Postkort fra Safari

 Jeg har glædet mig enormt meget til at dele de her lækre billeder med jer. Dyrebillederne fra safari!

Det var, som sagt, en kæmpe oplevelse, at være så tæt på dyrene. Jeg havde også høje forventninger, men jeg må sige, at Afrikas savanne levede mere end op til dem. Det var magisk!
Vi så simpelthen så heldige at se ekstremt mange dyr – det eneste, vi ikke så, var næsehornet, men der var også kun 16 tilbage i det reservat, vi var i, så de var utroligt svære at finde.

Jeg har skrevet lidt mere om min oplevelse HER.

Nu vil jeg lade billederne tale for sig selv (næsten), for det klarer de ret godt…

Vores camp, hvor vi lige nød en kop eftermiddagskaffe efter en lang gamedrive. Vi boede i – hvad jeg forstår som – luksus-telte med eget bad og toilet. Væggene var godt nok bare teltdug, men det var varmt nok til, at vi ikke frøs, selvom vi kom direkte fra Mombasas fugtige hede.

Kuk-kuk derude!Øøøøh, tager I billeder af os?…Savannens måske mest ulækre dyr (lige efter hyænen) – Grippen.Okay, strudsen er faktisk heller ikke for charmerende 😄Løven var nok den største oplevelse af dem alle! Tænk, at vi kom så tæt på det majestætiske dyr…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *