Tag-arkiv: mysli

Bircher Muesli / Overnight-oats med æble og krydderier

Bircher Muesli – eller Overnight-oats – er en evig favorit herhjemme. Jeg er generelt ret glad for grød, både i varm og kold udgave. Bevares, halvlunken havregrød, der har ventet lidt for længe, er der ikke noget ved 😉 Men en køleskabskold Bircher Muesli er altså morgenmadsforkælelse på højt plan. Her har jeg tilpasset den min efterårsbegejstring og forkælet den med sprøde æbler fra haven og varmende krydderier. Læs resten

Chokogranola

Chokogranola

Jeg er ret vild med morgenmad. Især når der er kræset om den. Det bedste er weekendmorgenerne, hvor man har lidt ekstra tid til selvforkælelse. Det kan være en helt terapi for mig, at få en lækker morgenmad. I hvert fald er det med til at starte en god dag – også på de travle hverdagsmorgener. Granola’en her lavede jeg mandag morgen og spiser på min youghurt med forskellig topping. Det er lynhurtigt anrettet og er drønlækkert!
Nogle vil måske tænke, at man ikke kan spise chokolade til morgenmad.. Pålægschokolade? Nutella? Så skulle der vist ikke være noget i vejen for 5 g 70% chokolade. Det må man gerne unde sig selv, har jeg besluttet 😉

Jeg havde ikke selv prøvet at lave en chokogranola før, men jeg er bestemt blevet overbevist. Og det smager bare skønt i kombination med banan, æble, banan og peanutbutter og rabarberkompot – det er testet.

Chokogranola1

Chokogranola (med inspiration fra Louiogbearnaisen)
150 g havregryn (jeg synes grovvalsede er lækrest til granola, da de har mest bid)
25 g mandler
50 g hasselnødder
50 g valnødder
2 spsk kakao
1 tsk vanillesukker
¼ tsk salt
2 spsk sirup (jeg brugte lys sirup, for det var hvad, jeg havde i skabet)
4 spsk rapsolie
4 spsk vand
50 g chokolade 70%

Bland først de tørre ingredienser – havregryn, nødder, kakao, vanillesukker og salt. Bland godt og tilsæt derefter de våde – sirup, olie og vand. Sørg for at alt er dækket af væden, ellers vil det hurtigt brænde på i ovnen. Spred granolaen ud på en bageplade med bagepapir, og sæt den i ovnen på 180C i 20 min. Rør hvert 7. min. Tag granolaen ud af ovnen og tilsæt halvdelen af chokoladen. Fordel godt, så den smelter ind i granolaen. Lad granolaen køle helt af og tilsæt resten af chokoladen. Hæld den på lufttæt glas. Granolaen kan holde sig ca. 2 uger, hvis den mod forventning ikke er spist inden da.