Godmorgen og glædelig december.
Er I kommet godt fra start på den hyggelige måned? Spist risengrød? Set julekalender? Hørt julemusik? Læs resten
Godmorgen og glædelig december.
Er I kommet godt fra start på den hyggelige måned? Spist risengrød? Set julekalender? Hørt julemusik? Læs resten
Bag dagens låge dukker mine yndlingssmåkager frem! Marcipansmåkager med chokolade. De er egentlig ikke specielt julede, men for mig symboliserer de alligevel julehygge og hjertevarme, for i min familie er det ikke rigtig jul, hvis marcipansmåkagerne med chokolade ikke er at finde i småkagedåserne. Det er min families egen julesmåkage. Læs resten
Bag dagens låge er en genganger fra sommeren sidste år. Jeg bager faktisk disse lakridssmåkager hele året, og den røde detalje kunne snildt være en juledetalje i
dagens månedens anledning.
Jeg tillader mig at bringe lidt (sommer)ferie stemning på en vinterdag: Læs resten
I dag d. 11. december får I opskriften på mine yndlings Jødekager i Lammeskyens Julekalender. Kagerne er fyldt med krydderier og mandler, hvilket giver dem masser af smag og konsistens i forhold til andre jødekager. Læs resten
Bag dagens låge finder I endnu en godte fra sidste år. Denne gang en klassiker fra Italien. Det er oprindeligt ikke en julesmåkage, men her er den spicet om med julekrydderier, hvilket gør den perfekt til eftermiddagskaffen en juledag. Læs resten
Søndagens – og 2. advents – bageprojekt er en repost fra sidste år. Sommetider er det gode gamle altså bare bedst.
Dette er én af min families faste traditioner år efter år efter år… Læs resten
Glædelig 1. december!
Vi åbner første låge i Lammeskyens Julekalender, og bag lågen er opskriften på de bedste pebernødder. Min bedstes bedste pebernødder. Læs resten
Ingen jul uden vanillekranse! Og herhjemme er det ikke hvilke som helst vanillekranse; det er nemlig altid farmors verdens bedste vanillekranse. Jeg har endnu ikke smagt bedre eller set finere.
Da min farmor forlod os, overtog vi småkagebagningen, og hvert år har vi i min familie tradition for at mødes en weekend i november og bage småkager til julen. Det bliver noget af et bjerg, skulle jeg hilse at sige.
Vi kører dejen gennem en kødhakker med stjernetyl, så de får den fine struktur. Herefter snor vi dejen rundt om fingeren og prøver at lave dem så runde som muligt. Charmen er, at ikke alle bliver ens. De er lavet på samlebånd med kærlighed.
Da min farmor var helt ung, arbejdede hun på en småkagefabrik, hvor hun sad og snoede vanillekransedej rundt om fingeren. Det gjorde hun i mange, år indtil hun blev hjemmegående husmor.
Jep, dengang var de fabriksproducerede småkager skam også lavet med kærlighed. Min farmor kunne bare det dér, og der var aldrig nogen af os andre, der blev ligeså fingerfærdige mht. den vanillekransedej. Et svuptag og farmors fineste vanillekranse lå på bradepanden klar til ovnen.
Men vi gør hende kunsten efter, vi øver os, og vigtigst af alt mindes vi hende hver eneste gang dejen bliver svunget om fingeren. Kære farmor.
Farmors vanillekranse, 2 kagedåser
500 g hvedemel
1knsp hjortetaksalt
375 g margarine
250 g sukker
125 g mandler
1 æg
1 stang vanille, kornene herfra
Tag margarinen ud i god tid, så den når at blive blød.
Smudt mandlerne og hak dem meget fint. Det skal være næsten mandelmel.
Bland alle ingredienserne sammen. Ælt til sidst dejen smidig. Lad den stå på køl i en halv time, så er den nemmere at arbejde med. Kør dejen gennem en kødhakker med den mindste stjernetyl. Form de lange pølser til kranse ved at sno dem rundt om fingeren og trykke enderne lidt sammen. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Alternativt kan man hælde dejen i en sprøjtepose (helst af stof, da det er en fast dej) med stjernetyl. Sprøjt runde kranse ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Hullet skal være på størrelse med en pegefinger.
