Hjemmelavede rugbrødschips

Hjemmelavede rugbrødschipsDet her er comfort-food på høj plan! Rustikke, salte og sprøde rugbrødschips. Og hjemmelavet er de ikke til at modstå! De hitter på min ynglingssnackliste i øjeblikket.

Chipsene her er ikke de værste banditter på holdet. De indeholder dog stadig meget olie og salt, og bør derfor nydes med måde, men jeg vil alligevel mene, at de trods alt slår Kims kartoffelchips i sundhedskampen.

De er perfekte som den lille, salte snack inden aftensmaden. Til gæsterne, til kæresten, til dig selv. Måske endda med en lille drink i den anden hånd? Nåh ja, det er vel fredag 😉
Derudover går de fantastisk sammen med hummus, og hvis man ikke lige orker at lave den selv, vil jeg tippe om Irmas grove hummus. Det er en, jeg gang på gang vender tilbage til, for den smager altså bare skønt!

Hjemmelavede rugbrødschipsSå hvis du har en lille rugbrødsrest i brødkassen (jeg er typen, der fryser mine rester ned til en belejlig anledning som denne), så er det bare om at hoppe ud i køkkenet og få kreeret disse lækkerheder. Det er ikke svært! Og det er hurtigt! Jeg er fan…

Hjemmelavede rugbrødschipsRugbrødschips

Rugbrødsrest
Olivenolie
Salt
Evt. lakridsgranulat, kanel, spidskommen eller andet krydderi

Læg evt. rugbrødet i fryseren en halv time inden det skal skæres. Når brødet er koldt, smuldrer det ikke så let.
Skær brødet i ultra tynde skiver med en ultra skarp kniv. Læg skiverne på en bageplade og pensl dem med olien. Drys med salt.
Bag/tør skiverne i ovnen ved 175 grader varmluft i 12 min. 
Chipsene er færdige, når de er sprøde og let gyldne.
Tag dem ud af ovnen og læg dem til afkøling på køkkenrulle, som kan suge det resterende fedtstof.
Opbevar rugbrødschipsene i en lufttæt beholder. De holder sig i et par uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *