Tag-arkiv: cremet

Cremet havregrød med banan

Cremet havregrød med bananKulden og mørket har langsomt sneget sig ind på os, og nu er morgenerne efterhånden virkelig mørke og kolde. Derfor har jeg skudt havregrødssæsonen i gang igen. Havregrynene med mælk har fået en varm overhaling.
Bløde futter, striktrøje, tændte stearinlys og så en lun havregrød – det er sådan, jeg starter de tidlige timer i øjeblikket. Læs resten

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompot

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompotTiden flyver og jeg oplever en helt masse! Det betyder dog lidt færre indlæg her på bloggen.. Men det betyder ikke, at jeg ikke får inspiration, laver, spiser og ikke mindst lærer en hel del om mad. For det gør jeg! Og ih, hvor er det spændende 😀

Her er min morgenmad som den har set ud hele ugen – faktisk. Jep, jeg er blevet helt vild med det, og det var faktisk ved lidt af et tilfælde, at jeg fik blandet grøden her sammen. Hvor heldig har man lov at være?
Jeg havde en lækker mandelmælk stående i køleskabet, og den skulle gerne drikkes inden udløbsdato. Samtidig havde jeg fået en stor pose hjemmedyrkede æbler fra mine forældres fryser med hjem, som med det samme blev smækket i en gryde med noget vanillesukker og tryllet om til en lækker kompot.

Og I ved, hvor meget jeg elsker havregrød om morgenen. Alstå blev det til en lækker, cremet havregrød på mandelmælk toppet med hjemmelavet æblekompot på en helt almindelig hverdagsmorgen. Den smagte så godt, at jeg bliver nødt til at dele tippet – for det er nok nærmere et tip end en egentlig opskrift – med jer.

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompotCremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompotCremet mandelgrød med æblekompot, 1 pers.

1 dl havregryn
2 dl mandelmælk

Bland havregryn og mandelmælk i en skål, og kog den i mikrobølgeovnen i 1,5 minut. Tag ud og rør rundt.
Grøden kan sikkert også laves i en gryde på klassisk vis, men jeg gider ikke en gang at prøve, for det er simpelthen så nemt i mikro’en..

1 spsk æblekompot

Hæld æbler skåret i både eller store tern i en gryde med en smule sukker og en vanillestang. Lad æblerne koge ud under låg i ca. 30 min indtil konsistensen er blød og grødet. Opbevar kompotten lufttæt og i køleskabet. 

Top evt. grøden, udover kompotten, med hakkede pictasiekerner, kanel eller lakridspulver.

Cremet mandelgrød med hjemmelavet æblekompot