Tag-arkiv: brunch

Kærlighedshorn med nougat

Kærlighedshorn med nougatGodt nok er forårets rare miniferier snart overstået, men der er lige en enkelt tilbage – juhuu. Man kan dog stadig forkæle sig selv og familien med lækkerier på søndagsmorgenbordet eller et til luksus-kaffepausen. De her kærlighedshorn (aka. kærnemælkshorn) med nougat er i hvert fald et godt bud på forkælelse til den søde tand. Måske som en velfortjent pause i ukrudtslugningen? Eller rengøringen? Der er masser af gode undskyldninger.

Kærlighedshorn med nougatOpskriften er egentlig en gammel fra bloggen; jeg har bare skiftet fyldet ud med skiver af nougat.
Man kan fylde dem med lige, hvad man har lyst til. Rabarber ville være et hit på denne årstid.

* Husk at dejen kan laves aftenen forinden. Det gør det en del nemmere til morgenbordet.

* Hornene kan også fryses ubagte ned. De kan tages op og bages direkte fra frost. Sæt hornene i den kolde ovn og varm den til 175 grader. Giv dem 20 min, indtil de er let gyldne.

Kærlighedshorn med nougat

Januarmums

Januarmums detoxDetox-kuren fik en skæv start.
Grøntsagssmoothie med avokado, agurk, chili, citron, basilikum og vand.
Føj for den lede…

Januar har stået på lidt af hvert herhjemme. Lidt decembertømmermænd er blevet plejet, hverdagen er startet igen, de få minutter(!!) af solens stråler er blevet nydt, de første fastelavnsboller har skudt sæsonen i gang, og for mit vedkommende, er sommerfuglene i maven begyndt at flakse. Jeg starter uddannelse lige om lidt!! Nærmere bestemt Ernæring og Sundhed på metropol d. 2/2.
Jeg er klar med studiebøger, nyt penalhus og lysten til at lære. Det er lige før håret også er sat.. Det må gerne bare blive d. 2. februar NU. Men på den anden side nyder jeg lige den der fornemmelse af frihed, ingen dårlig samvittighed og masser af fritid lidt endnu. Jeg er dog villig til at give slip på den 😉

Januar blev startet ud med masser af gode intentioner. Mette og jeg fandt på, at vi skulle prøve en detox-kur. En detox-kur varer alt fra en enkelt dag til en hel uge, og jeg har fornemmelsen, at man selv kan bestemme sværhedsgraden af kuren.
Vi kastede os ud i en tre-dages kur, hvor vi holdt os fra alle kornprodukter (hvede, rug, havre mm.), alle animalske produkter (kød, mælk, æg mm.) og raffineret sukker (kage, slik, chokolade mm.) Idéen er, at kroppen selv skal rense ud ved ikke at få tilført de “urene” stoffer. Til gengæld skulle vi spise masser af frugt, grønt og sunde olier i form af nødder og kerner.

Hvordan gik det så?
Tjoo, det gik efter planen. Vi holdt os til de accepterede produkter, men det var godt nok ikke nogen fornøjelse! På trods af vores sunde måltider, følte jeg mig slet ikke sund. Jeg følte mig oppustet, men med et hul i maven. Jeg småsnackede nødder, rosiner, tranebær og æbler hele tiden, fordi jeg tit følte mig sulten. Samtidig sov jeg rigtig dårligt om natten. Jeg vågnede omkring kl. 4 og kunne ikke finde ro resten af natten. Jeg tror i bund og grund, at det var fordi jeg var skrupsulten.
Forbudet mod korn fik mig til at drømme om brød i massevis, når jeg endelig sov. At nogen havde spist mit brød, at jeg havde glemt at servere brødet på arbejde, eller at jeg på en eller anden måde var blevet snydt for min ration. Egentlig tror jeg sagtens, at jeg ville kunne undvære brød i et par dage, det skal bare ikke formuleres som et forbud, det virker næsten modsat for mig. Ligesom den med elefanten: “Du må ikke tænke på en elefant.” Hvad tænker du på nu?…
Jeps, en elefant selvfølgelig 😉

Nå, men det var mine tanker om detox-kuren. Det virkede ikke for mig. Jeg er af overbevisningen: Alt med måde. Det er jeg sikker på er den bedste “kur”.
Har I haft gode/dårlige erfaringer med detox eller andre kure?

Her er et smugkig på min januar so far (som heldigvis har indeholdt andet end detox):

Januarmums detoxDen her smoothie var meget bedre: Banan, dadler, kakao og mandelmælk.
Frisk, cremet og sød.

Januarmums detoxFrokosten var det bedste: Blandet salat med hjemmelavet humus og hakkede mandler.
Farvefin og velsmagende.

Januarmums brunchI søndags var detox-kuren slut og jeg tog på Café Den Blå Hund på Frederiksberg og spiste brunch.
Brunch er et genialt koncept!

Januarmums tulipanerJeg fik forårsfine tulipaner af en skøn veninde

Januarmums fastelavnsbollerFastelavnsbollesæsonen blev skudt i gang med manér. Her er det Lagkagehusets Sarah Bernard boller med chokolademousse indeni og hindbærskum udenpå. Dertil varm kakao.
Mumsfilibaba, den var god og heftig 😀

Januarmums peanutbuttertoastI morges fik jeg en pludselig (men ikke fremmed) trang til peanutbutter. Ned i Irma med mig og købe ind til toast med peanutbutter og banan.
New York og peanutbutter har gjort noget ved mig.. I perioder får jeg en (næsten) ustyrlig trang til det søde/salte, klæbrige smørrelse, og så er det lige før, at jeg kan spise det med en ske fra glasset.
I skrivende stund kan jeg høre det kalde på mig ude fra køkkenet.
Ssshhh!…

Novembermums

Varm kakaoVarm chokolade med flødeskum – vinterens hit nr. 1

Vi er efterhånden langt inde i november, og de små juleforberedelser begynder så småt. Nu er det endelig ved at være lovligt – juhuu!

I den kommende weekend skal jeg holde småkage-bage-weekend med min familie. Det er en årlig tradition, hvor min farmors vanillekranse bliver bagt, vi går i juletivoli, bager brunkager, råhygger og bager endnu flere småkager. Her skydes julen for alvor i gang.

 NissepigeJeg glæder glæder glæder mig til, at det begynder at vrimle med nissepiger og nissedrenge; og helst de hjemmelavede af slagsen.

November måned er for mig langsomt opstart til jul. Det er forventningens måned, og den er meeeeget lang!
I år er den dog gået hurtigt (tænk, at det allerede er d. 20. i dag..) med lejlighed, masser af arbejde, små skavanker og lidt mere lejlighed, der bl.a. er blevet vist frem til søde venner og veninder.

Chevre chaudFrokosten forleden blev en chevre chaud i vinterklæder 

KanelgiffelDer bliver råhygget hjemme med godt læsestof, hjemmelavede “sunde” kanelgifler og lunt tæppe i sofaen

Rødbederåkost med kyllingEfterårets guldklumper: rodfrugterne. Her er det rødbederåkost med stegt kylling, quinoa, æbletern, ristede mandler og rosmarin. Mums!

StrikketøjetDer strikkes på livet løs, når der endelig er en halv time ledig

BrunchJeg har vist min lejlighed frem til søde venner over en god omgang brunch.
Bircher, omelet, hjemmebagte grov- og müsliboller, juice og kaffe hitter stort

Nu vil jeg sætte mig under tæppet med mit strikketøj og en kop varm mælk med honning til pleje af snotnæse og øm hals. Hurra for efterårssnuen…

God torsdag til jer!