Tag-arkiv: blommer

Blommekompot med lakrids

Blommekompot med lakridsMin weekend foregår i snegletempo og er fyldt med afslapning, hygge og rare stunder. Fredag slentrede vi rundt i Københavns gader og oplevede byens mange – for os usete – gemmer under Kulturnatten. Lørdag er gået med arbejde og en aften med hjemmelavet sushi og sødt selskab. I dag skal jeg drikke kaffe med familien inde i varmen, mens vi kigger på, at regnen siler ned udenfor.
Hvad laver I i denne weekend? Læs resten

Augustmums

Kirsebær

Så blev det endnu en gang tid til månedens mums: Augustmums.

Vi er gået ind i den sidste af sommermånederne, og jeg er sikker på, at der er nogle, der allerede er ved at gå i vinterdepression over, at sommeren allerede er forbi. For mit vedkommende er den langt fra forbi! Jeg smutter på sommerferie til det sydfranske om et par dage, og jeg kan slet ikke vente! 2 uger med masser af sol (forhåbentlig), afslapning, badning i pool, gode franske delikatesser, fine markeder, is en masse og ren nydelse. Det er første gang, jeg skal på ferie så sent på sommeren, men det føles som om sommeren har varet for evigt, og jeg har kun det bedste til gode 🙂
August har også vist sig fra sin bedste side herhjemme i lille Danmark.

August er altså langt fra lig med grå og kolde efterårsdage. Vi skal vride det sidste ud af denne fantastiske sommer, og hvorfor ikke gøre det med månedens allerfriskeste grøntsager og frugter?

Frugttræerne boomer og vi kan snart høste både blommer, kirsebær og de første æbler. Jeg glæder mig til at lave ovnbagte blommer serveret med frisk vanilleis, kirsebærmuffins, og salater med egne æbler og f.eks. fennikel. Mon der bliver tid til lidt eksperimentering i det franske køkken..?

På grøntsagsfronten er det ærter, aubergine, bønner, tomater, gulerødder, salat og spinat vi skal have fingrene i. Jeg lavede forleden denne salat, hvor rigtig mange af månedens grøntsager indgik. Opskriften kommer snart!

Salat

Min august måned skal være fyldt med dejlige sommerminder, hygning på terrassen en lun sommeraften (i selskab af gode venner og skumfiduser, måske) og naturens egne guldklumper af råvarer.
Må I få en rigtig dejlig måned med masser af sommerstemning!

Aftenhygge