Tag-arkiv: hygge

Augustmums #16

Vi bladrer i kalenderen igen, og nu viser den sørme efterår. Kan vi ikke hurtigt blive enige om, at vi godt kunne bruge en august mere? Jeg kunne i hvert fald godt holde ferie en måned mere. Nuvel. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.. Når nu det skal være efterår, kan hyggefisen i mig godt glæde sig lidt til de køligere aftener pakket ind i tæppe med stearinlys, dampende varm te og en god bog. Og så er der jo faktisk heller ikke så længe til jul, hvilket jo er det hyggefisen her holder allermest af! Det kan vist ikke komme bag på nogen 😉 Okay så – jeg er faktisk ret klar til efterår.

Her et lille tilbageblik på det allerbedste i min august.
Se tidligere augustmums HER og HER

Augustmums{ Jeg skrev lister og planlagde praktisk } Læs resten

Aprilmums #16

Aprilmums{ Spiste sprøde pizzaer med savnede veninder her }

Nøj, det er længe siden, jeg har checket ind her hos jer. Det er altså ikke fordi, jeg har glemt jer! Jeg har bare simpelthen så travlt med mange nye spændende projekter, og derfor må jeg nedprioritere andre. Det går desværre ud over bloggen og dermed jer. Læs resten

☆ Glimt af Lammeskyen ☆

Glimt af LammeskyenDet er ved at være noget tid siden, at I har hørt fra mig sidst. Jeg har ikke glemt jer!
Jeg har fuld gang i studiet, nye projekter og bare travlt med at leve livet. Lige nu bliver det ikke til så meget kokkerering og eksperimentering hjemme i mit eget køkken, men bare rolig, jeg kommer stærkt igen!

I mellemtiden får I lige de sidste nye glimt af Lammeskyen. Følg rigtig gerne med på Instagram, hvor jeg er ret aktiv og deler lidt godter – ikke kun de søde sager, men lidt af hvert af hverdagens (og weekendens…) hyggestunder. Find Louiseslammesky her.Glimt fra LammeskyenGlimt af Lammeskyen

Mazarinkage med røde sommerbær

Mazarinkage med røde sommerbærDenne mazarinkage her smager bare af sommer og sol. Og selvom jeg nu er startet i skole, og sommerferien er forbi, betyder det (heldigvis) ikke, at sommeren er forbi endnu. Skal vi ikke satse på, at den fortsætter langt ind i september, når den nu var så lang tid om rigtigt at komme i gang. Sommeren altså.

Måske denne kage kunne bages til en picnictur i weekenden? Eller som dessert efter lækker grillmad? Måske kollegaerne skulle forkæles med fredagskage? Jeg har mange gode idéer 😀 Lad mig bare sige: Bag denne her kage! Den er super enkel at lave men smager helt igennem fantastisk. Sommerens røde bær og masser af chokoladestykker i en dejlig svampet mazarinkage. Mums!

Jeg bagte kagen i weekenden til søde venner og sommerhygge i haven. Der blev kagesmovset og kaffeslupret i massevis. Solskin, grin, god kaffe og så denne her kage – ja, så bliver det ikke meget skønnere!
Mazarinkage med røde sommerbærMazarinkage med røde sommerbærMazarinkage med sommerbær, 8-10 pers.

250g marcipan
250g sukker
250g smør, stuetemperatur
5 æg
100g hvedemel
200g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
400g blandede røde bær (jeg brugte jordbær, ribs og rabarber)
75g hvedemel

Bland marcipan og sukker sammen – det gøres nemmest ved brug af hænderne. Når al marcipanen har optaget sukkeret, tilsættes det tempererede smør. Nu kan elpiskeren nemmere bruges. Tilsæt derefter æggene ét ad gangen og pisk godt indimellem.
Hak chokoladen groft. Vend forsigtigt 100g mel og den hakkede chokolade i dejen. Hæld bærrene i en skål sammen med 75g mel. Sørg for at alle bærrene er dækket af lidt mel. Vend også bærrene i dejen.
Hæld dejen i en smurt springform på 24 cm og bag kagen i ovnen ved 175 grader varmluft i 50 min. Hvis overfladen begynder at blive for mørk, kan der med fordel lægges et stykke staniol over kagen. Tjek med en tandstikker, at kagen er gennembagt.
Lad kagen køle af i formen.
Server den færdige kage lun eller helt afkølet med creme fraiche, flødeskum eller vanilleis til.

Mazarinkage med røde sommerbærTip:
Bag evt. to eller tre muffins ved siden af som smagsprøve eller anden forkælelse. Jeg garanterer dig, det er et hit 😉
Muffins’ne skal bare have 30 min. ved samme temperatur.