Tag-arkiv: Kanel

Arme Riddere // French Toast

Arme Riddere // French ToastPå en råkold og blæsende januarmorgen, må man gerne forkæle sig selv. Og hvad bedre end at starte dagen med luksusmorgenmad, sutsko og stearinlys?

Et bud på en luksusmorgenmad er de her arme riddere eller french toast, som andre kalder dem. Kært barn har mange navne 😉

Arme Riddere // French ToastArme Riddere // French ToastArme Riddere, 1 pers.

2 skiver godt fransk- eller toastbrød
1 æg
1 dl mælk
Sukker
Kanel
Smør til at stege i

Evt. frisk frugt på toppen

Bland mælk og æg i en dyb tallerken. Bland også sukker og kanel i en dyb tallerken. Dyp først brødene i mælkeblandingen, og vend dem derefter i sukkerblandingen. Steg brødene i smør ved middelhøj varme på en stegepande.
Server de arme riddere med et ekstra drys kanel og æblebåde, ahornsirup og bær eller bare ganske som de er.

Arme Riddere // French Toast

Må I få en dejlig weekend!

Gå væk snue – Varm mælk med honning

Varm mælk med honningEfterårets kulde har sneget sig ind på mig, og jeg har fanget den klassiske efterårssnue. Øv!

Jeg forkæler mig selv med kamillete, varme tæpper, sutsko, strikketøj, appelsiner, slappetid i sofaen, disneyfilm og varm mælk med honning. Faktisk har jeg aldrig før turde kaste mig ud i den der varme mælk. Jeg må være ærlig at sige, at det ikke har tiltalt mig særlig meget.
Men forleden havde jeg faktisk lyst til at smage det, og tanke blev hurtigt til handling.

Det smagte godt! Og det gjorde godt for både krop og sjæl.

Varm mælk med honning

Varm mælk med honning, 1 pers.

2 dl mælk
2 tsk honning
Kanel

Varm mælken i mikrobølgeovnen, bland honningen i og drys med kanel.

Jeg er sikker på, at det også smager rigtig godt, selvom man ikke er syg. Nogen gange må man gerne forkæle sig selv, selvom det bare er en grå tirsdag eftermiddag.

Oktobermums

KalleVi er allerede godt i gang med oktober, og det danske hyggevejr har vist sig fra sin fineste side. Det er blevet tid til tæpper, sutsko, te og indehygge. Det betyder også masser af simreretter, rodfrugter i ovnen, diverse grødvariationer (jeg spiser i øjeblikket udelukkende havregrød med æblemos om morgenen) og hjemmebag. Jeg fik efterårsferie i går, og jeg har planer om at bruge tid i køkkenet, men sandelig også i sofaen med en god film i fjerneren, en kop varm kakao og lidt lækkert.

Nåh ja, så var der også lige den der lejlighed, jeg skulle flytte ind i.. Jeg har haft en vanvittig travl uge, hvor ekstra arbejde, pendling mellem diverse stormagasiner, maling og slæben op til 4. sal (min kondi må efterhånden være på niveau med en marathonløbers!…) har skulle gå op i en højere enhed. Det har været et puslespil, men det er lykkedes. Jeg er godt nok ikke flyttet ind endnu (mangler lige en seng), men det bliver i løbet af denne uge. Vildt!! 😀

Havregrød med æblemosHvad har du planer om i efterårsferien? Hvis du er heldig at have sådan én.
Jeg drømmer om retter med god tid, som Boeuf Bourguignon, frikadeller med rodfrugmos, lasagne og Coq au Vin. Derudover har jeg planer om hyldebærsuppe, store mængder kanel, bagte æbler med nøddefyld, lidt peanutbutter, æbletærter i forskellige udskejelser og ikke mindst masser af græskar.

Mon jeg når det hele? Man kan hurtigt blive stresset af al den hygge, men stress er bestemt ikke velkommen i min ferie. Og dermed basta!

Kastanjefamilien

God ferie og godt efterår til jer!

Kanelsneglekage

Jeg kan ligeså godt indrømme det først som sidst: Jeg har en svaghed for kanelsnegle. Jeg kan ikke komme på noget mere lækkert at sætte tænderne i end en god bolle med masser af kanelsnasket fyld. Det er lige meget hvilken afskygning den kommer i – om det er en kanelbullar, cinnamonbun, kanelsnurrer, kanelsneglekage eller bare en god gammeldags snegl er mig fuldstændig lige meget. I bund og grund er det jo det samme: En klump dej med masser af smør med snask af sukker, endnu mere smør og KANEL Selvfølgelig med glasur på. Mmmmhh! Bare tanken kan få mine tænder til at løbe i vand…

Derfor havde jeg virkelig glædet mig til at finde en god lejlighed til at bage denne kanelsneglekage. At bage den som en kage, er et trick, jeg personligt synes er genialt, og det måtte jeg bare prøve. Egentlig er det almindelige kanelsnegle, hvor man i stedet for at lægge dem spredt ud over bagepladen, lægger dem tæt sammen i et tærtefad, så de får lov at vokse sammen. På den måde undgår man, at alt det lækre snask ender ude på bagepapiret; og så ser det også fint ud!

Kanelsneglekage3
Opskriften er Sif Orellanas Majsneglekage fra ”Rollinger og Roulader”, men man kan bruge hvilken som helst opskrift på kanelsnegle. Jeg fordoblede fyldet i forhold til dejen, fordi jeg er af den overbevisning, at jo mere fyld, jo bedre!

Min kanelsneglekage blev serveret med et godt lag glasur ude i haven til min søde familie inkl. min lille nevø på 2, som ikke kunne sige andet end ”SÅ er der kage” i 5 min inden den blev serveret. Jeg blev dagens helt.