Tag-arkiv: fastelavn

Februarmums

Februarmums - fastelavnsbollerDet blev en sen omgang månedens mums i denne måned. Februar er fløjet afsted, og jeg kan slet ikke forstå, hvor den er blevet af! Jeg startede studie d. 2/2 og har nået at opleve mere end jeg har gjort de sidste mange måneder.. tilsammen. Det er fantastisk!

Jeg er (indtil videre) ikke i tvivl om, at jeg har valgt rigtigt. Det er præcis, hvad jeg håbede: At man kommer hele vejen rundt om maden – ikke kun som føde og næring, for at mennesket kan kunne fungere fysisk, men også maden som et måltid og dets værdier; livstil; maden som noget socialt; maden som benzin til vores celler og organisme i det hele taget; og motionen som en sundhedsfaktor oveni.
Som ekstra bonus har jeg fået de sødeste studievenner, klassekamerater og veninder. Det betyder alverden, og jeg er KUN positiv 😀

Her får I lidt af månedens mums i billeder. Det var den helt store fastelavnsbolle-måned, og den blev fejret men manér af flere omgange herhjemme.

Februarmums - københavnerlivet
Livet som studerende i indre København er farligt, når man er en kaffe- og kanelsnaskelsker!
(Og har studievenner med samme svagheder..)

Februarmums - restefrokost
Restefrokost efter løbetur på 7 km (ja, den skulle med, for jeg er MEGA stolt 😉 ) Stegt kylling i kokosmælk med ris og tilbehør / ristaffel-ish.

Februarmums - kvalitetstidKvalitetstid en fredag aften:
Prinser og prinsesser, en kæmpe slikskål, varm te, de her fastelavnsboller, dyner og en sød roommate. Det er opskriften på en aften af den bedste slags!

Februarmums - kærlighedscocktail
Kærlighedscocktail Valentines dag.

Februarmums - fastelavnsbollerFastelavnsboller med remonce og chokolade – mmmmh!

Februarmums - studielivet
StudieLIVET! En latte og søde studiepiger gør læsning meget sjovere.

Februarmums - fødselsdagMin mors fødselsdag blev fejret på bedste vis: Stor brunch på Restaurant Kongemosen, søde venner, dejlig familie, flotte gaver, grin og masser af smil, gåtur i det smukkeste solskinsvejr (selvfølgelig skinnede solen lige denne dag), hentemad, spilleaften og råhygge. En fødselsdag præcis efter vores bog.

Pandekagedag – en hyldest!

Pandekagedag - en hyldest!“Hov, var der nogen der sagde pandekager??”
Jeg kan ikke tænke på pandekager uden med det samme at tænke Rasmus Klump. Jeg elskede den serie som lille (eller det gør jeg egentlig stadig), og Skægs citat er ofte blevet brugt hjemme hos mig. Gode gamle..!

Idag er det pandekagedag! En hel dag, hvor man kan få lov at spise pandekager i alverdens former og farver.. eller bare forskellige smagsvarianter 😉 Jeg hylder gerne den flade lækkerbisken! Næsten ligesom Rasmus Klump.

Pandekagedagen har oprindeligt noget med kristendom og faste at gøre. Man skulle opbruge alle de “ulovlige” ingredienser i køkkenet, og så lavede man pandekager til at skyde fasten i gang. Jeg laver gerne pandekager, men jeg springer altså fasten over. Det er ikke noget for mig..

Hvilke pandekager kan I bedst lide?
Jeg tror min favoritpandekage er den helt klassiske dessertpandekage med noget så simpelt som sukker eller marmelade på. Den ligger dog i skarp konkurrence med alle de andre søde pandekager, man kan lave: Bananpandekager, amerikanske pandekager, crêpes osv.

Jeg er også vild med pandekagerne i det salte køkken, men de søde og de salte pandekager kan slet ikke sammenlignes, efter min mening.
Mmmmh: Tortillas, hjemmelavede majspandekager, æggepandekage, laksewrap….

Her får I mine opskrifter på pandekager:

Og lidt billedeinspiration til andre nemme pandekager:

Pandekagedag - en hyldest!
På café i London i juni måned. I baggrunden pandekager med røget laks, creme fraiche og purløg. Forrest amerikanske pandekager med blåbærkompot og clotted cream.

Pandekagedag - en hyldest!Skift bananen i bananpandekagerne ud med græskarpuré, og du får de her lækre, svampede græskarpandekager. Mums!

