over hydrogenese, citronsyrecyklus og metabolisme. Jeg glææææder mig til sommerferie 😀

Månedens mums majJeg fik en sød sommerbog af søde venner. Jeg har endnu ikke prøvet opskrifterne, men jeg har på fornemmelsen, at det bliver en islækker sommer!

Månedens mums majJeg gav jer opskriften på Fedtfattig æggesalat

Månedens mums majLækker luksusmorgenmad: Ristet rugbrød med nutella og banan. Hertil sommersmag i bærform.

Månedens mums majI Aarhus lå jeg på sofaen og havde ondt i mine dansefusser (nogle måske også ondt i håret..) sammen med søde veninder. Det her var lige, hvad vi havde brug for! 

Månedens mums majJeg tippede om lækker, sund take-away fra Sund Sult

Månedens mums majBerlin viste sig fra den lækreste side.

Månedens mums majFrozen yoghurt er bare et hit! Let, lækkert og syndigt.

Månedens mums majMette og jeg havde en tøse-hygge-lørdag. Den startede med lækre vafler fra The Union Kitchen… Månedens mums maj… Og fortsatte med shopping. Jeg kom bl.a. hjem med de her skønheder, og jeg er hermed begyndt at samle 😉

Månedens mums majJeg har nydt udsigten, solen og fine blomster.

Den originale bircher

Bircher

Lykken fortsætter! Jeg er i dag blevet moster igen-igen; denne gang til den fineste lille prinsesse. Frida. Hun er så bitte lille og helt perfekt. Jeg er solgt <3
Det er helt magisk at se sin søster højgravid den ene dag og stå med et lille menneske i armene den næste. Og følelsen af at holde et lille vidunder helt tæt, den kan altså bare ikke sammenlignes med noget andet!..

Nåh, men sammen med den ene gode nyhed efter den anden, vil jeg fortælle om min morgenmad for tiden. Det er faktisk også lidt af en god nyhed, for lige siden jeg kom hjem fra London – og min veninde havde introduceret mig for den såkalde bircher – kunne jeg ikke få den ud af hovedet igen, og jeg måtte bare prøve, om jeg kunne genskabe den cremede, lækre morgenmad.
Og det ku’ jeg! Wuhu! Oven i hatten er det nok en af de nemmeste morgenmadsretter, jeg længe har oplevet. Man bikser det sammen aftenen inden og bruger max 5 min. på at anrette om morgenen – voilá! Din nye yndlingsmorgenmad er serveret!

Princippet bag bircher (nogen kalder det køleskabsgrød, men jeg må indrømme, at jeg ikke helt har gennemskuet, om det er det samme..) er, at man stiller havregryn – eller enhver slags gryn – i blød i mælk og/eller juice natten over. Væden bløder grynene op og gør dem grødagtige i konsistensen helt uden opvarmning. Om morgenen blandes grynene med yoghurt og revet æble og toppes med frisk frugt og nødder. Simple as that!

Og så smager det himmelsk – ellers ville det ikke have stået på min morgenmadsmenu for 6. dag i træk i morges 🙂

Bircher

Her kommer opskriften inden jeg går i selvsving 😉
Det er bare en guideline eller en slags inspiration. Lov mig at eksperimentere og tilpas den, så den bliver lige præcis, som du vil have den med dine yndlingsingredienser.

Den originale bircher

Aften, nok til 2 dage:
1,5 dl havregryn
Saften af 1 appelsin
0,5 dl mælk
Rosiner eller andet tørret frugt

Bland hele balladen sammen i en tætsluttende boks, og stil den på køl natten over.

Morgen, 1 pers:
Skyr
1/4 revet æble
Frisk frugt
Hakkede nødder

Bland halvdelen af de opblødte gryn med yoghurt og revet æble. Top med frisk frugt og hakkede nødder.

Jeg har eksperimenteret med både rosiner, dadler og tørrede tranebær til at søde grøden med. De fungerede alle rigtig godt.
Til gengæld skal yoghurten være af den fastere slags, f.eks. skyr eller græsk yoghurt, de andre varianter er for vandede.
Om morgenen har jeg toppet med friske jordbær, kirsebær og hakkede mandler, blåbær og appelsin, æbletern og hakkede hasselnødder eller en lille skefuld jordbærmarmelade. Der er ikke noget der er bedre end andet; det gode er, at man kan tilpasse grøden til årstiden og hvad køleskabet har at byde på.
Nemt, sundt og grønt – så bliver det bare ikke bedre i min optik!

Bircher