Læsekrogen: Shamanens datter

Da vi var i sommerhus fik jeg (endelig) læst Shamanens datter af Salermo & Vanderburgh, som jeg har haft liggende på natbordet længe. Det er egentlig ikke, fordi jeg ikke har haft lyst til at læse den; der er bare andre bøger, der har hoppet ind foran i køen.. Sådan kan det jo gå, men jeg er glad for, at jeg fik taget mig tid til at fordybe mig i denne bogs univers.

Shamanens datter handler om den sprudlende indianerpige, der lever i et reservat i Canada for 100 år siden. Gennem bogen følger læseren hende i livets medgang og modgang – fra hun er ung teenager, til hun udvikler sig til at blive en handlestærk kvinde, til at ende som en erfaren og velanset ældre dame.
Læseren bliver indviet i den spændende indianerkultur og mødet mellem “de hvide” og indianerne. Hverdagens udfordringer, kærlighedens lykke og sorg, jagt, overlevelse, venskab, tro. Alt dette skildrer bogen så fint – set fra en indianerkvindes perspektiv.

Fra bogens bagside:
Supaya Ceder er datter af shamanen Jules Ceder – en stor helbreder og medicinmand blandt ojibwa-indianerne. Supaya er den sidste af sin stamme, der bliver velsignet med en vision og får Den Store Bjørn som skytsånd. Beretningen om hendes liv i canadiske indianerreservater er beretningen om et folks undergang, beretningen om en kultur, der måtte dø, da det materialle grundlag for den blev knust.

Jeg var fanget fra side ét, og bogen er så nærværende skrevet, at jeg følte mig lidt som fluen på væggen, eller som Supayas tætte veninde, der fulgte hende på nært hold gennem livet.
Bogen er på ingen måde tung at komme igennem. Den er letlæselig, og de rituelle handlinger og begreber, der ellers nemt kan være svære at gennemskue, er beskrevet så fint og detaljeret forklaret. Dertil fortæller historien om indianernes liv, og hverdagsliv i særdeleshed, men alligevel bliver Supaya konstant udsat for umenneskelige udfordringer, hjerteskærende ulykker eller uretfærdige handlinger, hvilket netop gør, at man lynhurtigt bliver fanget ind i universet.

Jeg synes generelt, at indianerkulturen er utrolig spændende, og jeg kan næsten ikke være i mig selv af vrede og anger, når jeg tænker på, hvordan de – ligesom dyr – brutalt blev udryddet. Sådan et unikt folkefærd, som dem. De forstod virkelig at være i ét med naturen, udnytte de ressourcer, de havde til rådighed til fulde, være kreative, håbe og tro. Alt dét, vi faktisk efterstræber i dag.
Efter sidste side sad jeg med følelsen af ro i maven. Der var ingen uafklarede spørgsmål, der trængte sig på. Kun en fredfyldt accept af, at tingene var gået, som de var, og at livet ville gå videre, som det var forudbestemt.
Jeg har haft en god og hyggelig oplevelse af at læse bogen, og den har tilmed fascineret og inspireret på skønneste vis.

Shamanens datter en bog, jeg kun vil anbefale videre – direkte fra hjertet.


I samme genre er filmen Danser med Ulve. Har I mon set den? Den film er bestemt også anbefalesesværdig! Sød, hjerteskærende, fin – og så med Kevin Costner 😉

Pssst: Her er en anden god bog, jeg kan anbefale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *