Rugbrødet som min mor bager det

Rugbrød som mor bager det

Nu synes jeg, at det er på tide, at I får opskriften på det her super lækre, saftige, sprøde og mit absolut yndlingsrugbrød. Opskriften er min mors, og jeg har heldigvis fået lov at dele den med jer.

Min mor har bagt rugbrød i 7 år, og siden jeg smagte den første bid, har jeg helst ikke ville spise andet rugbrød. Jeg kan love jer for, at det er vanedannende med sådan et luksusbrød. Rugbrødet er nemlig bagt med surdej på den gammeldags måde, og det kan nemt smages.
Selvom jeg ikke længere bor hjemme, får jeg heldigvis sendt forsyninger hjem til min egen fryser, så jeg nyder stadig godt af mors hjemmebag. For hvis man fryser nogle af de friske brød ned, er der hurtigt frisk brød lige når det skal være. Rugbrød som mor bager detDa surdejen er den ingrediens, der skiller det her rugbrød fra så mange andre rugbrød, kan den ikke udelades eller skiftes ud med andet. Surdejen kan man få gratis enten hos Meyers, hvis man medbringer sin egen beholder, eller helt sikkert hos sin kollega, tante, ven, nabo, bedstemor eller en helt sjette. De fleste rugbrødsbagere er ret gavmilde, og deler gerne ud af deres dej.
Det er egentlig ligegyldigt, hvilke meltyper, korntyper osv. din surdej består af. Den bliver så hurtigt integreret i din egen dej, og så vil den bære dit præg.
Opbevar surdejen i en beholder med låget på klem i køleskabet. Drys dejen med lidt salt på toppen, så danner den ikke skorpe.

Rugbrød som mor bager detRugbrød som mor bager detRugbrødet smager fantastisk både morgen, middag og aften. Jeg har testet det hele 😉 Ost, leverpostej, avokado, rejer, æg, makrelguf, agurk, peanutbutter og banan, stegt torskerogn eller humus er bare noget af det, jeg putter på min rugbrødsmad.
Hvad er jeres yndlingspålæg?

Rugbrød som mor bager detRugbrød, 2 stk.

Morgen:
1,5 l lunkent vand
3 dl surdej
7 tsk salt
10,6 dl frø og kerner (hørfrø, sesamfrø, solsikkekerner, havregryn og knækkede rugkerner)
550 g hvedemel
200 g grahams- fuldkorns- eller andet groft mel
1 tsk maltmel (kan udelades)

Bland og dæk det til med et klæde indtil om aftenen.

Aften:
1 hvidtøl (33 cl)
1,5 dl vand
750 g rugmel
2 dl knækkede rugkerner
1 dl hirseflager

Æltes sammen med en elpisker – dejen er meget hård at røre.
Tag fra til en ny surdej, fyld dejen i to rugbrødsforme og lad den stå tildækket til næste morgen.

Næste morgen:
Bag brødene 1 time og 40 minutter i en kold ovn, eller 1 time og 30 minutter i varm ovn. 200 grader. Lad brødene køle helt af på en bagerist indpakket i et klæde inden de skæres over. Frys evt. nogle af brødene ned, så er det nemt at have frisk brød hele tiden.

2 tanker om "Rugbrødet som min mor bager det"

  1. Laura

    Det ser lækkert ud – men hvor mange kerner skal der i om morgenen?😁 Glæder mig til at prøve det!:-)

    Svar
    1. Louise Forfatter

      Hej Laura
      Tak fordi du gjorde mig opmærksom på tastefejlen – den er nu rettet 🙈 Om morgenen skal der 10,6 dl frø og kerner i dejen.
      God fornøjelse med det!

      Svar

Skriv et svar til Louise Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *