Tag-arkiv: æggesalat

Majmums

Hej juni – du er savnet!
Sommeren er her endelig! Hurraaaaa.
Jeg lufter mine blege ben og smiler med solbriller på næsen.

Maj var nu en dejlig måned med virkelig mange hyggelige, lækre og gode stunder.
Dem glæder jeg mig over, mens jeg sidder og nørder over hydrogenese, citronsyrecyklus og metabolisme. Jeg glææææder mig til sommerferie 😀

Månedens mums majJeg fik en sød sommerbog af søde venner. Jeg har endnu ikke prøvet opskrifterne, men jeg har på fornemmelsen, at det bliver en islækker sommer!

Månedens mums majJeg gav jer opskriften på Fedtfattig æggesalat

Månedens mums majLækker luksusmorgenmad: Ristet rugbrød med nutella og banan. Hertil sommersmag i bærform.

Månedens mums majI Aarhus lå jeg på sofaen og havde ondt i mine dansefusser (nogle måske også ondt i håret..) sammen med søde veninder. Det her var lige, hvad vi havde brug for! 

Månedens mums majJeg tippede om lækker, sund take-away fra Sund Sult

Månedens mums majBerlin viste sig fra den lækreste side.

Månedens mums majFrozen yoghurt er bare et hit! Let, lækkert og syndigt.

Månedens mums majMette og jeg havde en tøse-hygge-lørdag. Den startede med lækre vafler fra The Union Kitchen… Månedens mums maj… Og fortsatte med shopping. Jeg kom bl.a. hjem med de her skønheder, og jeg er hermed begyndt at samle 😉

Månedens mums majJeg har nydt udsigten, solen og fine blomster.

Fedtfattig æggesalat

Fedtfattig æggesalatÆggesalat på ristet rugbrød er en sikker vinder, og når min aftensmad skal være ultra nem, er dette én af mine favoritter.
Hjemmebagt ristet rugbrød med lækker hjemmelavet æggesalat skal man ikke kimse ad.

Hvis det skulle være endnu nemmere, kunne man selvfølgelig vælge at gå ned i supermarkedet og købe sin æggesalat. Det er bare dér, jeg står af..
Jeg er ikke så vild med de fedtede, mayo-fyldte og uigenkendelige salater nede fra køledisken. Jeg vil hellere lave dem selv, så jeg ved, hvad der fyldes i. Og ved I hvad? Jeg vil vædde med, at æggesalaten her kan laves ligeså hurtigt, som jeg kan løbe ned i supermarkedet og købe en færdiglavet 😀
Så her er min opskrift på en fedtfattig æggesalat uden mayo.

Hvis weekendfrokosten skal være ekstra lækker, eller man får søde mennesker på besøg, er det altså også et pålægshit. Hvis man har lyst, kan æggesalaten drysses med sprød bacon – det er jeg sikker på, ville være lækkert!
Her har jeg tænkt anderledes og skiftet den klassiske karse ud med forårsløg. Man kan heldigvis gøre præcis, som man har lyst!

Fedtfattig æggesalatFedtfattig æggesalatÆggesalat, 1 pers.

1 æg
2 spsk hytteost
1 spsk yoghurt naturel
1 tsk karry
Salt og peber

Pynt til toppen:
Forårsløg
Bacon
Karse

Kog ægget hårdkogt ca. 9 min. Pil og del det på begge leder i en æggedeler. Bland ægget sammen med resten af ingredienserne og smag til med salt og peber.
Nemmere bliver det ikke.. 😉

Få inspiration til andet lækkert pålæg lige her

Fedtfattig æggesalat