Tag-arkiv: november

Novembermums

Varm kakaoVarm chokolade med flødeskum – vinterens hit nr. 1

Vi er efterhånden langt inde i november, og de små juleforberedelser begynder så småt. Nu er det endelig ved at være lovligt – juhuu!

I den kommende weekend skal jeg holde småkage-bage-weekend med min familie. Det er en årlig tradition, hvor min farmors vanillekranse bliver bagt, vi går i juletivoli, bager brunkager, råhygger og bager endnu flere småkager. Her skydes julen for alvor i gang.

 NissepigeJeg glæder glæder glæder mig til, at det begynder at vrimle med nissepiger og nissedrenge; og helst de hjemmelavede af slagsen.

November måned er for mig langsomt opstart til jul. Det er forventningens måned, og den er meeeeget lang!
I år er den dog gået hurtigt (tænk, at det allerede er d. 20. i dag..) med lejlighed, masser af arbejde, små skavanker og lidt mere lejlighed, der bl.a. er blevet vist frem til søde venner og veninder.

Chevre chaudFrokosten forleden blev en chevre chaud i vinterklæder 

KanelgiffelDer bliver råhygget hjemme med godt læsestof, hjemmelavede “sunde” kanelgifler og lunt tæppe i sofaen

Rødbederåkost med kyllingEfterårets guldklumper: rodfrugterne. Her er det rødbederåkost med stegt kylling, quinoa, æbletern, ristede mandler og rosmarin. Mums!

StrikketøjetDer strikkes på livet løs, når der endelig er en halv time ledig

BrunchJeg har vist min lejlighed frem til søde venner over en god omgang brunch.
Bircher, omelet, hjemmebagte grov- og müsliboller, juice og kaffe hitter stort

Nu vil jeg sætte mig under tæppet med mit strikketøj og en kop varm mælk med honning til pleje af snotnæse og øm hals. Hurra for efterårssnuen…

God torsdag til jer!