Pandekagedag - en hyldest!Bananpandekager med æblebåde. Læg tyndtskårede æblebåde ovenpå den våde dej på panden. Vend pandekagerne, og lad æblerne tage lidt farve. Et simpelt men lækkert twist.

Pandekagedag - en hyldest!Eller kast dig ud i en crêpe sucrée med salted caramel, varm chokoladesauce og en kugle vanilleis. Denne her har jeg ikke selv stået for (respekt, hvis du kaster dig ud i det! Jeg kommer gerne til smagsprøve 😉 ) Jeg fik serveret den på en café i intet mindre end Paris i foråret. Nøj, hvor den smagte godt!

Pandekagedag - en hyldest!Madpandekagerne skal I ikke snydes for. Her har jeg bagt en fuldkornspandekage på grahamsmel, æg, mælk, salt og olie og fyldt den med køleskabets godter. Perfekt til oprydning af køleskabets hylder.

Hav en rigtig skøn pandekagedag – må du spise masser af pandekager dagen lang!

Gammeldags fastelavnsboller med nougat og creme

Fastelavnsboller med nougat og cremePå søndag er det fastelavn, og for mig er dén dag lig med fastelavnsboller. Det der med at slå katten af tønden, klæde sig ud og vifte med fastelavnsris, det er jeg nok blevet lidt for gammel til. Men fastelavnsbollerne derimod: Dem bliver man ALDRIG for gammel til!

I år har jeg for første gang – på forskud – prøvesmagt forskellige købe-fastelavsboller (kun fra anerkendte bagere vel at mærke. Herunder indgår ikke Føtex-bageren, fryseboksens boller i Kvickly og andre falske fastelavnsboller..) De har alle smagt fortrindeligt, men intet slår en hjemmebagt fastelavnsbolle. En hjemmebagt bolle i det hele taget.

Jeg vil hellere bage egne boller med fyld, end jeg vil købe wienerbrødsfastelavsboller (I ved, dem der smuldrer i flager, når man tager en bid), men det er jo en smagssag.
Hvilke fastelavnsboller kan I bedst lide?

Fastelavnsboller med nougat og cremeHer får I i hvert fald min yndlingsopskrift, som jeg vender tilbage til år efter år.
Opskriften er fra Varm på brød, Lun på boller af Rikke Holm

Fastelavnsboller med nougat og creme, ca. 24 stk.

Bollerne:
500 g hvedemel
50 g gær
2 dl mælk
150 g blødt smør
2 æg
50 g sukker
1 tsk salt
1 æg til pensling

Creme:
1 spsk maizena udrørt i vand
1 tsk vanillesukker
1 æg
2 1/2 dl mælk

Nougat
Evt. syltetøj

Rør maizena ud i vandet, og tilsæt vanillesukker og æg. Bring mælken i kog i en gryde, hæld mælken over æggeblandingen, og hæld hele balladen tilbage i gryden. Bring cremen i kog og lad den derefter køle af. Det gør ikke noget, at cremen stadig er lidt lun, når den smøres på bollerne. 

Rør gæren ud i den lune mælk og tilsæt resten af dejens ingredienser. Ælt dejen godt og lad den herefter hæve 30 min. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud i en halv cm tykkelse. Skær dejen i firkanter af 8×8 cm (ca. 24 stk). Læg en skive nougat på hver firkant, og top med cremen. Fold hjørnerne ind og tryk dem omhyggeligt sammen, så der ikke er nogle revner. (Ellers vil al det lækre fyld ende på bagepladen i stedet for inde i bollen) Læg bollerne med samlingen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir.
Lad dem efterhæve 30 min.
Pensl bollerne med ægget og bag dem i en almindelig ovn ved 210 grader i 12 min indtil de er let gyldne.

Afkøl bollerne på en rist og pynt dem herefter med glasur, slik, frugt, flødeskum eller … Det er fantasien, der sætter grænser, og til fastelavn skal det være ekstra festligt!

Fastelavnsboller med nougat og cremeFastelavnsboller med nougat og cremeTip: Hvis man ønsker en “åben” bolle med syltetøj eller creme synligt, forståes, laves en fordybning (gerne med et lille hul i dejen) i bollen, efter den er blevet sat med lukningen nedad på bagepladen og har efterhævet. Hullet kan fyldes med syltetøj eller creme inden de bages. Hvis man fylder hullet med nougat eller chokolade, skal det gøres umiddelbart efter bagningen, da det ellers vil brænde på.

Glædelig fastelavn!