Tag-arkiv: fisk

Lækker laksetærte med spinat

Puha! Vi kom helskindet ud på den anden side af pinseferien…
Den har godt nok været ekstra heftig med to kæmpe bolde i luften: stor fødselsdag og overtagelse af lejligheden. To projekter, der har stjålet meget energi.
Men begge dele er gået så fint. Fødselsdagen var en succes! Virkelig hyggelig dag med mange smil og kram. Og i går brugte vi helligdagen på at give den en ordentlig skalle inde i lejligheden. Vi er dog slet ikke færdige endnu, men det begynder at tage form. Læs resten

Fiskechowder med rodfrugter

FiskechowderSelvom kalenderen dikterer forår, har jeg stadig lyst til dampende varm comfortfood. Retten her er en af mine yndlings i netop den kategori. Fiskechowder med rodfrugter. Den er fyldt med smag og er samtidig sund og nærende.
Det er mellemting mellem en suppe og en gryderet, risotto og gullash. Den her ret er helt sin egen. Læs resten

Torskegryde med porrer, spinat og rejer

Torskegryde med porrer, spinat og rejerEfterårshyggen fortsætter for mit vedkommende, og i dag tager jeg i sommerhus med mine sødeste råhygge-med-te-og-tøsesnak-veninder helt indtil på søndag. Vi kickstarter julen med julekalender, julete, hjemmebag, dyner i sofaen og comfortfood i lange baner. Det er en årlig tradition, og én af dem jeg knuselsker! Læs resten

Augustmums

Augustmums{ Grillerier på terassen i aftensolen }

Det var den måned.. Vupti og den forsvandt!
Sommeren er slut på papiret, men forhåbentligt har vi stadig nogle lune aftener til gode. Grillmad, solbrune ben, grin, fine æbler og flotte blommer på træerne, biernes summen og lange gåture. Niks, jeg har ikke fået nok af den danske sommer endnu..

Jeg er kommet godt i gang med studiet, og jeg er så småt ved at vænne mig til hverdagen igen. Den er nu slet ikke så værst 😉

Her får I mit tilbageblik på august måned.

Augustmums{ Jeg plukkede ribs i mine forældres have. Fine, søde og rubinrøde. Måske jeg skulle lave ribssaft.. }

Augustmums{ Bagte chokoladecookies med saltede mandler til kaffepausen }

Augustmums{ Nød en uges ferie i sommerhus i Skagen. Jeg har aldrig spist så meget fisk på en enkelt uge, selvom jeg nu synes, at jeg er en flittig fiskespiser }

Augustmums{ Juhhuuu, pænt nyt til det lille hjem. De (mange) sidste ting, der også liiige skal ordnes bliver færre og færre. Jeg er blevet færdig med at strikke min grå pude }

Augustmums{ Min sidste feriedag: Kronborg Slot, kaffepause, shopping, hyggetid, solskin, turister og en stor is. Ferien blev afsluttet på bedste vis }

Augustmums{ Morgenforkælede mig selv på en feriedag }

Augustmums{ Madpakkesmørringen er i gang igen. Jeg går ind i kampen om delikate madpakker med nyoptanket energi og gode intentioner }

Augustmums{ Bagte Sommerkage med røde bær og smag af solskin. Jeg tror den må tage æren for årets sommerkage – i hvert fald for mit vedkommende. Det var ikke første gang den blev bagt, og bestemt heller ikke sidste gang }

Augustmums{ Min nye gode ven er denne her kaffefyr. Jeg er blevet så voksen, at jeg nu er gået fra pulverkaffe til rigtig friskbrygget filterkaffe. Jaja, kom ikke her..! Eller jo, kom rigtig gerne – jeg byder på kaffe 😉 }

Postkort fra Skagen

Postkort fra SkagenVi er hjemme igen efter en helt igennem fantastisk uge i Skagen.
Feriedasning, solskin og rar stemning.
Mågeskrig, slentreture og fine huse.
– Skagen er noget helt for sig selv.

Postkort fra Skagen{ Friskfanget fisk på havnen smager bare bedre }

Postkort fra Skagen{ Idyl og balsam for sjælen }

Postkort fra Skagen{ Råhygge i sommerhuset med strikketøj, kryds&tværs, dagbogsskrivning og snacks }

Postkort fra Skagen{ Hyggelig eftermiddag i Brøndum Hotels legendariske kaffesalon. Kaffe og (meget store) kager blev serveret for os på fornemste vis, og vi nød både omgivelser og lækkerier i fulde drag! }

Postkort fra Skagen{ Lyset, luften og himlen er noget ganske særligt på toppen }

Postkort fra Skagen{ Den sædvanlige morgentur til bageren og hente morgenbrød }

Postkort fra Skagen{ Et af de mange smukke, klassiske skagenshuse }

Postkort fra Skagen{ Den fineste solnedgang ud over Vesterhavet. Vi nød det storslåede syn fra Solnedgangsterrassen sammen med resten af Gammel Skagen }

Postkort fra Skagen{ En tur ud til grenen er (næsten) obligatorisk, når man besøger Skagen }

Postkort fra Skagen{ Strikke/kaffe-pauser var der nok af. Ikke alle bestod dog af friskbagte scones, som denne her – mmmh }

Fiskens dag

Laks og rösti

I dag er det fiskens dag. Ikke stjernetegnet fisken, nej; men kloge hoveder har dedikeret denne dag til den levende, sprællende og sundhedsstruttende vandplasker, for at sætte fokus på, at vi som befolkning bør spise mere fisk.

Tager jeg meget fejl, hvis jeg påstår at de fleste kender til kampagnen “2 gange om ugen”? Det anbefales, at vi spiser fisk to gange om ugen, fordi fisk indeholder virkelig mange fantastiske næringsstoffer, som er guld værd for os. Bl.a. D-vitamin, jod, selen og de gode omega-3 fiskeolier. Man skal dog lige have i baghovedet at mange fisk også indeholder tungmetaller, derfor skal man ikke kaste sig hæmningsløst over den sprællende godbid.
Sund kost er varieret kost.

Hvordan er jeres forhold til fisk?
Jeg må indrømme, at jeg er fan! Jeg kan lide de fleste fisk og spiser det faktisk rimelig ofte; det bliver nok faktisk til mere end to gange om ugen. Hvis det ikke er til aftensmad, hvor retter som torskegryde, fiskefrikadeller, lakselasagne, fiskechowder og salade nicoise hitter, ryger der ofte en fiskefilet, fiskefrikadelle, kippers, org!.. eller makrelguf (mmmmh) på rubberen. Nemt, sundt og lækkert!

Laks og rösti

Her er et eksempel på min frokost i går, som blev kreeret af resterne fra aftensmåltidet dagen før: Rösti af kartoffel, pastinak, gulerod og æble med en lynstegt laksefilet og lidt salat.

Har I en yndlings-fiske-ret? Eller gode tips til tilberedning af fisk? Del endelig :-))