Louises Afrika #11 Rejsen til Zanzibar

Udsigt til Kilimanjaro fra flyet

Jeg hænger over skyerne i et miniaturefly og kigger ned på Afrikas land. Vi er på vej fra Kenya til en uges (solskins)ferie på Zanzibar. Lige siden vi planlagde vores praktikophold i Kenya, var vi sikre på, at vi ville tage en uges ferie på bountyøen efterfølgende. Snorkling, yoga, kitesurfing, dykning med delfiner… Der er ikke dét, man ikke kan opleve på Zanzibar, som dansk badeturist. Og det er ganske okay at skulle være turist for real igen.

Jeg håber bare, at vores ophold bliver mere succesfuldt, end rejsen hertil i morges. Vi skulle flyve 8.30, og vækkeuret ringer kl. 5.30. Vi har fået arrangeret flytransport og fået morgenmaden pakket i en madpakke, så vi ville kunne hoppe direkte ind i bilen med vores habengut.
Kl. 5.50 vågner jeg for alvor, da en mail har tikket ind ved midnat og meldt, at vores fly forresten er blevet rykket en halv time frem med afgang kl. 8.00 i stedet. “Okay, vi kan stadig nå det, hvis vi ikke møder forhindringer på vejen.” Nede i lobbyen må vi vente 15 minutter på vores chauffør og kokken, der begge to tydeligvis ikke har forstået en hylende fløjten af, hvad vi ihærdigt forklarer. Efter vandren op og ned ad de flotte klinker, kaster vi os endelig ind i bilen med et æble, to slatne pølser og en croissant. Fuld fart mod lufthavnen! Lige indtil vi må stige ud af bilen for at blive securitychekket for første gang i løbet af den morgen.
Ved lufthavnen bliver vi sat af ved den forkerte terminal og må så hurtigt vores ben kan bære os og vores 25 kg tunge bagage løbe til den rigtige indgang. Vi får afleveret vores bagpacks, bliver godkendt i paskontrollen og haster videre til vores gate. På vejen når vi at købe godt med vand til turen. Da vi når gaten, står der Johannesburg på tavlen og panikken bobler op igen. “Hvad NU?!” Vi spørger i skranken: “Nååh, jamen vi skiftede lige gate…” Sådan noget sker kun i Afrika… Da vi er klar til at gå igennem Security for fjerde gang den morgen, må vi alligevel ikke have vandflaskerne med, og vi må hele vejen tilbage til butikken, for at de kan forsegle dem i en plastikpose. Vi er sikre på, at hele flyet sidder og venter på os. “Når vi det??” Endelig klar til at boarde har vi to minutter til at sætte os ned og er først nu sikre på, at vi kommer med flyet. Forpustede, svedige og rimelig sukkerkolde slår vi numsen i flysædet og læner os tilbage. Sikke en morgen!

Jeg håber virkelig på, at vi kan slutte rejsen af med manér her på Zanzibar. Slappe, opleve og nyde. Regntiden må gerne vente en uges tid endnu.

– Vi er ankommet til hotellet, som er et lille paradis på øen. Jeg er rimelig meget mere positiv nu 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *