Lammeskyens fødselsdag og en rabarberkage

Lammeskyens fødselsdag og en rabarberkageI tror, det er løgn, når jeg fortæller jer det! Jeg kunne ikke selv fatte det! At det allerede er så lang tid siden..!
Bloggen har FØDSELSDAG og bliver 2 ÅR i dag. Hurraaaaaa!!

Jeg kan slet ikke forstå at det nu er to år siden, jeg åbnede op for min lille (kage)verden og inviterede jer indenfor. Wow!
Der er sket meget siden da, men det er stadig lige hyggeligt at dele store og små, søde og sure, varme og kolde, morgenfriske og aftenrare, sunde og syndige, traditionelle og eksperimenterende og mange flere øjeblikke med jer. Jeg er virkelig glad for, at I følger med både her på bloggen, på instagram og på snapchat (Louise louiseslammesky).

Lammeskyens fødselsdag og en rabarberkageJeg fejrer fødselsdag i bedste sommerstil: Rabarberkage med marcipan. Vanilleprikket og rabarberrød med smagen af solskin og fregner.
I får opskriften, og så leger vi, at jeg serverer fødselsdagskage for jer allesammen, mine søde læsere.

Lammeskyens fødselsdag og en rabarberkageLammeskyens fødselsdag og en rabarberkageRabarberkage med marcipan, 6 pers.

100 g sukker
2 æg
100 g smør, smeltet
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 vaniljestang, kornene fra
100 g marcipan i små terninger
300 g rabarber i små skiver
4-5 spsk. rørsukker

Pisk æg og sukker godt sammen og pisk efterfølgende smørret i lidt ad gangen. Vend først mel, bagepulver og vanille i dejen og derefter marcipanstykker og 1/3 af rabarberstykkerne. Hæld dejen i en smurt bageform (ca. 20cm) og fordel resten af rabarberstykkerne oven på dejen. Tryk stykkerne let ned og drys med rørsukker. Bag kagen ved 175 grader i 35 minutter. 

Lammeskyens fødselsdag og en rabarberkageServer kagen lun med vanilleis eller (vanille)flødeskum til, eller nyd den kold som den er.
Kagen smager også godt dagen efter.

2 tanker om "Lammeskyens fødselsdag og en rabarberkage"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *