Tag-arkiv: saftig

Prinsessens saftige chokoladekage

Prinsessens saftige chokoladekage

Det kan vist ikke være gået nogen forbi næsen, at jeg for 5 uger siden blev moster igen-igen. Den lille prinsesse skal hedde Frida, og den stolte moster har selvfølgelig allerede dedikeret en mundvandsdrivende kage til hende.

Forleden bagte jeg chokoladekage med en hemmelig ingrediens! Okay, så hemmelig er den heller ikke, for jeg vil egentlig gerne dele tricket med jer: RØDBEDE! Vi kender allesammen godt den der mooshy, luftige og fuldstændig fantastiske konsistens i en gulerodskage, som kan holde sig frisk og saftig i flere dage. Det samme med squashkage. Så ja.. hvorfor ikke også med rødbede?

Rødbeden bliver camoufleret af kakaoen, og der var ingen med gaflen i kagen, der opdagede noget “usædvanligt”. Derfor hemmelig ingrediens 😉

Prinsessens saftige chokoladekage

Prinsessens saftige chokoladekage, 8-10 pers.

225 g rødbede
dl smagsneutral olie (jeg brugte rapsolie)
200 g sukker
2 æg
250 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 tsk natron
3 spsk kakao
2 dl kærnemælk
125 g mørk chokolade

Riv rødbeden fint (husk handsker). Pisk olie og sukker til en lys luftig masse, tilsæt æggene og pisk grundigt. Vend rødbede, mel, bagepulver, natron, kakao og kærnemælk i dejen. Smør to forme á 20 cm diameter med smør og drys mel i. Sørg for, at al smørret er dækket af et tyndt lag mel. Bank overskydende mel ud af formen. Bag de to kager – én ad gangen – i 45 min ved 185 grader.

Jeg havde anrettet kagen i lag og pyntet med en cream cheese frosting.

Cream cheese frosting
350 g flormelis
75 g blødt smør
200 g cream cheese (ikke light)

Pisk først flormelis og smør luftigt, tilsæt derefter cream cheese og pisk i yderligere 3-5 min. 

Prinsessens saftige chokoladekage

Prinsessens saftige chokoladekage

Hvis du vil pynte kagen ligesom mig, skal den afkølede kage flækkes i to, så der er fire kager. Læg skiftevis et lag kage og et lag frosting. På toppen lægges et tyndt lag frosting for at fæstne krummer og opnå en fin baggrund. Pynt med roser lavet med en stjernetyl i en spiral, der starter indefra.

Voilá – piece of cake (høhøh)