Tag-arkiv: brud

Rocky Roads – chokoladebrud

Rocky Roads - chokoladebrud Jeg sidder pt med eksamen til op over begge ører og ønsker mig frem til fredag eftermiddag, for dér har jeg SOMMERFERIE!! Hurraa!
Men indtil da forsøder jeg læsetiden – bogstaveligt talt – med de her bløde, seje, knasende, smeltende, fine, virkelig lækre Rocky Roads. Eller chokoladebrud på godt dansk.

Rocky Roads - chokoladebrudDa jeg stod i køkkenet og eksperimenterede med de her godbidder, gik det op for mig, at det kun er fantasien (og samvittigheden.. for nogle), der sætter grænser. Alle de gode lækkerier fyldes i yndlingschokoladen. What’s not to like? 😀

IMG_6075 Min fantasi rakte til tre forskellige varianter:

* Én med hvid chokolade, skumfiduser, lys chokolade-stykker, Oreostykker og lakridsdrys.

* Én med hvid chokolade, skumfiduser, peanutbutter cups og frysetørrede brombær.

* Én med mørk chokolade, skumfiduser, mandler, peanutbutter cups OG Oreostykker.

IMG_6079 IMG_6080 Guideline til fyldet.
Der skal være præsenteret mindst et af element fra hver:
* Det seje og søde (skumfiduser)
* Det sprøde (mandler/bolsjer/kiks)
* Det friske (frysetørrede bær/mandler/citronskal)
* Og selvfølgelig yndlingschokoladen.

Smelt chokoladen, bland ingredienserne i, og hæld det i en firkantet beholder foret med bagepapir. Top evt. med en/nogle af ingredienserne. Lad chokoladen størkne på køl og skær det ud i passende bidder.
Bruddene kan opbevares i en luftæt boks på køl i 2 ugers tid – hvis de mod forventning skulle holde så længe..! 😉