Min uge #27

Lækreste måde at starte ugen på… Med sødt venindebesøg og pandekager, hyggesladder og varm kaffe, mens regnen trommede på ruderne.

Musik jeg lyttede til… Grace Vanderwaal – Moonlight. En sød og funky sang, jeg danser rundt til i stuen og skråler med på.

Rareste to-do at få ordnet…

  • Købt bredbånd og tv-pakke. Fy for søren, det er da dyrt!… Men min telefonregning løb også op sidste måned pga. lige lovlig meget internetdeling 😉
  • Den ene døråbning (af de to, der er ind til mit værelse) er blevet lukket til med en gipsvæg. Vi har været i IKEA og købe et klædeskab, som skal indbygges i entreen foran dørlukningen. Det er win-win, for vi får et kosteskab ud af det.
    Det har jeg lidt optur over. Tænk egentlig, at man kan det – have optur over et kosteskab 🙈
  • Fået bestilt tid til min sidste revaccination fra den her tur. Det er sådan noget, som er rigtig rart at have, men som man tit glemmer… The date is now saved!

Der dufter… af blomster i min stue. Jeg har fået så mange søde, fine og personlige indflyttergaver, og én af dem var en vase med den yndigste buket ‘fra haven’ (som ses på billedet).

På min tallerken… / i min frugtskål. SOMMER! Farvefine abrikoser og sødmefulde kirsebær.

Jeg har nydt… at bruge vores gård de dage, solen har strålet. Jeg har siddet dernede på en bænk med en iskaffe i hånden og musik i ørerne. Kigget på børnene, der løber og leger. Spist pausepizza under tidligere beskrevet skabssamling. Spillet kort, snacket og hygget med søde piger. Jeg glæder mig nu også til næste år, hvor vi er en altan rigere.

Bedste måde at afslutte ugen på… ‘Velkomme’ min roomie hjem igen fra ferie 😍

Jeg glæder mig til… at holde housewarming og officielt indvie lejligheden for venner og veninder i næste uge!

God weekend til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *