Lammeskyens julekalender ♡

Lammeskyens julekalenderDecember står for døren, og julen er for alvor lige om hjørnet. Hjerternes (og mavernes) fest i en hel måned! Jeg er fem år igen og har julelys i øjnene. Lejligheden er pyntet i sin fineste julepragt, byen stråler af julestemning, kalenderlyset og adventskransen er klar (okay, det er faktisk løgn – kalenderlyset er nok den eneste detalje, jeg mangler…) og nisserne er blevet forkælet med risengrød flere gange. Jeg er klar! – Er I?

Min julehygge startede godt nok for over en måned siden. Hvem siger, at julen kun må vare en måned?! For mig er det den bedste tid på året, og den måtte egentlig gerne vare maaaange måneder 😉

I skal også have del i mine juleglæder, så jeg har sammensat en julekalender her til bloggen. Der vil hver dag fra d. 1. til d. 24. december dukke en ny lækker juleopskrift op herinde. Opskrifter både i det søde og det salte køkken; nye og gamle; klassikere og nye påfund.
I kan godt begynde at glæde jer – det gør jeg i hvert fald!

Her er et lille sneakpeak af alle lækkerierne:
D. 1. december åbner vi første låge sammen. Jeg kan næsten ikke vente!!

Lammeskyens JulekalenderLammeskyens Julekalender

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *