Tag-arkiv: mums

Aprilmums #16

Aprilmums{ Spiste sprøde pizzaer med savnede veninder her }

Nøj, det er længe siden, jeg har checket ind her hos jer. Det er altså ikke fordi, jeg har glemt jer! Jeg har bare simpelthen så travlt med mange nye spændende projekter, og derfor må jeg nedprioritere andre. Det går desværre ud over bloggen og dermed jer. Læs resten

Martsmums #16

Martsmums{ Årets første kop kaffe og (min allerførste Kaj)kage blev nydt i haven }

Det blev en lidt sen omgang Månedens Mums i denne omgang. Marts er fløjet afsted, og jeg følte egentlig ikke, at jeg nogensinde nåede at flyve med.. Det bliver bedre i denne måned, det ved jeg.
Ikke desto mindre stod marts på mange dejlige stunder, nu jeg bladrer mit fotoalbum igennem. Blandt andet sunde og rare hverdage og en skøn påskeferie propfyldt med frokoster, kaffepauser og kageeftermiddage. Dejlige minder allerede. Læs resten

Septembermums

SeptembermumsDen første efterårsmåned er allerede forbi. Hvor er den fløjet hen, om jeg må spørge? Det har liiiige været d. 1. september, og jeg frydede mig over, at vi nu trådte ind i efterårsmånederne. Nu er vi allerede godt i gang med efteråret, og herfra kan det kun gå stødt fremad mod JUL 😀 Okay, jeg skal nok vente lidt med julerierne, men jeg kæmper en brag kamp mod min indre julenisse, som synes det er ved at være tid til at vågne. Den mere fornuftige del af mig, prøver at komme med argumenter som “du ender med at blive træt af julen..” “du kan ikke holde den søde stemning kørende i 3,5 måned..” “folk vil tro du er tosset..” Men det er bare som om, de argumenter ikke rigtig holder.

I stedet går jeg og glæder mig i smug til, at det bliver lovligt at glæde sig offentligt 😉

Nåh, men det var jo faktisk ikke jul, det skulle handle om; men derimod den forgangne måned, som har budt på mange skønne øjeblikke!

Septembermums{ Årets sidste vaffelis en sensommerdag }

Septembermums{ Hyggelig kaffedate med sød veninde hos Serenity Cupcakes }

Septembermums{ At bage med kvalitetschokolade.. Det kan kun give et godt resultat! Mums }

Septembermums{ Lørdagshygge med strikketøj og restespisning. Opskriften på denne her lækkerbisken fandt jeg her }

Septembermums{ Spontan aftensmadshygge med fiskeburgere på menuen }

Septembermums{ At starte ugen ud med sådan et makkerpar }

Septembermums{ Sødt besøg af nære veninder med kærlig værtindegave }

SeptembermumsMin hidtidige pudesamling. Den grå er den nyeste i flokken og har været meget lang tid undervejs }

Septembermums{ Filmhygge i sofaen en regnvejrsdag. Hjemmebagte småkager herfra }

Septembermums{ Og så lige en allersidste is i den (måske) allersidste sommersolståle for i år. Bananisen Chunky Monkey og is med Peanutbutter cups = Match made in heaven! }

Novembermums

Varm kakaoVarm chokolade med flødeskum – vinterens hit nr. 1

Vi er efterhånden langt inde i november, og de små juleforberedelser begynder så småt. Nu er det endelig ved at være lovligt – juhuu!

I den kommende weekend skal jeg holde småkage-bage-weekend med min familie. Det er en årlig tradition, hvor min farmors vanillekranse bliver bagt, vi går i juletivoli, bager brunkager, råhygger og bager endnu flere småkager. Her skydes julen for alvor i gang.

 NissepigeJeg glæder glæder glæder mig til, at det begynder at vrimle med nissepiger og nissedrenge; og helst de hjemmelavede af slagsen.

November måned er for mig langsomt opstart til jul. Det er forventningens måned, og den er meeeeget lang!
I år er den dog gået hurtigt (tænk, at det allerede er d. 20. i dag..) med lejlighed, masser af arbejde, små skavanker og lidt mere lejlighed, der bl.a. er blevet vist frem til søde venner og veninder.

Chevre chaudFrokosten forleden blev en chevre chaud i vinterklæder 

KanelgiffelDer bliver råhygget hjemme med godt læsestof, hjemmelavede “sunde” kanelgifler og lunt tæppe i sofaen

Rødbederåkost med kyllingEfterårets guldklumper: rodfrugterne. Her er det rødbederåkost med stegt kylling, quinoa, æbletern, ristede mandler og rosmarin. Mums!

StrikketøjetDer strikkes på livet løs, når der endelig er en halv time ledig

BrunchJeg har vist min lejlighed frem til søde venner over en god omgang brunch.
Bircher, omelet, hjemmebagte grov- og müsliboller, juice og kaffe hitter stort

Nu vil jeg sætte mig under tæppet med mit strikketøj og en kop varm mælk med honning til pleje af snotnæse og øm hals. Hurra for efterårssnuen…

God torsdag til jer!

Junimums

Rabarber

I juni måned pibler det frem med frisk frugt og grønt i haven. Jeg glæder mig til at hapse de små søde bær, gufle sprøde grøntsager og krydre aftensmaden med havens krydderurter!
Jeg ved simpelthen ikke noget bedre, end at gå i haven og hente mine ingredienser til maden. Jeg er af den overbevisning, at det er sundest – både for én selv og miljøet – at spise lokalt og efter årstiden.

Juni måned byder på de første bær – bl.a. jordbær, solbær og ribs. Rabarberen kan høstes hele sommeren, og det er fint, for den kan jeg slet ikke få nok af!
De små fine radiser og gulerødder titter også frem i juni sammen med ærter og asparges, og jeg glæder mig til igen at blive bekræftet i, at hjemmedyrkede grøntsager smager bedst.

Blåbær

Blåbær

Jordbær

Jordbær

Radiser

Radiser