Fiskechowder med rodfrugter

FiskechowderSelvom kalenderen dikterer forår, har jeg stadig lyst til dampende varm comfortfood. Retten her er en af mine yndlings i netop den kategori. Fiskechowder med rodfrugter. Den er fyldt med smag og er samtidig sund og nærende.
Det er mellemting mellem en suppe og en gryderet, risotto og gullash. Den her ret er helt sin egen.

Den tager ca. 30 minutter at lave og er super ligetil. Alle ingredienserne bliver blandet i den samme gryde, så opvasken er ovenikøbet begrænset. What’s not to like – især på en mandag, hvor alting er lidt ekstra gråt..
Desværre er det ikke den allermest fotogene ret, men nogengange er det altså bare dem, der smager allerbedst.

Fiskechowder FiskechowderHvis aftensmaden skal være ekstra hurtig, kan retten forberedes helt indtil fisken blandes i, som den sidste ingrediens. Så vil det kun tage 5 minutter fra gryden tages ud af køleskabet til maden er serveret og bordklokken kan ringe.

Server retten i dyb tallerken, gerne med citron og masser af (hjemmebagt) brød. Det er comfort-food, når det er allerbedst. Smagen er i top, brød-dyppekvotienten er høj og grøntsagerne skriger sundhed.
Mmmh, jeg glæder mig til at hoppe under tæppet, tænde op for hyggen og nyde en dampende varm fiskechowder i aften.FiskechowderFiskechowder med rodfrugter, 4 personer

2 porrer
2 pastinakker
2 gulerødder
1 fennikel
1 spsk olie
1 spsk stærk karry
1 1/2 dl ris
1/2 l fiskebouillon
1 dåse kokosmælk
1 fed hvidløg
2 tsk tørret estragon
1/2 tsk salt
1 1/2 tsk majsstivelse
1 spsk vand
1 rød peberfrugt
400 g kullerfilet eller torskefilet

Tilbehør: Masser af godt brød og citroner skåret i både

Skær porrerne i 2 cm lange stykker og skær pastinakker, gulerødder og fennikel i grove tern. Varm olien op i en stor gryde og svits karryen heri. Tilsæt grøntsagerne og svits dem et par minutter. Hæld derefter ris, fiskebouillon, kokosmælk, hvidløg, estragon og salt i og lad det koge under låg i 10 minutter.
Rør majsstivelse samt vand sammen og hæld det i gryden under omrøring. Skær peberfrugten i små tern, kom dem i sammen med fisken og lad det koge med i 5 minutter.
Smag retten til og server straks

Tip: 100 g rejer kan tilsættes til allersidst

Velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *