Tag-arkiv: rabarbersaft

Sommerhittet nr. 1 – Rabarberkoldskål

Sommerhittet nr. 1 - rabarberkoldskålNU ER DEN HER! Sommeren er her endelig!
Og sommervejr er lig med koldskålsvejr.
En skål iskold koldskål med knasende kammerjunker i solen på terassen, i haven eller på altanen – det er (også) dansk sommer, når det er bedst!

Sommerhittet nr. 1 - rabarberkoldskålHar I ferie og kan nyde solen og varmen?
Jeg ligger nede i Frederiksberg Have og læser på livet løs. Min nr. 1 yndlingsbog har jeg allerede slugt, men det er heldigvis en lang serie, og jeg er i fuld gang med nr. 2 😀 Jeg rånyder at have tid (og samvittighed) til at dase.

Og jeg slubrer min hjemmelavede rabarberkoldskål i mig, når jeg har brug for forfriskning.
Det er vanvittigt nemt at blande sig en hjemmelavet koldskål, og jeg har eksperimenteret mig frem til en af de – ifølge min smag – lækreste udgaver.
Min jordbærversion er også én af dem.
Jeg har toppet min koldskål med kammerjunker og lakridspulver. Lakrids og rabarber klæder hinanden utrolig godt, synes jeg.
Tørristet havregryn, rugbrødscrunch eller friske bær er også lækkert på.
Og hvis man er mega sej, bager man sine kammerjunker selv. Det skruer nydelsen en tand højere op.

NU vil jeg ønske jer en rigtig god sommer! – Må den vare virkelig længe 😉

Sommerhittet nr. 1 - rabarberkoldskålKoldskål, 4 pers.

2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
50 g sukker
1 l kærnemælk
3 dl rabarbersaft
Saften af 1 citron

Hæld æggeblommer og sukker i en skål. Pisk det sammen indtil massen er hvid og luftig. Bland kærnemælk og rabarbersaft i æggesnapsen og smag til med citron.
Opbevar på køl indtil servering og NYD – mmmmh!

Junimums

JunimumsMin sommerferie startede ud med 100% velfortjent afslapning: Ynglingsbogen, kaffe i massevis og sofaslængeri.

Sommer, vandplask, isnydning og solslik er det ikke blevet til (endnu) i juni måned – desværre. Jeg sukker efter det, og krydser alt hvad krydses kan for, at sommeren meget hurtigt viser sig. Jeg bevarer optimismen lidt endnu og kigger tilbage på en ellers ret rar juni måned (selvom den bestemt ikke er slut endnu).

1. juni havde bloggen fødselsdag. Hurra! Tænk at det allerede er et helt år siden, jeg startede bloggen op. Et år siden første junimums. Et år siden de første eksperimenter i køkkenet. Et år siden yndlingsmorgenbollerne blev bagt første gang (har bagt dem igen så sent som i dag). Og et år siden sol og sommer. Tiden flyver!

Men tilbage til juni 2015:

JunimumsJeg lavede sommer i tærteform med inspiration fra dygtige Louiogbearnaisen.

JunimumsSpiste hjemmelavet yoghurtis med hindbær på min altan.

JunimumsEleverne fra 4. modul på skolen havde til opgave at lave mad til 200 mennesker, som deres eksamen. Det nød vi andre rigtig godt af i spisepauserne.

JunimumsValget 2015 blev fulgt tæt fra sofaen og med de her lækkerbiskner.

JunimumsGodter og snacks skulle der til under eksamenslæsningen!

JunimumsDet handler om de små luksusfornemmelser i den nervepirrende læseferie.

JunimumsDen velfortjente sommerferie blev fejret med rabarberdrinks i solskin. Find opskriften her

JunimumsOg her sidder jeg nu – aaaaah!

Rabarbersaft med sommersmag

Rabarbersaft med sommersmag

Hvor søren bliver sommeren af?! Jeg har i skrivende stund overstået den sidste eksamen, og nu må solen sådan set gerne skinne fra en skyfri himmel 😉

Forleden dag udnyttede jeg solpletten i mine forældres have og nød en lækker rabarberdrik. Hvis ikke sommeren viser sig udenfor, er min plan at indtage den istedet. Og indtil videre er det et strålende alternativ.
Rabarbersaft er lig med sommersmag. Rød, frisk, sød og bare lækker!

Opskriften I får her er koncentreret rabarbersaft. Blandingsforholdet er ca. 1:3, og man kan helt selv bestemme, om man vil blande saften med vand, danskvand, iskold hvidvin eller måske endda champagne.

Med sådan én drink i hånden, sødt selskab og sommerferie, bliver det bare ikke bedre!Rabarbersaft med sommersmagRabarbersaft med sommersmagRabarbersaft, 2 l.

1 kg rabarber
2 l vand
400g rørsukker
1 polynesisk vanillestang (eller 2 alm.)

Rens rabarberstænglerne og skær dem i stykker á ca. 1 cm. Fyld rabarberstykker, vand, sukker og vanillekorn + -stang i en gryde. Kog det hele i 10 min. Lad det køle af og si derefter rabarberstykkerne og vanillestangen fra.
Skold flaskerne og skyl dem med atamon. Hæld saften på de rene flasker og opbevar dem på køl.
Saften kan holde sig en lille måned.