Ferierarheder

Ferierarheder{ Julehyggen har spredt sig i mit lille hjem }

Min forsinkede efterårsferie lakker mod enden, og i morgen starter skolen igen. Et nyt modul med en masse nye udfordringer og erfaring venter.

Som så ofte har jeg virkelig fået udnyttet min ferie godt. Det er ikke altid lige fornuftigt, for jeg har tendens til at køre mig selv træt med alle de ting, jeg har sat mig for at skulle nå, i stedet for netop at tage det stille og roligt og spare energi op til den kommende periode. Når jeg tænker efter, er det nok det, der er bagtanken med sådan en ferie.
Men det er bare så fristende at udnytte hvert minut af ferien, og fylde den til randen med hyggelige aftaler! Og selvom jeg virkelig godt kunne bruge en uges ferie denne mandag, tror jeg på længere sigt, at det alligevel har været fornuftigt at tanke op på den sociale hygge-konto. Det forudser jeg nemlig, at der ikke bliver så meget tid til de kommende uger. Og dog; forhåbentlig kan jeg presse en lille smule (jule)hygge ind hist og pist. Det plejer jeg at være ret god til 😉

Se hvilke ferierarheder min ferie blandt andet bød på her:

Ferierarheder { Der var tid til at kræse om morgenmaden med hjemmelavet kanel-granola og stearinlys }

Ferierarheder{ Jeg har gået ture i solskinsstrejf og gyldne blade }

Ferierarheder{ Hvorefter jeg kom hjem i varmen og spiste ryd-op-i-køleskabet-tærte (og frøs resterne ned til hverdagstravle dage) }

Ferierarheder{ Spiste mere tærte – denne gang chicken pot pie hos American Pie Company som lidt moralsk opbakning på en hård dag… }

Ferierarheder{ Lyttede lydbog og havde tid til at lade mig forsvinde ind i en anden verden }

Ferierarheder  { Strikkede og morgenmadshyggede }

Ferierarheder { Læste nogle af de bøger, der ellers bare ligger og venter på mit natbord }

Derudover har jeg været på aftensmadsbesøg hos to krudtugler og min søster, shoppet juleforberedelser ad flere omgange, været i biografen med skuldrene op under ørerne, svedt til pilates, haft god gammeldags sleep-over med hyggesnak til den lyse morgen, vindueskigget (og -drømt) på Gammel Kongevej, været i boghimlen og arbejdet.
Det eneste, jeg ikke har nået, er at sove længe … men man kan sove, når man bliver gammel, er der nogen, der siger 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *