Sommerhimmel og majblomster
Mmmh! Duften, farven, bladene…
Syrener skiller vandene, men jeg er ret vild med dem.En kaffepause i en solskinsplet
De her lækkerbiskner
Preppin’ til tirsdagsglamour
Tirsdag aften var jeg til Elle Style Awards og hylde den danske modebranche
Jeg elsker at dresse up og pynte mig. Fedt at kunne gøre det på en “ganske almindelig” tirsdag 🙋🏻
Med boligplaner på tapetet, drømmer jeg om disse fine plakater
Hermed lidt glimt fra den seneste tid, der har budt på masser af magiske stunder tilsat et strejf af lyserødt og lilla. For sådan en ægte tøsepige som mig, bliver dagene ikke meget bedre, end hvis de er tilsat glimmer, lyserødt eller eventyrlige fornemmelser. Og det må man sige, at den sidste tid har budt på! En tirsdag på den røde løber, de smukkeste forårsbebudere, rare stunder i solskinnet, noget særlig godt i vente og magiske aftenhimmel’er.
Den kærkomne miniferie bliver for mit vedkommende spenderet med lige dele praktisk og dejligt. Arbejde, små-ærinder, planlægning af rund fødselsdag for min far, og solskinsdasen i haven, kagebagning og venindeaftaler. En dejlig kombination, når man endelig har tiden til det.
Næste uge er tæt pakket med planer og to-do’s, men jeg håber, at jeg når det hele…
Jeg synes, at det kan være svært at sortere noget fra i kalenderen, når jeg kan se, at mine planer kun hænger sammen i teorien, og det går op for mig, at det ikke kan lade sig gøre i “det virkelige liv”. Jeg føler mig temmelig gammel, når jeg siger det her; jeg har simpelthen fundet ud af, at jeg ikke er superwoman, og jeg kan ikke overkomme alt. Det er noget af en selverkendelse, og det har virkelig taget mig mange sygedage på langs at indse, at ligemeget hvor meget, jeg gerne vil og har lyst til de ting, jeg planlægger, kan min krop bare ikke holde til det, hvis det er med det vanvittige tempo syv eller seks dage om ugen. Jeg har indset, at min krop har brug for nogle hjemmedage til at få energien ind på overskudskontoen igen, og det betyder – for mig – at jeg må sige nej tak til nogle ting, jeg i kalenderen godt ville kunne presse ind, og som jeg har lyst til, men som min krop simpelthen ikke kan. Blev jeg lige gråhåret på en uge, eller hvad skete der? 😉
Så med min egen krops velbefindende i mente vil jeg gå næste uge i møde med oprejst pande og gåpåmod. Og huske at tage en velfortjent kaffepause (uden mobilen som forstyrrende element – noget jeg ellers præsterer til UG) i ny og næ.
Med ønsket om en fantastisk weekend til jer, vil jeg gå ud og nyde det dejlige vejr i mine forældres have.