Tag-arkiv: skinke

Sommerhittet nr. 2 – Pizza på grill

Pizza

Min nye yndlingssommerret: Pizza på grill!
Man kan designe den helt, som man bedst kan lide den, og det er kun fantasien – og måske samvittigheden – der sætter grænser. Min samvittighed er så småt gået på sommerferie, så jeg tror snart, at jeg kaster mig ud i at prøve de berømte dessertpizzaer. Har I hørt eller måske endda smagt sådan én? Den består af en normal pizzabund, og så bestemmer man selv toppingen. Den kan bl.a. bestå af chokolade, nødder, bær eller marcipan. Jeg er sikker på, at der findes 100 forskellige variationer.
I mit hoved lyder det stadig lidt mærkeligt.. Pizza med chokolade. Men det må komme an på en prøve 🙂

Nåhmen tilbage til sommerpizzaerne, som det her indlæg egentlig skulle handle om.
Da jeg var i sommerhus, blev der selvfølgelig også eksperimenteret med forskellige slags pizzaer. Denne gang havde vi ingen pizzasten, men en wokplade fungerede fint som substitut.

Vi lavede tre forskellige pizzaer – alle tre af denne PIZZADEJ og med denne TOMATSAUCE.

PizzaDen første var egentlig bare den gode klassiske med skinke og ost. De forskellige smage kommer rigtig til deres ret, når den er så simpel, og derfor kan det godt betale sig, at købe en god kvalitet ost og skinke, og hvis man har tid og lyst, lave det meste fra bunden selv. Man kan smage forskellen og den her smagte himmelsk!

Tricket er, ikke at være for gavmild med mængden af toppingen. Hold dig gerne til to eller tre – heraf max to “våde” – så bliver bunden mest sprød, og dét er lækkert.

Salaten ved siden af er af spidskål, melon, grape og tomater. Dejlig enkel, så pizzaerne er i fokus 😉

PizzaKartoffelpizzaen var ny for mig. Det var første gang, jeg prøvede den variation, og jeg kan godt forstå, hvorfor den er blevet så populær! Igen er den simpel – toppingen er fintskåret kartoffel, ost, rosmarin og salt og peber – men jeg er tilbøjelig til at sige “jo simplere, jo bedre”. I hvert fald i dette tilfælde.
Mums! Det var ikke sidste gang.

PizzaDen sidste pizza her var med hjemmelavet pesto (med basilikum fra drivhuset) serranoskinke og mozarella. Ovenpå puttede jeg den pikante rucola, der er en god kontrast til de andre toppings.

Jeg kan godt sige jer, at jeg var mæt bagefter, men det var det hele værd!

Håber I kunne få lidt inspiration; måske til weekendens pizza.
Hvad er jeres yndlingstoppings?

 

Brødmuffin med morgenfyld

Forleden morgen følte jeg mig knap så inspireret af indholdet i vores køleskab. De sædvanlige havregryn med mælk på virkede pludselig ikke som den store kulinariske oplevelse. Så var det, jeg kom forbi Valdemarsro og fik øje på denne frække sag. Jeg fandt ingredienserne frem fra vores alligevel ret velassorterede køleskab (dog er opskriften tilpasset, hvad vi havde på hylderne) og gik fluks i gang. En flad bolle blev banket endnu mere flad og stoppet i en muffinform. Her blev den først smurt med flødeost og sennep, derefter fyldt med en skive hamburgerryg, en asparges, timian og til sidst toppet med et æg. Kun lige til randen. I ovnen med den en 25 min på 180°C indtil hviden var størknet. Ud kom den lækreste morgenmadsmuffin, jeg nogensinde har fået. En stor kulinarisk oplevelse blev det alligevel til fra det kedelige (men velassorterede) køleskab.

Brødmuffin

Brødmuffin2