Det er gråvejr, det er onsdag og det er sommer. Derfor deler jeg i dagens anledning opskriften på de her børnevenlige cookies med m&m’s. Den eneste gode aktivitet (ej okay, det passer ikke helt – der er rigtig meget hyggeligt at lave, når vejrguderne dikterer inde-vejr – men I ved…) er at trække i forklædet og bage noget lækkert. Og så er de her sprøde, chewey cookies altså dælme et godt bud. Læs resten
Tag-arkiv: chokolade
Bananmuffins – i en sundere version
De her muffins er altså vanedannende gode! Så har jeg advaret jer. De er væk, før man har set sig om… Men de er faktisk slet ikke så usunde, som man skulle tro. Jeg har sneget sundere alternativer til de klassiske kage-ingrendienser i dejen, så man snildt kan snuppe to muffins uden dårlig samvittighed 😉 Læs resten
♡ 24. Chokolademedaljer med mandelkrokant ♡
Så nåede vi Julekalenderes sidste låge, og bag den gemmer sig Chokolademedaljer med mandelkrokant. Nemme at lave, men uimodståeligt delikate at spise.
Jeg har ikke skrevet mængder i opskriften, for det giver lidt sig selv, hvor mange man får lavet. Og man kan helt selv bestemme, hvor meget fyld, man vil drysse på. Læs resten
♡ 23. Chokoladekonfekt med nougat ♡
Det er dagen før dagen, og i dag får I opskriften på sidste-øjebliks-konfekt. Chokoladekonfekt med nougat. Selvom det er det letteste i verden at lave, er det nu en gang min yndlingskonfekt. Den SKAL på kaffebordet hvert eneste år juleaften. Den slår nemlig aldrig fejl. Læs resten
♡ 17. Marcipansmåkager med chokolade ♡
Bag dagens låge dukker mine yndlingssmåkager frem! Marcipansmåkager med chokolade. De er egentlig ikke specielt julede, men for mig symboliserer de alligevel julehygge og hjertevarme, for i min familie er det ikke rigtig jul, hvis marcipansmåkagerne med chokolade ikke er at finde i småkagedåserne. Det er min families egen julesmåkage. Læs resten
♡ 4. Karamelhjerter ♡
I Julekalenderen i dag får I en lille reminder om en klassisk julegodte med et tvist.
Husker I disse fine karamelhjerter? De er fra sidste år, men bestemt et godt bud til julekonfekten: Læs resten
Mazarinkage med røde sommerbær
Denne mazarinkage her smager bare af sommer og sol. Og selvom jeg nu er startet i skole, og sommerferien er forbi, betyder det (heldigvis) ikke, at sommeren er forbi endnu. Skal vi ikke satse på, at den fortsætter langt ind i september, når den nu var så lang tid om rigtigt at komme i gang. Sommeren altså.
Måske denne kage kunne bages til en picnictur i weekenden? Eller som dessert efter lækker grillmad? Måske kollegaerne skulle forkæles med fredagskage? Jeg har mange gode idéer 😀 Lad mig bare sige: Bag denne her kage! Den er super enkel at lave men smager helt igennem fantastisk. Sommerens røde bær og masser af chokoladestykker i en dejlig svampet mazarinkage. Mums!
Jeg bagte kagen i weekenden til søde venner og sommerhygge i haven. Der blev kagesmovset og kaffeslupret i massevis. Solskin, grin, god kaffe og så denne her kage – ja, så bliver det ikke meget skønnere!
Mazarinkage med sommerbær, 8-10 pers.
250g marcipan
250g sukker
250g smør, stuetemperatur
5 æg
100g hvedemel
200g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
400g blandede røde bær (jeg brugte jordbær, ribs og rabarber)
75g hvedemel
Bland marcipan og sukker sammen – det gøres nemmest ved brug af hænderne. Når al marcipanen har optaget sukkeret, tilsættes det tempererede smør. Nu kan elpiskeren nemmere bruges. Tilsæt derefter æggene ét ad gangen og pisk godt indimellem.
Hak chokoladen groft. Vend forsigtigt 100g mel og den hakkede chokolade i dejen. Hæld bærrene i en skål sammen med 75g mel. Sørg for at alle bærrene er dækket af lidt mel. Vend også bærrene i dejen.
Hæld dejen i en smurt springform på 24 cm og bag kagen i ovnen ved 175 grader varmluft i 50 min. Hvis overfladen begynder at blive for mørk, kan der med fordel lægges et stykke staniol over kagen. Tjek med en tandstikker, at kagen er gennembagt.
Lad kagen køle af i formen.
Server den færdige kage lun eller helt afkølet med creme fraiche, flødeskum eller vanilleis til.
Tip:
Bag evt. to eller tre muffins ved siden af som smagsprøve eller anden forkælelse. Jeg garanterer dig, det er et hit 😉
Muffins’ne skal bare have 30 min. ved samme temperatur.
Cookies med chokolade og saltede mandler
Dagen før vi kørte til Skagen, havde jeg bagt cookies. Sprøde udenpå, chewy indeni. Klassiske chokoladecookies med et twist af saltede mandler – mmmh!
