Musik jeg lytter til… Scarlet Pleasures helt nye single Good Together. Man kan kun komme i godt humør af den!
På min tallerken… både simremad, sprøde salater, lækre tærter, og rugbrødsmadder til aftensmad. Morgenmaden består i øjeblikket af birchermuesli i hverdagene og friskbagt brød med skøn marmelade i weekenden.
Årets sidste… septemberdag. Og nu er det sørme oktober. Årets smukkeste (og hyggeligste – næst efter december, selvfølgelig) måned, hvis I spørger mig.
Jeg glæder mig over… de smukke sensommerdage, vi har haft i denne uge med solskin på næsen og bare arme.
Weekenden har stået på… familiehygge i går inklusiv strikketøj, æblekage og sofadaseri. Og arbejde 😉
Jeg glæder mig til… at lave kastanjedyr, tænde flere stearinlys (især de her, der skåner miljøet), drikke varm kakao og tøffe rundt i sutsko.