Tag-arkiv: grill

Augustmums

Augustmums{ Grillerier på terassen i aftensolen }

Det var den måned.. Vupti og den forsvandt!
Sommeren er slut på papiret, men forhåbentligt har vi stadig nogle lune aftener til gode. Grillmad, solbrune ben, grin, fine æbler og flotte blommer på træerne, biernes summen og lange gåture. Niks, jeg har ikke fået nok af den danske sommer endnu..

Jeg er kommet godt i gang med studiet, og jeg er så småt ved at vænne mig til hverdagen igen. Den er nu slet ikke så værst 😉

Her får I mit tilbageblik på august måned.

Augustmums{ Jeg plukkede ribs i mine forældres have. Fine, søde og rubinrøde. Måske jeg skulle lave ribssaft.. }

Augustmums{ Bagte chokoladecookies med saltede mandler til kaffepausen }

Augustmums{ Nød en uges ferie i sommerhus i Skagen. Jeg har aldrig spist så meget fisk på en enkelt uge, selvom jeg nu synes, at jeg er en flittig fiskespiser }

Augustmums{ Juhhuuu, pænt nyt til det lille hjem. De (mange) sidste ting, der også liiige skal ordnes bliver færre og færre. Jeg er blevet færdig med at strikke min grå pude }

Augustmums{ Min sidste feriedag: Kronborg Slot, kaffepause, shopping, hyggetid, solskin, turister og en stor is. Ferien blev afsluttet på bedste vis }

Augustmums{ Morgenforkælede mig selv på en feriedag }

Augustmums{ Madpakkesmørringen er i gang igen. Jeg går ind i kampen om delikate madpakker med nyoptanket energi og gode intentioner }

Augustmums{ Bagte Sommerkage med røde bær og smag af solskin. Jeg tror den må tage æren for årets sommerkage – i hvert fald for mit vedkommende. Det var ikke første gang den blev bagt, og bestemt heller ikke sidste gang }

Augustmums{ Min nye gode ven er denne her kaffefyr. Jeg er blevet så voksen, at jeg nu er gået fra pulverkaffe til rigtig friskbrygget filterkaffe. Jaja, kom ikke her..! Eller jo, kom rigtig gerne – jeg byder på kaffe 😉 }

Sommerhittet nr. 2 – Pizza på grill

Pizza

Min nye yndlingssommerret: Pizza på grill!
Man kan designe den helt, som man bedst kan lide den, og det er kun fantasien – og måske samvittigheden – der sætter grænser. Min samvittighed er så småt gået på sommerferie, så jeg tror snart, at jeg kaster mig ud i at prøve de berømte dessertpizzaer. Har I hørt eller måske endda smagt sådan én? Den består af en normal pizzabund, og så bestemmer man selv toppingen. Den kan bl.a. bestå af chokolade, nødder, bær eller marcipan. Jeg er sikker på, at der findes 100 forskellige variationer.
I mit hoved lyder det stadig lidt mærkeligt.. Pizza med chokolade. Men det må komme an på en prøve 🙂

Nåhmen tilbage til sommerpizzaerne, som det her indlæg egentlig skulle handle om.
Da jeg var i sommerhus, blev der selvfølgelig også eksperimenteret med forskellige slags pizzaer. Denne gang havde vi ingen pizzasten, men en wokplade fungerede fint som substitut.

Vi lavede tre forskellige pizzaer – alle tre af denne PIZZADEJ og med denne TOMATSAUCE.

PizzaDen første var egentlig bare den gode klassiske med skinke og ost. De forskellige smage kommer rigtig til deres ret, når den er så simpel, og derfor kan det godt betale sig, at købe en god kvalitet ost og skinke, og hvis man har tid og lyst, lave det meste fra bunden selv. Man kan smage forskellen og den her smagte himmelsk!

Tricket er, ikke at være for gavmild med mængden af toppingen. Hold dig gerne til to eller tre – heraf max to “våde” – så bliver bunden mest sprød, og dét er lækkert.

Salaten ved siden af er af spidskål, melon, grape og tomater. Dejlig enkel, så pizzaerne er i fokus 😉

PizzaKartoffelpizzaen var ny for mig. Det var første gang, jeg prøvede den variation, og jeg kan godt forstå, hvorfor den er blevet så populær! Igen er den simpel – toppingen er fintskåret kartoffel, ost, rosmarin og salt og peber – men jeg er tilbøjelig til at sige “jo simplere, jo bedre”. I hvert fald i dette tilfælde.
Mums! Det var ikke sidste gang.

PizzaDen sidste pizza her var med hjemmelavet pesto (med basilikum fra drivhuset) serranoskinke og mozarella. Ovenpå puttede jeg den pikante rucola, der er en god kontrast til de andre toppings.

Jeg kan godt sige jer, at jeg var mæt bagefter, men det var det hele værd!

Håber I kunne få lidt inspiration; måske til weekendens pizza.
Hvad er jeres yndlingstoppings?

