Tag-arkiv: hurtig

Romkugler af kagerester

Romkugler af kageresterI påsken havde jeg det frirum, som jeg havde længtes efter. Frirum til at lege og eksperimentere lidt i køkkenet med nogle søde og sjove projekter. Det resulterede i disse fårårsmuffins, men et andet vellykket eksperiment var disse klassiske romkugler lavet ud af kagerester. Lige efter Stop Madspild-bogen 😉 Læs resten

Rustik ribscrumble

Ribscrumble

Der er gået ribs i bloggen! Og der er vist ikke nogen af jer, der kan være i tvivl om, hvad jeg synes om ribs.. Derfor kommer her endnu en hyldest til de dejligste rubinrøde sommerbær.

Jeg biksede denne supernemme og superhurtige(!!) crumble sammen forleden aften, da vi havde besøg af min højgravide søster (som nu har overskredet sin termin og kan føde når som helst!! – Lidt spændt, kan man godt kalde mig!)  og sin kæreste, og den udgjorde et dejligt punktum på endnu en sommergrillaften med solskin, solbriller og 100 graders varme.

Crumblen er mere rustik end en normal smuldrekage, for jeg brugte mandelmel i stedet for hvedemel. Det klædte ribsene og den hvide chokolade eminent. Det er nok den bedste crumble jeg har smagt til dags dato; vil jeg bare sige.

Ribscrumble

Rustik ribscrumble5 pers.
Opskriften er fra Maja

250 g ribs
40 g sukker
40 g mandelmel
40 g sukker (igen)
1/2 tsk vanillepulver
1/2 tsk kardemomme
1 knsp salt
40 g smør
40 g hvid chokolade
40 g mandler
40 g marcipan

Fordel ribsene i et tærtefad (ca. 22 cm i diameter) og drys de første 40 g sukker udover. Bland mandelmel, sukker, vanillepulver, kardemomme og salt i en skål og smuldr smørret i. Hak chokolade og mandler og riv marcipanen groft. Start med at fordele chokoladen og marcipanen over ribsene, derefter dejen og top til sidst med de hakkede mandler. Bag crumblen i 15 min. i en 200 grader varm ovn.
Servér den lun og gerne med flødeskum, skyr eller måske endda vanilleis til.