Louises Afrika #5 Happy women’s day

Glædelig kampdag, fellow women!

Jeg har fejret dagen med 500 afrikanske kvinder til et arrangement i anledning af International women’s day. Kvinderne svingede ivrigt hofterne til trommerne, sang kampsange på swahili og viste virkelig deres kampgejst for at bevare og gennemtrumfe deres rettigheder. Det var inspirerende at se! Jeg er glad for, at jeg har oplevet dagen sådan et sted, som her i Kenya, hvor kvindernes rettigheder – og menneskers i det hele taget – ikke er en selvfølge.

Selvom kvinderne festede og var glade, var deres kampånd virkelig også vakt til dåd. Der blev uddelt tørklæder til tilfældige i mængden, og nogle kvinder ville så gerne have fingre i det gratis stykke tøj, at de kom op at slås med deres ligesindede. Det var egentlig lidt ironisk at se, fordi kvinderne netop i dag burde stå sammen om at nå de mål, hele verdens kvinder ønsker at realisere… Men ellers foregik festlighederne nogenlunde i ro og mag, og alle var glade. Vi fik virkelig også taget mange billeder med kvinder, der synes, at vores hudfarve var noget af det mest mærkelige, de længe havde set. Vi var nemlig alle fem mzungoer klædt i ens, hvide, afrikanske kjoler, så vi følte os lidt udsatte i mængden. Det var ikke nemt at overse os. Det var nu en sjov og spændende oplevelse alligevel.
En god og lærerig kampdag! 💪🏾

Læs mine tanker fra sidste års kampdag HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *