Tag-arkiv: konfekt

♡ 24. Chokolademedaljer med mandelkrokant ♡

Chokolademedaljer med karamelliserede mandlerSå nåede vi Julekalenderes sidste låge, og bag den gemmer sig Chokolademedaljer med mandelkrokant. Nemme at lave, men uimodståeligt delikate at spise.
Jeg har ikke skrevet mængder i opskriften, for det giver lidt sig selv, hvor mange man får lavet. Og man kan helt selv bestemme, hvor meget fyld, man vil drysse på. Læs resten

♡ 23. Chokoladekonfekt med nougat ♡

Chokoladekonfekt med nougatDet er dagen før dagen, og i dag får I opskriften på sidste-øjebliks-konfekt. Chokoladekonfekt med nougat. Selvom det er det letteste i verden at lave, er det nu en gang min yndlingskonfekt. Den SKAL på kaffebordet hvert eneste år juleaften. Den slår nemlig aldrig fejl. Læs resten

Rocky Roads – chokoladebrud

Rocky Roads - chokoladebrud Jeg sidder pt med eksamen til op over begge ører og ønsker mig frem til fredag eftermiddag, for dér har jeg SOMMERFERIE!! Hurraa!
Men indtil da forsøder jeg læsetiden – bogstaveligt talt – med de her bløde, seje, knasende, smeltende, fine, virkelig lækre Rocky Roads. Eller chokoladebrud på godt dansk.

Rocky Roads - chokoladebrudDa jeg stod i køkkenet og eksperimenterede med de her godbidder, gik det op for mig, at det kun er fantasien (og samvittigheden.. for nogle), der sætter grænser. Alle de gode lækkerier fyldes i yndlingschokoladen. What’s not to like? 😀

IMG_6075 Min fantasi rakte til tre forskellige varianter:

* Én med hvid chokolade, skumfiduser, lys chokolade-stykker, Oreostykker og lakridsdrys.

* Én med hvid chokolade, skumfiduser, peanutbutter cups og frysetørrede brombær.

* Én med mørk chokolade, skumfiduser, mandler, peanutbutter cups OG Oreostykker.

IMG_6079 IMG_6080 Guideline til fyldet.
Der skal være præsenteret mindst et af element fra hver:
* Det seje og søde (skumfiduser)
* Det sprøde (mandler/bolsjer/kiks)
* Det friske (frysetørrede bær/mandler/citronskal)
* Og selvfølgelig yndlingschokoladen.

Smelt chokoladen, bland ingredienserne i, og hæld det i en firkantet beholder foret med bagepapir. Top evt. med en/nogle af ingredienserne. Lad chokoladen størkne på køl og skær det ud i passende bidder.
Bruddene kan opbevares i en luftæt boks på køl i 2 ugers tid – hvis de mod forventning skulle holde så længe..! 😉

Chokolademedaljer med mandelkrokant

Chokolademedaljer med karamelliserede mandlerHvis ikke I har fået overdosis af chokolade, konfekt og andre søde sager, kan jeg varmt anbefale disse chokolademedaljer med mandelkrokant! De er super nemme at lave, kan varieres i uendeligheder og smager fantastisk.
Næste gang tror jeg, at jeg skal prøve med karamelliserede pistaciekerner, hvid chokolade og lidt appelsinskal. Farvefint!

Måske familiens lille søndagsbeskæftigelse? Feriens sidste dag-fokælelsen? Eller bare julenydelse på sidste vers? Der er mange gode undskyldninger 😉

Jeg nupper lige endnu en arbejdsdag, og så har jeg fri resten af året. Wow, det lyder lidt ekstremt..

Chokolademedaljer med karamelliserede mandlerJeg har ikke skrevet mængder på, for det giver lidt sig selv, hvor mange man får lavet. Og man kan også bedst selv vurdere, hvor meget man vil drysse på.
100 g chokolade giver ca. 50 chokolademedaljer.