Bag vanillekransene i ovnen ved 170 grader i midterste rille ca. 10-15 min. indtil de har fået den ønskede gyldne farve.
Lad dem afkøle helt på en bagerist, og opbevar dem i en lufttæt kagedåse. Vanillekransene kan holde sig hele julen igennem, hvis altså ikke de er spist inden.
Rigtig god fornøjelse!
I skrivende stund er jeg på vej, fuld fart fremad, på de europæiske motorveje. Denne morgen er jeg nemlig taget på ferie med mine kære forældre til Sydfrankrig, som jeg vist allerede har skrevet om. Behøver jeg at fortælle, at jeg har glædet mig uendelig meget? Jeg synes bestemt, at det er en velfortjent ferie, og så gør det heller ikke noget, at alle (eller i hvert fald de fleste) er startet i skole og på arbejde igen og er dødmisundelige 😉 Nu er det blevet min tur! Jubiiiiii!
Men det betyder også, at jeg kommer til at holde ferie fra bloggen – hvis jeg kan undvære den. Jeg vender stærkt tilbage i starten af september med masser af (fransk) inspiration og madentusiasme!
Småkagerne på billedet bagte jeg i går, og de agerer godt selskab til kaffen i kaffe-/tissepauserne på diverse rastepladser. De er chewy, sprøde og slet ikke julede, som jeg ellers har det med at finde småkager.
Og så er de bare fine med de flotte tranebær, som den røde detalje.
Inspiration til opskriften er herfra.
Lakridssmåkager med rød detalje, ca. 50 små stk.
250 g hvedemel
1/2 tsk bagepulver
20 g lakridspulver (jeg brugte Johan Bülows Raw Liquorice Powder)
60 g tørrede tranebær
180 g koldt smør
225 g rørsukker
1 æg
Bland mel, bagepulver, lakridspulver og tanebær i en stor skål. Skær smørret i tern og ælt det godt med melblandingen. Det er lettest at gøre med fingrene. Tilsæt derefter æg og rørsukker og saml dejen – igen med fingrene. Lad dejen køle 20 min i køleskabet.
Del dejen i to og rul hver del til en pølse på ca. 5 cm i diameter. Pak pølserne ind i bagepapir, og læg dem i fryseren en halv times tid, indtil de er hårde.
Skær pølserne i skiver á 1 cm, og fordel dem på bageplader beklædt med bagepapir. Husk afstand mellem kagerne, da de flyder lidt ud.
Bag kagerne på 180 grader i 10 min. Når du tager kagerne ud, er de helt bløde og virker ikke færdige, men lad dem køle af på en rist, så bliver de sprøde. Når kagerne er afkølet helt, opbevares de i en tætsluttende boks eller kagedåse.
Man kan sagtens justere mængden af lakridspulver både op og ned. Mine kager har en svag eftersmag af lakrids, og hvis jeg havde haft mere lakridspulver, kunne jeg sagtens have puttet 30 g lakridspulver i. Jeg eeeelsker nemlig lakrids.
Hvis man derimod ikke er den store lakridsspiser, men godt kan lide en lille smule, er jeg sikker på, at det også ville være lækkert med 10 g lakridspulver i.
Prøv jer frem 🙂
Nu vil jeg bare ønske jer en rigtig god sensommer, og jeg glæder mig til at vende tilbage til jer efter min sommerferie!
Se lige her! Jeg har bagt rabarbercookies med chokolade til forkælelse i en af havens solskinspletter. De smager af sol og sommer og er perfekte i selskab med en is-latte og solbriller. Ren sommernydelse!
Opskrift er fundet på Twin-Foods blog.
Kagerne bliver bløde, hvis de lægges i en kagedåse eller lignende. De skal helst spises med det samme eller bare overdækkes.