I kender mig og mit forhold til det salte i det søde. Og saltede mandler… No words needed 😉
De var perfekte til kaffepausen på den lange køretur. Sikkert til hvilken som helst kaffepause. Iskaffepause i sommervarmen?
Jeg er altid klar på en kaffepause – især hvis de her cookies følger med.
Opskriften er nem og ligetil. De saltede mandler kan man enten købe sig til eller lave selv. Opskriften på de saltede mandler er her og opskriften på cookies’ne er nedenfor.
Cookies med chokolade og saltede mandler, 20 stk.
150g smør, stuetemperet
250g rørsukker
75g muscovadosukker
2 æg, stuetempereret
1/2 tsk salt
300g hvedemel
150g mørk chokolade
75g saltede mandler
Pisk det bløde smør med de to slags sukker indtil det lysner – gerne 5 min. Pisk æggene i ét ad gangen. Hak chokoladen og de saltede mandler groft. Tilsæt det i dejen sammen med salt og hvedemel. Bland hurtigt dejen homogen med en dejskraber.
Sæt dejklatter med to skeer på en bageplade beklædt med bagepapir med god afstand. Cookies’ne flyder meget ud. Bag dem ved 200 grader i 10 min. indtil de får en gylden farve i kanterne.
Lad først cookies’ne køle af på bagepladen. Flyt dem over på en rist efter 10 min. og lad dem køle helt af. Opbevar dem herefter i en kagedåse eller anden lufttæt beholder.
Louises chokoladekage med pistaciefrosting
Den allerbedste chokoladekage efter min mening. Let men fyldt med smag af det, jeg bedst kan lide. Og det bliver bestemt ikke dårligere med en delikat pistaciefrosting på toppen. Mmmmmh!
Kagen er ekstra god på en regnvejrstorsdag, eller en regnvejrslørdag, eller måske bare en hvilken som helst regnvejrsdag. Og dem har vi jo masser af i øjeblikket (hmpf).
Men man må få det bedste ud af det, så hop i køkkenet og biks denne her lækkerbisken sammen. Bagefter kan den stornydes i sofaen med et varmt tæppe, regndråber på ruden og godt selskab inde i varmen.
God fornøjelse!
Louises chokoladekage, 8 pers.
400 g hvedemel
100 g kakao
1 tsk natron
350 g sukker
1/2 l appelsinjuice
4 æg
200 g smeltet smør
250 g mørk chokolade
Bland alle de tørre ingredienser, undtagen chokoladen, i en lille skål, og pisk de våde ingredienser sammen i en stor skål. Si den tørre blanding ned i den våde blanding og pisk det hele sammen. Hak chokoladen groft og vend det i dejen med en dejskraber.
Hæld kagedejen i en rund springform (24 cm i diameter) og bag kagen i ovnen ved 175 grader i 60 min. Læg eventuelt et stykke sølvpapir over, hvis kagen får for meget farve på toppen.
Lad kagen køle af på en rist, inden den tages ud af formen.
Herfra kan den pyntes som man lyster; f.eks. med glasur, drys af flormelis eller bare nydes helt som den er. Jeg valgte at toppe den med pistaciefrosting denne gang.
Pistaciefrosting
100 g smør, stuetempereret
1 dl pistaciemarmelade
6 spsk flormelis
Pisk smørret luftigt og tilsæt pistaciemarmeladen. Tilsæt flormelisen 1 spsk ad gangen, mens der piskes, indtil den ønskede konsistens opnåes. Pynt kagen, når den er afkølet.
Rocky Roads – chokoladebrud
Jeg sidder pt med eksamen til op over begge ører og ønsker mig frem til fredag eftermiddag, for dér har jeg SOMMERFERIE!! Hurraa!
Men indtil da forsøder jeg læsetiden – bogstaveligt talt – med de her bløde, seje, knasende, smeltende, fine, virkelig lækre Rocky Roads. Eller chokoladebrud på godt dansk.
Da jeg stod i køkkenet og eksperimenterede med de her godbidder, gik det op for mig, at det kun er fantasien (og samvittigheden.. for nogle), der sætter grænser. Alle de gode lækkerier fyldes i yndlingschokoladen. What’s not to like? 😀
Min fantasi rakte til tre forskellige varianter:
* Én med hvid chokolade, skumfiduser, lys chokolade-stykker, Oreostykker og lakridsdrys.
* Én med hvid chokolade, skumfiduser, peanutbutter cups og frysetørrede brombær.
* Én med mørk chokolade, skumfiduser, mandler, peanutbutter cups OG Oreostykker.
Guideline til fyldet.
Der skal være præsenteret mindst et af element fra hver:
* Det seje og søde (skumfiduser)
* Det sprøde (mandler/bolsjer/kiks)
* Det friske (frysetørrede bær/mandler/citronskal)
* Og selvfølgelig yndlingschokoladen.
Smelt chokoladen, bland ingredienserne i, og hæld det i en firkantet beholder foret med bagepapir. Top evt. med en/nogle af ingredienserne. Lad chokoladen størkne på køl og skær det ud i passende bidder.
Bruddene kan opbevares i en luftæt boks på køl i 2 ugers tid – hvis de mod forventning skulle holde så længe..! 😉