Giga bananpandekage på en mandag morgen

Giga bananpandekage på en mandag morgenMandag morgen og solen stråler.
Forårsfornemmelser, morgenforkælelse og solskinstit; hvordan kan man skyde ugen bedre i gang?

Denne morgen består min morgenforkælelse af giga bananpandekage med peanutbutter, bananer og chokoladedrys. Jeg ELSKER bananpandekager, og det er der vist også andre end mig, der gør. Jeg tror, at bananpandekager ligger på top tre over blogposts i blogland 😀
Det er velfortjent! Bananpandekagerne er nemme, sunde og smager syndigt. Det der “syndigt uden at være det”, det er jeg fan af!
Jeg ved godt, at min topping ligger i den tunge ende, men man bestemmer heldigvis helt selv, hvad pandekagen skal toppes med. Denne morgen forkæler jeg mig selv, og derfor flotter jeg mig med min yndlings.

Giga bananpandekage på en mandag morgen

Jeg har testet af adskillige omgange, og pandekagerne er bestemt også gode med andre toppings f.eks. skyr, blåbær og honning, hjemmelavet nutella og æbletern, karamel, pære og valnødder eller bare helt plain.

Prøv dig frem og find din egen yndlings!

Giga bananpandekage på en mandag morgenBananpandekager, 1 stor eller 4 små

1 banan
1 æg
1/2 dl havregryn
1/2 dl mel
Et nip salt
1 tsk bagepulver
Evt. et skvæt mælk
Fedstof til stegning

Mos bananen grundigt med en gaffel eller en blender, hvis du er overskudsmenneske… Bland resten af ingredienserne i. Hvis du synes konsistensen er for tyk, kan du med fordel blande et skvæt mælk i dejen. Hellere for lidt mælk end for meget, så start med en lille smule, bland, hæld mere i hvis nødvendigt, bland osv.

Varm en stegepande op med lidt fedtstof på. Du kan selv bestemme, om det skal være rapsolie, kokosolie, smør etc. Jeg laver normalt med rapsolie, da jeg synes det smager mest neutralt, men når det skal være ekstra luksus, bruger jeg smør.
Klat små pandekager – eller én stor – ud på panden. Når dejen bobler, er de gennemstegte, og pandekagerne er klar til at blive vendt. Server pandekagerne lune med din yndlingstopping.

Giga bananpandekage på en mandag morgen

Forslag til topping:

  • Peanutbutter, banan og hakket chokolade
  • Skyr, bær og honning
  • Nutella og æbletern
  • Karamel, pæretern og valnødder
  • Sirup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *