Jordbærsalat med edamamebønner

imageJeg er tilbage på pinden.. eller skolebænken og sommeren lakker mod enden. Hverdagen er for alvor tilbage i vante trummerum, og jeg tænker tilbage på en SKØN ferie! De to måneder er godt nok fløjet afsted, og alligevel kan jeg næsten ikke huske, hvordan det er at gå i skole længere.

For at holde fast i sommerfornemmelserne lidt endnu, giver jeg jer i dag opskriften på jordbærsalat med edamamebønner. Den stråler som solskin og smager af sommer. Min yndlingssommersalat! Server den, som jeg gjorde her, til nye kartofler, friske majskolber og gode grillpølser.
Den her middag blev nydt på altanen en sommerdag, før jeg tog afsted på ferie. Mums!

Jordbærsalat med edamamebønner Jordbærsalat med edamamebønner Jeg er sikker på, at der stadig er nogle lune sensommeraftener i vejrgudernes ærmer, hvor man kan fyre op for grillen, bikse denne her lækre salat sammen og suge den sidste sommer til sig. Det vil jeg i hvert fald gøre.

Jordbærsalat med edamamebønnerJordbærsalat med edamamebønner, 4 pers.

200 g edamamebønner
3 håndfulde spinat
1/2 agurk
1/2 bakke (danske) jordbær

Hæld kogende vand over edamamebønnerne og lad dem trække 2 minutter. Rens og skær jordbær og agurk og skyld spinaten. Læg det hele i et fint fad eller skål med spinaten nederst og server til lækker grill- eller anden sommermad. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *