Tag-arkiv: kondenseret mælk

Karamelhjerter

Karamelhjerter

Ser I Den Store Bagedyst?
Jeg ser ikke ret meget fjernsyn, men Den Store Bagedyst, dét er en af de få udsendelser, jeg følger med i! Det er hyggetv med smag 😀
Nåh, men i udsendelsen i går skulle de lave fyldte chokolader, hvor udfordringen var at få lavet det helt rigtige chokolade-knæk; hvilket var ret pudsigt, for jeg havde dagen før kastet mig ud i samme chokoladeudfordring.
Jeg lavede fyldte karamelhjerter.
Hjemmelavet karamel i en skal af mørk chokolade med den allerfineste glans og det allerlækreste knæk. Selvfølgelig kan de ikke helt hamle op med den fine fru Blomsterbergs, men det er der vist ingen, der kan..!
Øvelse gør mester, dog, og jeg er ganske stolt af mit værk. Guldkarameller spicet op med kærlighed!

Karamelhjerter

Karamelhjerter, 15 stk.

1 dl hjemmelavet karamel (af en dåse kondenseret mælk, der har kogt i 3 timer)
180 g mørk chokolade

Temperering af mørk chokolade:
Hak chokoladen og smelt 2/3 af mængden i en skål over vandbad. Når chokoladen er 55 grader varm tages skålen af vandbadet, og den resterende mængde chokolade blandes med den smeltede. Chokoladen smelter nu sammen, og når den er afkølet til 28-29 grader, sættes den tilbage over vandbadet og opvarmes til 31 grader. 
Hvis chokoladen når over 34 grader på dette stadie, må man temperere forfra. 

Fyld chokoladeformen med al chokoladen, bank formen ned i bordet, for at fjerne eventuelle lufthuller. Hæld chokoladen ud af formen igen, og stil den i køleskabet i ca. 10 min. Tag de nu stivnede chokoladeskaller ud af køleskabet (stadig i formen) og fyld dem med karamel. Læg til sidst et låg af chokolade over karamellen og skrab kanterne af formen rene. Lad chokoladen størkne helt i køleskabet.
Nu kan karamelhjerterne bankes forsigtigt ud af formen og nydes.

Snickers

Jeg eksperimenterede lidt med hjemmelavet snickers. Udover karamel puttede jeg et par saltede peanuts i nogle af formene. Dén variation var også god og sød.

Med to karamelhjerter i den ene hånd og en god kop kaffe i den anden, er man sikret ægte efterårsforkælelse!

Luksusgrød med æble og karamel

Luksusgrød med æble og karamelPå sådan en grå efterårsdag som i dag, er det altså en helt del lettere at forlade den indbydende, varme dyne i sengen, hvis man ved, at der venter sig en lækker omgang luksusgrød. Jeg forkælede mig selv med den her grød for nogle dage siden. Æble, karamel og finthakkede mandler – match made in heaven, siger jeg bare!

I går var jeg for første gang inde i vores nye lejlighed, efter det er blevet “vores”. Hvor er det bare totalt surrealistisk og lidt for vildt, at kalde det “hjem”. 😀
Det føles overhovedet godt nok overhovedet ikke som et hjem; lige nu er det bare en masse vægge og tomme rum. Vi er i fuld gang med forberedelserne til at kunne male alle rum, og når det er gjort, kan vi rigtig begynde at flytte ind. Juhuuu!

Når man arbejder hårdt, fortjener man lidt ekstra godt fra morgenstunden 😉
Det er en helt almindelig havregrød. Dovenlars her laver den altid i mikrobølgeovnen; det er 100 gange lettere og hurtigere (+ mindre opvask), og bliver næsten ligeså godt.

Luksusgrød med æble og karamelLuksusgrød med æble og karamelLuksusgrød med æble og karamel, 1 pers.

1 dl havregryn
2 dl mælk
En knivspids salt

Æbler i tern
Karamel
Hakkede saltede mandler

Bland havregryn, mælk og salt i en skål, der kan gå i mikrobølgeovnen, og giv den 2 1/2 min. Rør godt, så grøden får den rigtige grødkonsistens.
Top grøden med æbler i tern, karamel og hakkede salte mandler.

Perfekt start på dagen – nyd!

Hjemmelavet karamel – ren magi

KaramelI torsdags fik jeg en ganske ægte åbenbaring! Jeg kogte en dåse kondenseret mælk, og hokus pokus: Da jeg åbnede dåsen, var mælken tryllet om til den fineste, mest skindende og sødeste karamel. Ren magi, siger jeg bare!

Siden dén aften har karamellen været en trofast følgesvend i nærmest alle mine måltider. Ej, det er måske en lille overdrivelse, men det er bestemt ikke lyv, når jeg siger, at jeg kunne spise de hele med ske.. Hold nu op, hvor smager det godt!!

Jeg har tilsat karamel her og der, og jeg har allerede fundet et par karamelkammeratfavoritter. Jeg er slet ikke færdig med at teste, og der er heldigvis en hel del karamel tilbage i glasset.

Karamel

Min weekend har udover karamel været fyldt med masser af efterårshygge. Det startede fredag aften med en tur i bio og se “Hundredefodsrejsen”. (Virkelig sød og charmerende film, den kan jeg bestemt anbefale.) Vild med dans i sofaen med en kop te, brød og pålæg. En fredag aften i snegletempo – SKØNT!
Lørdag fortsatte ligesådan. Lørdagsmorgenhygge i laveste gear med god tid til forkælelse, solskin og råhygge. Jeg pakkede en masse ting i flyttekasser, og Mette og jeg fik købt maling og diverse handyting, som vi åbenbart manglede, til lejligheden.
Det blev også lige til en frisk tur i skoven med en dejlig varm kop te. Efterår er lig med te-sæson!
I dag skal jeg arbejde og OVERTAGE VORES NYE LEJLIGHED. Spørg mig, om jeg glæder mig!
Ih, det er så spændende. Og lidt skræmmende.. Men mest bare helt fantastisk 😀

Det betyder dog også, at hele min næste uge skal stå i malerpenslens tegn, men jeg håber, at der mellem penselstrøgene bliver tid til et lille indlæg. Det skal vel også tørre på et tidspunkt, sådan noget maling..

Jeg har (surprise) et par karamelopskrifter i ærmet, som jeg hellere end gerne vil dele med jer. Indtil videre kan jeg kun sige: Skynd jer ud og anskaf jer en dåse kondenseret mælk (det kan efterhånden købes i de fleste supermarkeder), og skynd jer så hjem igen til kogegryden. I vil ikke fortryde det!

Hjemmelavet karamel

1 dåse kondenseret mælk

Pil papiret af dåsen og kom den uåbnet i en gryde med vand. Vandet skal dække dåsen fuldstændigt. Sæt vandet i kog, put låg på gryden, skru ned for blusset, og lad dåsen småsimre i tre timer. Hæld vandet fra og lad dåsen køle en times tid. Nu kommer det magiske øjeblik: Åbn dåsen og en smækkerlækker karamel vil dukke frem.

Easy peasy!
Karamellen skal opbevares i et tætlukkende glas eller boks i køleskabet. Det kan holde sig op til halvanden uge, hvis det mod forventning ikke er spist inden 😉