Tag-arkiv: kage

Aprilmums #16

Aprilmums{ Spiste sprøde pizzaer med savnede veninder her }

Nøj, det er længe siden, jeg har checket ind her hos jer. Det er altså ikke fordi, jeg har glemt jer! Jeg har bare simpelthen så travlt med mange nye spændende projekter, og derfor må jeg nedprioritere andre. Det går desværre ud over bloggen og dermed jer. Læs resten

Romkugler af kagerester

Romkugler af kageresterI påsken havde jeg det frirum, som jeg havde længtes efter. Frirum til at lege og eksperimentere lidt i køkkenet med nogle søde og sjove projekter. Det resulterede i disse fårårsmuffins, men et andet vellykket eksperiment var disse klassiske romkugler lavet ud af kagerester. Lige efter Stop Madspild-bogen 😉 Læs resten

Martsmums #16

Martsmums{ Årets første kop kaffe og (min allerførste Kaj)kage blev nydt i haven }

Det blev en lidt sen omgang Månedens Mums i denne omgang. Marts er fløjet afsted, og jeg følte egentlig ikke, at jeg nogensinde nåede at flyve med.. Det bliver bedre i denne måned, det ved jeg.
Ikke desto mindre stod marts på mange dejlige stunder, nu jeg bladrer mit fotoalbum igennem. Blandt andet sunde og rare hverdage og en skøn påskeferie propfyldt med frokoster, kaffepauser og kageeftermiddage. Dejlige minder allerede. Læs resten

Squashbrød

SquashbrødSå ramte vi sørme endnu en gang fredag. Det er sjovt med lige netop fredag; den føles  langt væk, når vækkeuret ringer mandag morgen, men alligevel synes jeg, at jeg ofte har fornemmelsen af, at tiden bare flyver afsted. Pludselig er det fredag igen. Og det er jo ikke værst! 😊 Læs resten

Forårsmuffins med citron og pistacie

Forårsmuffins med citron og pistacieI dag skal I, søde læsere, forkæles! Det forjener I nemlig. Tak fordi I følger med her i mit lille univers. Det er en fornøjelse at dele med jer – især når I er så rare til at rose.
Jeg disker op med fredagskage af den forårssøde slags. Citronmuffin med grønne prikker af pistacienødder. Saftig, let og helt perfekt. Læs resten

Augustmums

Augustmums{ Grillerier på terassen i aftensolen }

Det var den måned.. Vupti og den forsvandt!
Sommeren er slut på papiret, men forhåbentligt har vi stadig nogle lune aftener til gode. Grillmad, solbrune ben, grin, fine æbler og flotte blommer på træerne, biernes summen og lange gåture. Niks, jeg har ikke fået nok af den danske sommer endnu..

Jeg er kommet godt i gang med studiet, og jeg er så småt ved at vænne mig til hverdagen igen. Den er nu slet ikke så værst 😉

Her får I mit tilbageblik på august måned.

Augustmums{ Jeg plukkede ribs i mine forældres have. Fine, søde og rubinrøde. Måske jeg skulle lave ribssaft.. }

Augustmums{ Bagte chokoladecookies med saltede mandler til kaffepausen }

Augustmums{ Nød en uges ferie i sommerhus i Skagen. Jeg har aldrig spist så meget fisk på en enkelt uge, selvom jeg nu synes, at jeg er en flittig fiskespiser }

Augustmums{ Juhhuuu, pænt nyt til det lille hjem. De (mange) sidste ting, der også liiige skal ordnes bliver færre og færre. Jeg er blevet færdig med at strikke min grå pude }

Augustmums{ Min sidste feriedag: Kronborg Slot, kaffepause, shopping, hyggetid, solskin, turister og en stor is. Ferien blev afsluttet på bedste vis }

Augustmums{ Morgenforkælede mig selv på en feriedag }

Augustmums{ Madpakkesmørringen er i gang igen. Jeg går ind i kampen om delikate madpakker med nyoptanket energi og gode intentioner }

Augustmums{ Bagte Sommerkage med røde bær og smag af solskin. Jeg tror den må tage æren for årets sommerkage – i hvert fald for mit vedkommende. Det var ikke første gang den blev bagt, og bestemt heller ikke sidste gang }

Augustmums{ Min nye gode ven er denne her kaffefyr. Jeg er blevet så voksen, at jeg nu er gået fra pulverkaffe til rigtig friskbrygget filterkaffe. Jaja, kom ikke her..! Eller jo, kom rigtig gerne – jeg byder på kaffe 😉 }

Postkort fra Skagen

Postkort fra SkagenVi er hjemme igen efter en helt igennem fantastisk uge i Skagen.
Feriedasning, solskin og rar stemning.
Mågeskrig, slentreture og fine huse.
– Skagen er noget helt for sig selv.

Postkort fra Skagen{ Friskfanget fisk på havnen smager bare bedre }

Postkort fra Skagen{ Idyl og balsam for sjælen }

Postkort fra Skagen{ Råhygge i sommerhuset med strikketøj, kryds&tværs, dagbogsskrivning og snacks }

Postkort fra Skagen{ Hyggelig eftermiddag i Brøndum Hotels legendariske kaffesalon. Kaffe og (meget store) kager blev serveret for os på fornemste vis, og vi nød både omgivelser og lækkerier i fulde drag! }

Postkort fra Skagen{ Lyset, luften og himlen er noget ganske særligt på toppen }

Postkort fra Skagen{ Den sædvanlige morgentur til bageren og hente morgenbrød }

Postkort fra Skagen{ Et af de mange smukke, klassiske skagenshuse }

Postkort fra Skagen{ Den fineste solnedgang ud over Vesterhavet. Vi nød det storslåede syn fra Solnedgangsterrassen sammen med resten af Gammel Skagen }

Postkort fra Skagen{ En tur ud til grenen er (næsten) obligatorisk, når man besøger Skagen }

Postkort fra Skagen{ Strikke/kaffe-pauser var der nok af. Ikke alle bestod dog af friskbagte scones, som denne her – mmmh }

Julimums

Julimums
{ Sommersol og Atlanterhavet }

Sommeren flyver afsted, og jeg stornyder den i fulde drag! Især i de her dage, hvor solen skinner. Det gør lige sommeren en tand bedre.

Snart tager jeg i sommerhus i Skagen med mine forældre. Vi skal slentre i de gamle, fine gader, nyde vandet ved stranden, slikke sol i haven, spise is på havnen, købe friskfanget fisk, spille spil og nyde, at det eneste vi skal er at hygge os. Jeg GLÆDER mig!

Her får I lidt af det gode fra sidste måned. Den stod bl.a. på dejlig venindeferie i Spanien, turistture i København, selvforkælelse og arbejde.

Se sidste års julimums her.

Julimums
{ Brunchbord med dansk brød-luksus efter ferien }

Julimums
{ Himlen malet i de smukkeste farver. Solopang i Spanien }

Julimums{ På en regnvejrssøndag var det her det eneste rigtige: Kager fra Brødflov, kaffe og venindehygge i sofaen }

Louises chokoladekage med pistaciefrosting{ Jeg spiste lækker chokoladekage og delte opskriften med jer }

Julimums{ Jeg nød en stille fridags-fredags-morgen i min nye ynglinsdeli på Frederiksberg: Brødflov. Den hyggeligste atmosfære, byens bedste brød OG byens bedste kanelsnegl }

Kærlighedshorn med nougat

Kærlighedshorn med nougatGodt nok er forårets rare miniferier snart overstået, men der er lige en enkelt tilbage – juhuu. Man kan dog stadig forkæle sig selv og familien med lækkerier på søndagsmorgenbordet eller et til luksus-kaffepausen. De her kærlighedshorn (aka. kærnemælkshorn) med nougat er i hvert fald et godt bud på forkælelse til den søde tand. Måske som en velfortjent pause i ukrudtslugningen? Eller rengøringen? Der er masser af gode undskyldninger.

Kærlighedshorn med nougatOpskriften er egentlig en gammel fra bloggen; jeg har bare skiftet fyldet ud med skiver af nougat.
Man kan fylde dem med lige, hvad man har lyst til. Rabarber ville være et hit på denne årstid.

* Husk at dejen kan laves aftenen forinden. Det gør det en del nemmere til morgenbordet.

* Hornene kan også fryses ubagte ned. De kan tages op og bages direkte fra frost. Sæt hornene i den kolde ovn og varm den til 175 grader. Giv dem 20 min, indtil de er let gyldne.

Kærlighedshorn med nougat

Berlin 2015

Berlin 2015{ Café Melon: Vores morgenmads-stamcafé }
Jeg nåede desværre ikke at prøve alle deres retter (så skulle vores ophold have varet et par uger længere), men vi spiste både sandwichs i hjemmelavet grovbrød, forskellige brunchtallerkner med røræg, yoghurt, grovboller, ost, nutella og croissanter, omeletter med lækkert fyld, og kaffe og juice. Det var slet ikke dårligt, og endnu bedre at man lige kunne tøffe derned på under 1 minut fra hotellet.

Nu er jeg landet fra min studietur til Berlin. Det vil sige: Jeg kom faktisk hjem søndag nat, men nu er jeg psykisk landet og er nået at komme lidt ovenpå igen. Det var en tur, der tog pusten fra mig, men jeg nød den fuldt ud!
Turen var en perfekt balance af lige dele faglighed, kulturelle oplevelser og socialt sam- og nærvær med (nogle af) de allersødeste studiepiger.

Vi kørte i bus derned. 8 timer i helvede, troede jeg. Men jeg blev positivt overrasket! Det var til dels også derfor, at jeg havde sat mine forventninger lavt. Jeg ville sikre mig at blive positivt overrasket.
Mine veninder og jeg havde sørget for snacks til hele busturen derned. Vi skulle hver især stå for en lækker, hjemmelavet spise-med-hænderne-uden-for-mange-krummer-snack, og vi endte med syv forskellige – både sunde og mindre sunde – lækkerier. Mit bidrag var grove snurrer med peanutbutter. De smagte godt, men jeg syntes faktisk, at de allerede var tørre på andendagen, dvs. dagen de skulle spises. Sandsynligvis pga. den reducerede snask..
Det skulle dog ikke forhindre mine kære medstuderende i at spise rub og stub – de smagte altså godt!
De andre snacks var: dadelkugler, amerikanske pandekager i sund forklædning, falafler, pølsehorn, kokos-havregrynskugler og knækbrød. Hvordan kan en bustur blive uudholdelig, når man kan nyde de her lækkerier + god musik, tøsesnak og strikketøj?

Men det var jo kun busturen derned. Herfra blev det faktisk bare bedre og bedre. Vi nød hinandens selskab, selve Berlin og det forholdsvis gode vejr.
Vi blev guidet rundt i Berlin to af tre og en halv dag. Den ene dag var den traditionelle guidede tour rundt til Berlins klassiske seværdigheder: Berlinmuren, Checkpoint Charlie, Fjernsynstårnet osv. Den anden dag var cykeltur rundt i Kreuzberg til madmarkeder, urban gardens og supermarkeder med fancy koncepter.
Sidste hele dag gik med shopping, turistudflugt til Brandenburger Tor og Jødernes Mindesmærke og cafépauser ad flere omgange. Dagen blev rundet af med tre-retters menu på blinderestaurant.

Blinderestauranten var en syret oplevelse, der sætter tingene lidt i perspektiv. Jeg vil ikke sige, at jeg har fået mere respekt for blinde, end jeg havde i forvejen; jeg har derimod fået indblik i, hvilke udfordringer blinde kæmper med, og jeg er fascineret af, at de kan få en hverdag til at fungere. Jeg oplevede, hvordan de andre 4 (5) sanser kompenserer for det manglende syn. Den restaurantoplevelse kan jeg kun anbefale!

Her får I min Berlintur i billeder:

Berlin 2015

Berlin 2015 { Jødernes Mindesmærke }
Bevægende, skræmmende, fascinerende, tankevækkende, storslået..

Berlin 2015Kaffe og kage på The Barn }
Vi var blevet anbefalet ( bl.a. af hende her) at besøge kafferisteriet The Barn. Det var dog en slem skuffelse, fordi vi forventede store kaffekværne, masser af engagerede kaffesælgere, der kunne lære os om kaffe og den skønneste duft af friskmalet kaffe. Vi trådte i stedet ind i en lille bitte kaffebiks, der solgte kaffe – helt sikkert lavet med kærlighed – juice, sandwich og kage. Og det var det..
Vi forholdte os dog åbne og skulle prøve kaffen – og selvfølgelig én af deres kager. Vi valgte bl.a. en long black, macchiato og gulerodskage. Kaffen var for syrlig til mig, men kagen var god (indsæt selv aben, der holder sig for øjnene..) 

Berlin 2015{ Urban Gardening }

Berlin 2015Berlin 2015Restaurant Vapiano }
Den nye Fast Food kæde, der konkurrerer med McDonald’s og Burger King. Jeg synes nu ikke, at man kan sammenligne hverken maden, stedet eller atmosfæren med Mc’Donald’s. Konceptet med at maden bliver lavet med det samme, og man enten står og venter mens det bliver lavet eller går op og henter det selv, er det eneste sammenlignelige, men det er selvfølgelig også pricippet i Fast Food. Maden var i top og atmosfæren super hyggelig. Man kunne godt få lidt kantine-fornemmelser pga. den lange kø ved disken og renden frem og tilbage med mad. Men bestemt anbefalelsesværdigt!

Berlin 2015Fine Berlin i solnedgangen }

Berlin 2015{ Cykeltur i Kreuzberg og supermarkedet “Unverpacked” med konceptet “Ingen emballage” }

Berlin 2015{ En af de mange cafépauser }
Her får vi kage og smoothies i fine (trafiklys) farver. Jordbær/mynte, ananas/mynte og mango/chili.