Tag-arkiv: lammesky

Glædelig jul fra Louises Lammesky

Glædelig jul Louises LammeskyJuletræet er pyntet og julebordet er dækket.

Årets bedste dag er kommet! Det er JULEAFTENSDAG!
Det er faktisk i dette øjeblik – i de tidlige formiddags- og eftermiddagstimer – det er allerbedst. Hele huset summer af spænding, og alle går og fryder sig over den hygge, den glæde og de fyldte maver, der er i vente. Det løber næsten koldt ned af ryggen (på den gode måde!)

Glædelig jul Louises LammeskyLillejuleaften blev fejret med risengrød, juleøl, slappetid i sofaen og prøvesmagning af den hjemmebagte konfekt.

Herhjemme er juleaften en meget traditionsrig aften. Alt skal være “som det plejer”, ellers er det helt forkert.
Jeg skal holde jul med mine bedsteforældre,  min onkel og hans kæreste og selvfølgelig mine forældre. Vi bliver kun syv, så det bliver et lille intimt selskab, hvor vi kan sidde længe og hænge over den gode mad, danse rundt om juletræet og synge alle sangene i julesangbogen, åbne pakker én ad gangen og glædes over hinandens begejstring.
Vi skal selvfølgelig også se Disneys Juleshow. Nogen går i kirke og beder en lille bøn; andre sværger til Disney. Det er vel også en slags religion 😉

Når hele familien er samlet i stuen rundt om sofabordet, der bugner af hjemmelavet konfekt, hjemmebagte småkager, julekage, slik og andre godter (jep, der skal bestemt ikke mangle noget) med kaffe og te i kopperne starter juleaften for alvor. Disneys juleshow er startskudet og her falder julefreden over os alle.
Hele dagen i går gik jeg frejdigt og nynnede “Fra alle os til alle jer…”

Bagefter ser vi julekalender. Jeg er godt nok spændt på afslutningen af Tidsrejsen! Det MÅ jo ende godt, men lige nu ser det ret sort ud.. Fantastisk julekalender, synes jeg.
Julemaden, dansen om juletræet og gaveudpakningen er ikke andet end familie-råhygge med god tid og julelys i øjnene.

Glædelig jul Louises Lammesky… Og fra selve himlen gled, vist den store stjerne ned… 

Jeg vil ønske alle jer derude en rigtig glædelig jul. Må jeres aften være fyldt med glæde, lys og kærlighed.
Det er hjerternes fest!