 

Sommerhus og sommerafslapning

Sommerhus

I weekenden nød jeg sommersolskin og hedebølge(!!) i sommerhus i Asserbo hos min mors onkel og tante – mine ekstra bedsteforældre.
Jeg elsker stemningen i sommerhus! Man kan ikke undgå at koble fuldstændig fra og slappe max af lige meget, hvad man laver. Jeg fik tanket energidepoterne op og er klar til en ny uge, der står på suppleringskursus i kemi.

Sommerhus collage1

Fredag aften efter arbejde tog jeg afsted og ankom til lækker sommeraftensmad og kram. Jeg var dødtræt, så jeg gik hurtigt i seng og stod veludhvilet op næste dag til fuglekvidder, solskin og  en dejlig lang weekend foran mig. Vi startede dagen ud med morgenmad i drivhuset i morgensolen og kiggede på spirende tomater, agurker, chili og fine blomster, som kan plukkes og spises om ikke længe. Bagefter gik vi en lang tur i skoven på ribs- og hindbærrov. Hindbær var der ikke mange af, men masser af fine, røde ribs.
Vi kørte til Camilla Plums bondegård og supplerede hindbærrationen med to bakker pluk-selv-hindbær. Bagefter nød vi et glas af hendes hjemmelavede hyldeblomstsaft og en is i den gamle æblelund i selskab med både vasketøj, hund og høns. På vejen tilbage smuttede vi forbi stranden, inden vi skulle hjem og lave hindbærmarmelade og pizza på grillen til aftensmad. Lørdagen blev sluttet af med en omgang yatzy og lørdagsslik. Det var den ultimative sommerdag i sommerhus!

Søndag var lige så god. Der var friskbagte boller med hjemmelavet marmelade og yoghurt med hjemmelavet granola og friskplukkede blåbær fra køkkenhaven i drivhuset. Jeg løb en hurtig løbetur i skoven, og så susede vi ellers afsted til stranden, hvor vi skyndte os at gå i vandet og blive kølet ned. Det var 38 grader i Asserbo!! Vandet var til gengæld noget så koldt! (Jeg er ikke den største vinterbader, og det her var min første gang i vandet i år) Men det var dejligt og endnu mere dejligt oppe i sandet bagefter, hvor solen bagte. Hjemme igen fik jeg en middagslur i skyggen under bøgetræet, og så var jeg ellers frisk til at bage pandekager. Mums!
Det var ikke meget aftensmad vi kunne klemme ned, men lidt grillmad blev det til, og det var slutningen på en fantastisk weekend med sommerstemning.
Nu kan jeg godt lige klare at sidde indendøre på skolebænken 5 timer hver dag de næste 4 uger.

Jeg fik en masse af vores marmelade og både basilikum og chili fra drivhuset med hjem. Jeg lægger opskrifterne på maden, jeg lavede i weekend op på bloggen løbende – I bliver ikke snydt 🙂

Har I haft en ligeså fantastisk weekend som mig med masser af sommerafslapning og sol?

Jordbær

 

Sprød pizza på grill – opskrift på pizzadej

Sprød pizza

Min far fik en pizzasten til grillen i fødselsdagsgave for nylig, og forleden aften skulle den indvies. Fredag, sommer og pizza er bare en god cocktail, så jeg havde høje forventninger. Det skulle være den helt rigtige tynde, sprøde bund med lækker skorpe, en smagsbombe af en tomatsauce og det lækreste fyld. Og det blev det!! Det var nogle af de lækreste pizzaer, jeg har fået hidtil, kun liiige slået af dem, man får, når man er på ferie i italien og sidder på hjørnet af et pizzaria og tjeneren kommer svingende med en pizza af ægte vare direkte fra stenovnen.

Sprød pizza1

Opskriften på pizzabunden får I her, og opskriften på hjemmelavet tomatsauce kan I finde her.

Sprød pizzadej
(2 store el. 3 mellem pizzaer)
150 g fuldkornsdurum
200 g tipo 00
1 tsk salt
1 nip sukker
2,5 dl vand
1 spsk olie
25 g gær

Bland alle ingredienser undtagen melet sammen først. Tilsæt derefter melet og ælt dejen smidig. Stil den til hævning i 1,5 time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i enten 2 eller 3 klumper. Rul hver klump meget tyndt ud. Smør jeres ynglingsfyld på og giv den 10 min på grillen ved indirekte varme. Pas på at dejen ikke bliver sort i bunden. Det går stærkt!
Pizzaen kan selvfølgelig også bages i ovnen efter samme princip. Sæt da ovnen på den højeste temperatur (nogle ovne kan komme op på 300 grader) eller evt. ved grillfunktion.

Sprød pizza2

Vi lavede 2 pizzaer:
Én med tomatsauce, pesto, seranoskinke, frisk mozerella og basilikum.

Sprød pizza3

Og én med tomatsauce, chorizo, chili og alm ost.

Sprød pizza4