Tag-arkiv: ynglings

Louises chokoladekage med pistaciefrosting

Louises chokoladekage med pistaciefrostingDen allerbedste chokoladekage efter min mening. Let men fyldt med smag af det, jeg bedst kan lide. Og det bliver bestemt ikke dårligere med en delikat pistaciefrosting på toppen. Mmmmmh!

Kagen er ekstra god på en regnvejrstorsdag, eller en regnvejrslørdag, eller måske bare en hvilken som helst regnvejrsdag. Og dem har vi jo masser af i øjeblikket (hmpf).
Men man må få det bedste ud af det, så hop i køkkenet og biks denne her lækkerbisken sammen. Bagefter kan den stornydes i sofaen med et varmt tæppe, regndråber på ruden og godt selskab inde i varmen.

God fornøjelse!
Louises chokoladekage med pistaciefrostingLouises chokoladekage, 8 pers.

400 g hvedemel
100 g kakao
1 tsk natron
350 g sukker
1/2 l appelsinjuice
4 æg
200 g smeltet smør
250 g mørk chokolade

Bland alle de tørre ingredienser, undtagen chokoladen, i en lille skål, og pisk de våde ingredienser sammen i en stor skål. Si den tørre blanding ned i den våde blanding og pisk det hele sammen. Hak chokoladen groft og vend det i dejen med en dejskraber.
Hæld kagedejen i en rund springform (24 cm i diameter) og bag kagen i ovnen ved 175 grader i 60 min. Læg eventuelt et stykke sølvpapir over, hvis kagen får for meget farve på toppen.
Lad kagen køle af på en rist, inden den tages ud af formen.

Herfra kan den pyntes som man lyster; f.eks. med glasur, drys af flormelis eller bare nydes helt som den er. Jeg valgte at toppe den med pistaciefrosting denne gang.

Pistaciefrosting
100 g smør, stuetempereret
1 dl pistaciemarmelade
6 spsk flormelis

Pisk smørret luftigt og tilsæt pistaciemarmeladen. Tilsæt flormelisen 1 spsk ad gangen, mens der piskes, indtil den ønskede konsistens opnåes. Pynt kagen, når den er afkølet.

Louises chokoladekage med pistaciefrosting

 

 

Saltede mandler – min ultimative ynglingssnack

Saltede mandler, ynglinssnackJeg håber, at I havde en lige så eventyrlig juleaften, som jeg havde. Den levede op til mine (en smule høje) forventninger igen i år. Juleaften skuffer aldrig.

Jeg nyder juledagene i fulde drag. Afslapning, tid til strikkeprojekt, gåture i snevejret(!!!), god mad, familiehygge og julegodter. Det er balsam for sjælen!

Men udover julen, venter nytåret jo også lige rundt om hjørnet. Mette og jeg skal for første gang selv være værtinder til nytårsfesten. Vi er meget spændte og glæder os enormt.
For at gøre det en smule lettere for os selv, har vi valgt at få mad udefra, så vi “kun” skal stå for alt det udenoms. Hvilket vi egentlig synes er ret meget i sig selv 😉

Saltede mandler, ynglinssnackTil vores kære dronnings nytårstale skal vi have noget champagne og lidt at snacke. De her mandler kunne være et rigtig godt bud. Min personlige favorit. Chips, saltstænger og andet pap kan godt skrubbe væk, for mandlerne her holder altså! Hvis du ikke har kastet dig ud i at lave saltede mandler selv (eller været så heldig at smage andres hjemmelavede) må du virkelig unde dig selv at prøve dem. De slår benene væk under dig. Jeg lover det!
Og så er det tilmed easy peasy at lave.

Saltede mandler, ynglinssnack Saltede mandler, ynglinssnack

Saltede mandler, 1 stort patentglas

400 g mandler
8 dl kogt vand
8 spsk salt

Rør saltet ud i det kogte vand, så det opløses. Læg mandlerne i blød i saltvandet i ca. 25 min. Hæld mandlerne gennem en sigte, og lad dem dryppe godt af. Fordel mandlerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Mandlerne skal helst ligge i ét lag. Bag mandlerne i ovnen ved 175 grader i 18 min. Tag mandlerne ud af ovnen, når de er helt tørre og sprøde. Drys efter med salt og lad dem afkøle på bagepladen. Opbevares f.eks. i et patent-glas eller en tætsluttende beholder.

Saltede mandler, ynglinssnack