Tag-arkiv: cookies

De ultimative Triple Chocolate Cookies

Det er ved at være længe siden, at bloggen har set skyggen af en opskrift. 2 måneder uden køkken, en flytning, en miniferie og nyopstartet studie kan mærkes, og som så ofte, er det mest gået ud over det sjove – heriblandt bloggen… Læs resten

Augustmums

Augustmums{ Grillerier på terassen i aftensolen }

Det var den måned.. Vupti og den forsvandt!
Sommeren er slut på papiret, men forhåbentligt har vi stadig nogle lune aftener til gode. Grillmad, solbrune ben, grin, fine æbler og flotte blommer på træerne, biernes summen og lange gåture. Niks, jeg har ikke fået nok af den danske sommer endnu..

Jeg er kommet godt i gang med studiet, og jeg er så småt ved at vænne mig til hverdagen igen. Den er nu slet ikke så værst 😉

Her får I mit tilbageblik på august måned.

Augustmums{ Jeg plukkede ribs i mine forældres have. Fine, søde og rubinrøde. Måske jeg skulle lave ribssaft.. }

Augustmums{ Bagte chokoladecookies med saltede mandler til kaffepausen }

Augustmums{ Nød en uges ferie i sommerhus i Skagen. Jeg har aldrig spist så meget fisk på en enkelt uge, selvom jeg nu synes, at jeg er en flittig fiskespiser }

Augustmums{ Juhhuuu, pænt nyt til det lille hjem. De (mange) sidste ting, der også liiige skal ordnes bliver færre og færre. Jeg er blevet færdig med at strikke min grå pude }

Augustmums{ Min sidste feriedag: Kronborg Slot, kaffepause, shopping, hyggetid, solskin, turister og en stor is. Ferien blev afsluttet på bedste vis }

Augustmums{ Morgenforkælede mig selv på en feriedag }

Augustmums{ Madpakkesmørringen er i gang igen. Jeg går ind i kampen om delikate madpakker med nyoptanket energi og gode intentioner }

Augustmums{ Bagte Sommerkage med røde bær og smag af solskin. Jeg tror den må tage æren for årets sommerkage – i hvert fald for mit vedkommende. Det var ikke første gang den blev bagt, og bestemt heller ikke sidste gang }

Augustmums{ Min nye gode ven er denne her kaffefyr. Jeg er blevet så voksen, at jeg nu er gået fra pulverkaffe til rigtig friskbrygget filterkaffe. Jaja, kom ikke her..! Eller jo, kom rigtig gerne – jeg byder på kaffe 😉 }

Cookies med chokolade og saltede mandler

Cookies med chokolade og saltede mandlerDagen før vi kørte til Skagen, havde jeg bagt cookies. Sprøde udenpå, chewy indeni. Klassiske chokoladecookies med et twist af saltede mandler – mmmh!
I kender mig og mit forhold til det salte i det søde. Og saltede mandler… No words needed 😉

De var perfekte til kaffepausen på den lange køretur. Sikkert til hvilken som helst kaffepause. Iskaffepause i sommervarmen?
Jeg er altid klar på en kaffepause – især hvis de her cookies følger med.

Opskriften er nem og ligetil. De saltede mandler kan man enten købe sig til eller lave selv. Opskriften på de saltede mandler er her og opskriften på cookies’ne er nedenfor.

Cookies med chokolade og saltede mandler
Cookies med chokolade og saltede mandlerCookies med chokolade og saltede mandler, 20 stk.

150g smør, stuetemperet
250g rørsukker
75g muscovadosukker
2 æg, stuetempereret
1/2 tsk salt
300g hvedemel
150g mørk chokolade
75g saltede mandler

Pisk det bløde smør med de to slags sukker indtil det lysner – gerne 5 min. Pisk æggene i ét ad gangen. Hak chokoladen og de saltede mandler groft. Tilsæt det i dejen sammen med salt og hvedemel. Bland hurtigt dejen homogen med en dejskraber.
Sæt dejklatter med to skeer på en bageplade beklædt med bagepapir med god afstand. Cookies’ne flyder meget ud. Bag dem ved 200 grader i 10 min. indtil de får en gylden farve i kanterne.
Lad først cookies’ne køle af på bagepladen. Flyt dem over på en rist efter 10 min. og lad dem køle helt af. Opbevar dem herefter i en kagedåse eller anden lufttæt beholder.

Cookies med chokolade og saltede mandler

Solskinscookies med rabarber og chokolade

Rabarbercookies

Se lige her! Jeg har bagt rabarbercookies med chokolade til forkælelse i en af havens solskinspletter. De smager af sol og sommer og er perfekte i selskab med en is-latte og solbriller. Ren sommernydelse!

Rabarbercookies2

Opskrift er fundet på Twin-Foods blog.
Kagerne bliver bløde, hvis de lægges i en kagedåse eller lignende. De skal helst spises med det samme eller bare overdækkes.