Tag-arkiv: luciaboller

Decembermums

DecemberJulehygge i godteversion: Æbleskiver, småkager, slik, konfekt og varm kakao. Øij, hvor jeg råhyggede!

December måned er jo bare mums… Mon ikke det er den måned, der bliver smasket på mest slik, nydt flest julekager, bagt – og smagt på – mest hjemmebag, fælleshygget omkring den bedste julegrød og varmet sig på diverse lune drikke? Det er jeg ret sikker på. Og jeg stortrives i denne måned 😀

Her er et udpluk af min decembermums … indtil videre. For godt nok er julen liiige rundt om hjørnet, men vi har jo det bedste af det hele til gode!
Jeg glæder mig, og jeg får julelys i øjnene bare af at tænke på, hvad de kommende dage kommer til at bringe.
Jeg skal bl.a.:

  • Eksperimentere med en ny æbleskive-variation. Mon chokolade og revet appelsinskal ville være godt selskab?
  • Juleshoppe de allersidste julegaver
  • Lave konfekt med karamel, chokolade og nougat – de tre ynglings
  • Pynte juletræet fint i stuen hjemme hos mor og far
  • Pakke gaver pænt ind
  • Tilbringe en aften i selskab med søde venner (nogle af dem er kommet hjem igen langvejsfra, og jeg kan slet ikke vente til gensynet)
  • Julehygge og udveksle gaver med den del af familien, jeg ikke er sammen med juleaften
  • Bage Meyers julekage med masser af nødder og tørret frugt

Og så er det lige pludselig JULEAFTEN

DecembermumsJulekalender og kalenderlys – jeg er fan!

DecembermumsHjemmelavet konfekt er nu en gang det bedste. Her er det nissehuer: nougat og kirsebær pakket ind i marcipan, dyppet i hvid chokolade og afsluttet med et frysetørret solbær som kvast, og nougat/marcipan-sandwich overtrukket med mørk chokolade og drysset med appelsinskal.
Haps og de var væk..

DecembermumsJeg er forelsket i min nye vægstage fra Menu. Her har den fået fint besøg af et paddehatte-stearinlys.

DecembermumsJulemorgen med god tid, sutsko og arme riddere i kalenderlysets skær.

DecembermumsJulemanden hjemme hos mig er både ligeså sød, god og lykkegivende, som han plejer at være (her har jeg fået verdens flotteste læbestift), og i år er det også blevet til en hel del praktiske gaver. Han forstår hvad en ung, fornyligt hjemmefra flyttet og besparende mig har brug for 🙂

DecembermumsKrydderkagecupcakes pyntet med snehvid frosting. Opskriften er fra Copenhagen Cakes

DecembermumsHjemmebag til opgangen: Biscottis med julekrydderier

DecembermumsLuciaboller som fødselsdagsboller på luciadag aka. MIN FØDSELSDAG!! 

DecembermumsMin livret hele december måned. No more words needed..

Hvad er jeres decembermums? Nyder I julemåneden?

 

En rund, propmæt og hjerteopvarmet fødselsdagsnisse

En rund, propmæt og hjerteopvarmet fødselsdagsnisseDagen d. 14. december er nok årets anti-klimaks-dag. I tæt konkurrence med d. 25. december…
D. 14. december er nemlig dagen efter min FØDSELSDAG! Ja, jeg går stadig (for) meget op i min fødselsdag, og hvert år går jeg d. 12. december i seng med sommerfugle i maven vel vidende, at jeg har en meeeeget lang – og til tider søvnløs – nat i vente 😉

I år var natten til min fødselsdag netop sådan: Jeg vågnede hver time, lyttede efter skramlelyde nede i køkkenet, frydede mig over al den fødselsdagsluksus, jeg kunne se frem til og ønskede bare, at klokken ville blive morgen.
I år var d. 13. nemlig en ekstra stor dag. Det var min 2. runde fødselsdag. Men ikke nok med det; jeg skulle også holde MIN første fødselsdag hjemme i MIN lejlighed for alle MINE veninder. Nøj, hvor jeg glædede mig.

En rund, propmæt og hjerteopvarmet fødselsdagsnisse

Min fødselsdag var helt perfekt, præcis som jeg havde ønsket mig.
Jeg sov hjemme hos mor og far, og de vækkede mig (traditionen tro) med morgensang, flag, stort morgenbord, gaver, kys og kram. Med meget mætte maver og flere dejlige gaver rigere gik jeg i køkkenet og bagte luciaboller (d. 13. december er jo luciadag) til om eftermiddagen. Jeg hoppede i mit nyindkøbte fødselsdagstøj, og så rullede vi ellers mod Frederiksberg med lagkage, boller og diverse fødselsdagspynt i bagagen.
Inde i lejligheden blev jeg mødt af en sød Mette og et kæmpe “tiiillyyyyykkkeeeeee”!!!
Jeg fik hurtigt anrettet lagkagen, bollerne, de hjemmebagte småkager, teen og kaffen, og hvad der ellers hører sig “boller og lagkage” til.

Jeg var SÅ klar!

En rund, propmæt og hjerteopvarmet fødselsdagsnisse

Det var en råhyggelig eftermiddag, hvor der blev snakket, grint, drukket og spist – og jeg fik meget ros for mine køkken-kreationer.

Aftenen blev sluttet af med manér: Verdens bedste burgere, fritter og dip på den lokale Halifax (jeg knuselsker det sted!) i sødt selskab.
Hjem igen til mor og far, hvor en kop te, tæppet i sofaen og dagens afsnit af Tidsrejsen ventede.

Jeg kunne simpelthen ikke have ønsket mig min 20 års fødselsdag bedre! Stille og rolig i søde menneskers selskab, med dejlige gaver og mavelækkerier. Det er en dag lige efter min bog.

Det eneste negative er, at der nu er 363 dage til, at det igen bliver min fødselsdag (jo, det var skam 20 år jeg blev..) Det er næsten ikke til at bære! Godt det snart er jul!

En rund, propmæt og hjerteopvarmet fødselsdagsnisse

Nu fik jeg vist nævnt i indledningen, at dagen i dag, d. 14. december, er den største anti-klimaks-dag. I år har det ikke helt været sandt. Jeg fortsatte på bølgen. I dag har jeg nemlig holdt fødselsdagsbrunch for familien, og jeg har fået lige så mange gaver, været sammen med lige så mange søde mennesker og fået lige så god mad, som i går, så klagesangen trækker jeg lige i land igen. I morgen kan jeg surmule lidt.. men også kun lidt.

Glædelig 3. søndag i advent fra en nu rund (altså i “nu-er-jeg-20-år”-forstand), propmæt og hjerteopvarmet fødselsdagsnisse, der alligevel liiige kunne klemme et stykke lagkagerest ned. Godt nok er jeg blevet voksen og ansvarlig, men den søde tand – den er der endnu 😀

En rund, propmæt og hjerteopvarmet fødselsdagsnisse{ Opskriften på luciabollerne er Sif Orellanas og Copenhagen Cakes har inspireret til julekrydder(lag)kagen }