Tag-arkiv: grød

Bircher Muesli / Overnight-oats med æble og krydderier

Bircher Muesli – eller Overnight-oats – er en evig favorit herhjemme. Jeg er generelt ret glad for grød, både i varm og kold udgave. Bevares, halvlunken havregrød, der har ventet lidt for længe, er der ikke noget ved 😉 Men en køleskabskold Bircher Muesli er altså morgenmadsforkælelse på højt plan. Her har jeg tilpasset den min efterårsbegejstring og forkælet den med sprøde æbler fra haven og varmende krydderier. Læs resten

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompot

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompotTiden flyver og jeg oplever en helt masse! Det betyder dog lidt færre indlæg her på bloggen.. Men det betyder ikke, at jeg ikke får inspiration, laver, spiser og ikke mindst lærer en hel del om mad. For det gør jeg! Og ih, hvor er det spændende 😀

Her er min morgenmad som den har set ud hele ugen – faktisk. Jep, jeg er blevet helt vild med det, og det var faktisk ved lidt af et tilfælde, at jeg fik blandet grøden her sammen. Hvor heldig har man lov at være?
Jeg havde en lækker mandelmælk stående i køleskabet, og den skulle gerne drikkes inden udløbsdato. Samtidig havde jeg fået en stor pose hjemmedyrkede æbler fra mine forældres fryser med hjem, som med det samme blev smækket i en gryde med noget vanillesukker og tryllet om til en lækker kompot.

Og I ved, hvor meget jeg elsker havregrød om morgenen. Alstå blev det til en lækker, cremet havregrød på mandelmælk toppet med hjemmelavet æblekompot på en helt almindelig hverdagsmorgen. Den smagte så godt, at jeg bliver nødt til at dele tippet – for det er nok nærmere et tip end en egentlig opskrift – med jer.

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompotCremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompotCremet mandelgrød med æblekompot, 1 pers.

1 dl havregryn
2 dl mandelmælk

Bland havregryn og mandelmælk i en skål, og kog den i mikrobølgeovnen i 1,5 minut. Tag ud og rør rundt.
Grøden kan sikkert også laves i en gryde på klassisk vis, men jeg gider ikke en gang at prøve, for det er simpelthen så nemt i mikro’en..

1 spsk æblekompot

Hæld æbler skåret i både eller store tern i en gryde med en smule sukker og en vanillestang. Lad æblerne koge ud under låg i ca. 30 min indtil konsistensen er blød og grødet. Opbevar kompotten lufttæt og i køleskabet. 

Top evt. grøden, udover kompotten, med hakkede pictasiekerner, kanel eller lakridspulver.

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompot

Oktobermums

KalleVi er allerede godt i gang med oktober, og det danske hyggevejr har vist sig fra sin fineste side. Det er blevet tid til tæpper, sutsko, te og indehygge. Det betyder også masser af simreretter, rodfrugter i ovnen, diverse grødvariationer (jeg spiser i øjeblikket udelukkende havregrød med æblemos om morgenen) og hjemmebag. Jeg fik efterårsferie i går, og jeg har planer om at bruge tid i køkkenet, men sandelig også i sofaen med en god film i fjerneren, en kop varm kakao og lidt lækkert.

Nåh ja, så var der også lige den der lejlighed, jeg skulle flytte ind i.. Jeg har haft en vanvittig travl uge, hvor ekstra arbejde, pendling mellem diverse stormagasiner, maling og slæben op til 4. sal (min kondi må efterhånden være på niveau med en marathonløbers!…) har skulle gå op i en højere enhed. Det har været et puslespil, men det er lykkedes. Jeg er godt nok ikke flyttet ind endnu (mangler lige en seng), men det bliver i løbet af denne uge. Vildt!! 😀

Havregrød med æblemosHvad har du planer om i efterårsferien? Hvis du er heldig at have sådan én.
Jeg drømmer om retter med god tid, som Boeuf Bourguignon, frikadeller med rodfrugmos, lasagne og Coq au Vin. Derudover har jeg planer om hyldebærsuppe, store mængder kanel, bagte æbler med nøddefyld, lidt peanutbutter, æbletærter i forskellige udskejelser og ikke mindst masser af græskar.

Mon jeg når det hele? Man kan hurtigt blive stresset af al den hygge, men stress er bestemt ikke velkommen i min ferie. Og dermed basta!

Kastanjefamilien

God ferie og godt efterår til jer!

Farvefin køleskabsgrød

Køleskabsgrøden, eller overnight oats, er efterhånden blevet en ret så trendy morgenmadsspise. Så jeg skulle også prøve!

Min version er havregryn og chiafrø med vanille og mælk. Havregrynene får en dejlig cremet og grødet (deraf navnet..) konsistens mens chiafrøene giver lidt at tykke på. Min vurdering er, at det er et godt og sundt alternativ til mange andre morgenmadsprodukter, og at det er en rar afveksling fra den varme havregrød eller de traditionelle havregryn med mælk (som der bestemt heller ikke er noget i vejen med!)

Køleskabsgrød

Køleskabsgrød
1 person til 3 dage
3/4 dl finvalsede havregryn
1/2 dl chiafrø
1/2 stang vanille eller alternativt 1/2 tsk vanillesukker
2 dl mælk

Yoghurt naturel
Dine yndlingstoppings f.eks. hindbær, solbær, melon, granatæble og/eller nødder

Bland havregryn, chiafrø, vanille og mælk i en lufttæt boks og stil den på køl natten over.
Om morgenen blandes 1/3 af grøden med yoghurt og frugt efter smag. Jeg mosede solbær i for den fine farve.

Kølekabsgrød2