Tag-arkiv: fest

(Forsinket…) Godt nytår!

Forsinket godt nytårGodt nytår!
Vi er allerede godt i gang med det nye år, og nytårsaften føles laaangt væk. Men faktisk er det kun en uge siden i dag. Jeg synes, at det er lidt vildt! For min skyld kunne vi godt lige snuppe en juleferie, en juleaften, nogle afslappende juledage, et brag af en nytårsaften og en 1. januar i nattøj og grimt hår igen. Hvad siger I?
Men på sin vis er det også godt at være tilbage i hverdagen og normalen. Føjda hvor har jeg bare spist meget dejlig mad og mange lækkerier 😀 Men er det ikke en uskreven regel i december? Der skal i hvert fald ikke mangle noget!
Nu kalder Frederiksberg Have jævnligt på en løbetur, og jeg nyder at forkæle mig selv lidt på sundhedsfronten.

Vi fejrede en fantastisk, farverig og fuldendt nytårsaften herhjemme i vores lejlighed. Der var ikke det, der manglede! Aftenen levede 100% op til forventningen og peakede kl. 12 med drinks, dans og grin, da rådhusklokkerne ringede det nye år ind.
Vi havde som nævnt før bestilt mad hos Meyers. Det var super lækkert, og det kan jeg bestemt anbefale.

Forsinket godt nytårNytårsbordet var holdt i mørkeblå og sølv, men med masser af glitter, confetti, bordbomber, knallerter og selvfølgelig stearinlys. Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg, at det er meget godt klaret af to fornyligt-flyttet-hjemmefra at diske op med ens service til en treretters menu. Ja, jeg klapper lige mig selv på skulderen..

Forsinket godt nytårPynten i stuen bestod af bikubebolde i sort og lyserød, guilander med glimmer-sløjfer, lyserøde og sorte balloner og masser af serpentiner.
Temaet var glitter og glam – og lidt tøset 😉

Forsinket godt nytårDronningen var også fint pyntet med balloner og glimmersløjfe i håret.
Som snack til dronningens nytårstale havde vi lavet dadler i baconsvøb, ananas i chili og melon med seranoskinke. Velkomstdrinken var bobler; men ikke champagnebobler.

Forsinket godt nytårPimm’s med brombær og hyldeblomst, sprite og blåbær. En ægte lyserød tøsedrink!

Forsinket godt nytårForretten var Jomfruhummerbisque med ristede kammuslinger, grillet vinterporre, æblepuré, friskost, crunch og urteolie.

Forsinket godt nytårTil hovedret fik vi oksemørbrad med kartoffelfondant, glaserede rødbeder, syltede aroniabær, sprøde østershatte og en cremet svampesovs. Der var så mange små elementer, at vi glemte at drysse med trøffelpulveret. Øv! Men jeg må indrømme, at det ikke manglede..

Forsinket godt nytårDesserten bestod af kraftig mørk chokoladekage med mousse af chokoladekaramel, sprøde maltflager, syltet brombær, brombærconsomé, chokoladecrunch og estragon.

Selvom det var en treretters menu, og der selvfølgelig var meget mad, sad jeg ikke tilbage med en propfyldt mave og en dårlig samvittighed. Jeg følte mig mæt og godt tilpas. Portionerne var velproportionerede.

Forsinket godt nytårKl. 12 hoppede vi (bogstavelig talt) ind i det nye år, sprang proppen på champagnen og spiste kransekage – traditionen tro. 

Herfra fortsatte festen til den lyse morgen, og vi vågnede op til en sofa-hygge-skihop-ondt-af-os-selv-dag, som dog var rigtig rar og velfortjent. Lejligheden kom også langsomt til at ligne sig selv, og nu er alt pakket væk og gemt til en anden god aften. For dem kommer der heldigvis flere af!