Tag-arkiv: chokoladekage

Julimums

Julimums
{ Sommersol og Atlanterhavet }

Sommeren flyver afsted, og jeg stornyder den i fulde drag! Især i de her dage, hvor solen skinner. Det gør lige sommeren en tand bedre.

Snart tager jeg i sommerhus i Skagen med mine forældre. Vi skal slentre i de gamle, fine gader, nyde vandet ved stranden, slikke sol i haven, spise is på havnen, købe friskfanget fisk, spille spil og nyde, at det eneste vi skal er at hygge os. Jeg GLÆDER mig!

Her får I lidt af det gode fra sidste måned. Den stod bl.a. på dejlig venindeferie i Spanien, turistture i København, selvforkælelse og arbejde.

Se sidste års julimums her.

Julimums
{ Brunchbord med dansk brød-luksus efter ferien }

Julimums
{ Himlen malet i de smukkeste farver. Solopang i Spanien }

Julimums{ På en regnvejrssøndag var det her det eneste rigtige: Kager fra Brødflov, kaffe og venindehygge i sofaen }

Louises chokoladekage med pistaciefrosting{ Jeg spiste lækker chokoladekage og delte opskriften med jer }

Julimums{ Jeg nød en stille fridags-fredags-morgen i min nye ynglinsdeli på Frederiksberg: Brødflov. Den hyggeligste atmosfære, byens bedste brød OG byens bedste kanelsnegl }

Louises chokoladekage med pistaciefrosting

Louises chokoladekage med pistaciefrostingDen allerbedste chokoladekage efter min mening. Let men fyldt med smag af det, jeg bedst kan lide. Og det bliver bestemt ikke dårligere med en delikat pistaciefrosting på toppen. Mmmmmh!

Kagen er ekstra god på en regnvejrstorsdag, eller en regnvejrslørdag, eller måske bare en hvilken som helst regnvejrsdag. Og dem har vi jo masser af i øjeblikket (hmpf).
Men man må få det bedste ud af det, så hop i køkkenet og biks denne her lækkerbisken sammen. Bagefter kan den stornydes i sofaen med et varmt tæppe, regndråber på ruden og godt selskab inde i varmen.

God fornøjelse!
Louises chokoladekage med pistaciefrostingLouises chokoladekage, 8 pers.

400 g hvedemel
100 g kakao
1 tsk natron
350 g sukker
1/2 l appelsinjuice
4 æg
200 g smeltet smør
250 g mørk chokolade

Bland alle de tørre ingredienser, undtagen chokoladen, i en lille skål, og pisk de våde ingredienser sammen i en stor skål. Si den tørre blanding ned i den våde blanding og pisk det hele sammen. Hak chokoladen groft og vend det i dejen med en dejskraber.
Hæld kagedejen i en rund springform (24 cm i diameter) og bag kagen i ovnen ved 175 grader i 60 min. Læg eventuelt et stykke sølvpapir over, hvis kagen får for meget farve på toppen.
Lad kagen køle af på en rist, inden den tages ud af formen.

Herfra kan den pyntes som man lyster; f.eks. med glasur, drys af flormelis eller bare nydes helt som den er. Jeg valgte at toppe den med pistaciefrosting denne gang.

Pistaciefrosting
100 g smør, stuetempereret
1 dl pistaciemarmelade
6 spsk flormelis

Pisk smørret luftigt og tilsæt pistaciemarmeladen. Tilsæt flormelisen 1 spsk ad gangen, mens der piskes, indtil den ønskede konsistens opnåes. Pynt kagen, når den er afkølet.

Louises chokoladekage med pistaciefrosting

 

 

Prinsessens saftige chokoladekage

Prinsessens saftige chokoladekage

Det kan vist ikke være gået nogen forbi næsen, at jeg for 5 uger siden blev moster igen-igen. Den lille prinsesse skal hedde Frida, og den stolte moster har selvfølgelig allerede dedikeret en mundvandsdrivende kage til hende.

Forleden bagte jeg chokoladekage med en hemmelig ingrediens! Okay, så hemmelig er den heller ikke, for jeg vil egentlig gerne dele tricket med jer: RØDBEDE! Vi kender allesammen godt den der mooshy, luftige og fuldstændig fantastiske konsistens i en gulerodskage, som kan holde sig frisk og saftig i flere dage. Det samme med squashkage. Så ja.. hvorfor ikke også med rødbede?

Rødbeden bliver camoufleret af kakaoen, og der var ingen med gaflen i kagen, der opdagede noget “usædvanligt”. Derfor hemmelig ingrediens 😉

Prinsessens saftige chokoladekage

Prinsessens saftige chokoladekage, 8-10 pers.

225 g rødbede
dl smagsneutral olie (jeg brugte rapsolie)
200 g sukker
2 æg
250 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 tsk natron
3 spsk kakao
2 dl kærnemælk
125 g mørk chokolade

Riv rødbeden fint (husk handsker). Pisk olie og sukker til en lys luftig masse, tilsæt æggene og pisk grundigt. Vend rødbede, mel, bagepulver, natron, kakao og kærnemælk i dejen. Smør to forme á 20 cm diameter med smør og drys mel i. Sørg for, at al smørret er dækket af et tyndt lag mel. Bank overskydende mel ud af formen. Bag de to kager – én ad gangen – i 45 min ved 185 grader.

Jeg havde anrettet kagen i lag og pyntet med en cream cheese frosting.

Cream cheese frosting
350 g flormelis
75 g blødt smør
200 g cream cheese (ikke light)

Pisk først flormelis og smør luftigt, tilsæt derefter cream cheese og pisk i yderligere 3-5 min. 

Prinsessens saftige chokoladekage

Prinsessens saftige chokoladekage

Hvis du vil pynte kagen ligesom mig, skal den afkølede kage flækkes i to, så der er fire kager. Læg skiftevis et lag kage og et lag frosting. På toppen lægges et tyndt lag frosting for at fæstne krummer og opnå en fin baggrund. Pynt med roser lavet med en stjernetyl i en spiral, der starter indefra.

Voilá – piece of cake (høhøh)

Chokoladefiduskage med maltesers®

Chokoladefidus

Jeg nyder forårets sidste miniferie! Vejret er godt nok lidt utilregneligt, men når det øser ned udenfor, kan man da lige så godt gå i køkkenet 😉
Jeg havde sat mig for at få brugt nogle af alle de maltesers®, som vi ellers ikke får spist.
Oppe i mit hovede lød chokoladekage med maltesers® og skumfiduser ikke som nogen dårlig kombi, tværtimod. Jeg kastede mig ud i forsøget, og det blev en ganske lækker og aldrig-før-set-kage.
Skumfiduserne er blevet lidt seje og bidrager med det karamelagtige i kagen. Maltesers®’ne giver det crunchy til den dejligt luftige kage. Den er perfekt til eftermiddags-hygge-kaffen i sofaen!

God miniferie til jer!

Chokoladefidus1

Chokoladefidus2

Chokoladefiduskage
8 pers.

2 æg
200 g sukker
125 g smør
125 g hvedemel
1 tsk bagepulver
3 spsk kakao
2 tsk vanillesukker
150 g maltesers®
70 g skumfiduser, mini eller store, der er klippet i mindre stykker

Pisk æg og sukker luftigt. Bland mel med bagepulver, kakao og vanillesukker og pisk det i æggeblandingen sammen med det smeltede smør. Vend maltesers® og skumfiduser i dejen og hæld den i en bradepande (20 x 25 cm) beklædt med bagepapir. Bag kagen i 30 min på 175°C. Afkøl kagen i formen.
Bør nydes i godt selskab i sofaen.