Chokolademedaljer med karamelliserede mandlerChokolademedaljer med karamelliserede mandler

Chokolademedaljer med mandelkrokant

Mandler, smuttede (eller hasselnødder, valnødder eller uh, saltede peanuts?)
Sukker, lige så mange gram som nødder (- altså 1 til 1)
Mælkechokolade (eller hvid, eller mørk…)

Start med at smutte og hakke mandlerne groft. Smelt sukkeret på en tør pande. Når al sukkeret er brunt – men ikke brændt – tages panden af varmen, og mandlerne hældes på panden. Rør hurtigt rundt, så karamellen bliver jævnt fordelt med mandlerne. Hæld blandingen over på et stykke bagepapir og lad den afkøle helt. Hak mandlerne til krokant. Jeg hakkede mit mellemgroft.
Smelt chokoladen over vandbad. Hvis du vil opnå det “rigtige” knæk, skal du også temperere den. (Guide her) Fordel chokoladen med en ske i små runde medaljer på et stykke bagepapir. Drys med mandelkrokant og lad chokoladen hærde.
Opbevares i tætsluttende beholder.

Søndagsnyd – gerne med en god kop kaffe i den anden hånd.

Chokolademedaljer med karamelliserede mandler

Decembermums

DecemberJulehygge i godteversion: Æbleskiver, småkager, slik, konfekt og varm kakao. Øij, hvor jeg råhyggede!

December måned er jo bare mums… Mon ikke det er den måned, der bliver smasket på mest slik, nydt flest julekager, bagt – og smagt på – mest hjemmebag, fælleshygget omkring den bedste julegrød og varmet sig på diverse lune drikke? Det er jeg ret sikker på. Og jeg stortrives i denne måned 😀

Her er et udpluk af min decembermums … indtil videre. For godt nok er julen liiige rundt om hjørnet, men vi har jo det bedste af det hele til gode!
Jeg glæder mig, og jeg får julelys i øjnene bare af at tænke på, hvad de kommende dage kommer til at bringe.
Jeg skal bl.a.:

  • Eksperimentere med en ny æbleskive-variation. Mon chokolade og revet appelsinskal ville være godt selskab?
  • Juleshoppe de allersidste julegaver
  • Lave konfekt med karamel, chokolade og nougat – de tre ynglings
  • Pynte juletræet fint i stuen hjemme hos mor og far
  • Pakke gaver pænt ind
  • Tilbringe en aften i selskab med søde venner (nogle af dem er kommet hjem igen langvejsfra, og jeg kan slet ikke vente til gensynet)
  • Julehygge og udveksle gaver med den del af familien, jeg ikke er sammen med juleaften
  • Bage Meyers julekage med masser af nødder og tørret frugt

Og så er det lige pludselig JULEAFTEN

DecembermumsJulekalender og kalenderlys – jeg er fan!

DecembermumsHjemmelavet konfekt er nu en gang det bedste. Her er det nissehuer: nougat og kirsebær pakket ind i marcipan, dyppet i hvid chokolade og afsluttet med et frysetørret solbær som kvast, og nougat/marcipan-sandwich overtrukket med mørk chokolade og drysset med appelsinskal.
Haps og de var væk..

DecembermumsJeg er forelsket i min nye vægstage fra Menu. Her har den fået fint besøg af et paddehatte-stearinlys.

DecembermumsJulemorgen med god tid, sutsko og arme riddere i kalenderlysets skær.

DecembermumsJulemanden hjemme hos mig er både ligeså sød, god og lykkegivende, som han plejer at være (her har jeg fået verdens flotteste læbestift), og i år er det også blevet til en hel del praktiske gaver. Han forstår hvad en ung, fornyligt hjemmefra flyttet og besparende mig har brug for 🙂

DecembermumsKrydderkagecupcakes pyntet med snehvid frosting. Opskriften er fra Copenhagen Cakes

DecembermumsHjemmebag til opgangen: Biscottis med julekrydderier

DecembermumsLuciaboller som fødselsdagsboller på luciadag aka. MIN FØDSELSDAG!! 

DecembermumsMin livret hele december måned. No more words needed..

Hvad er jeres decembermums? Nyder I julemåneden?